Asmaa – lige hvem Danmark står og mangler!*

24. October 2007 af Maria Guldager

Så blev den sagt! Den dato, der EEN gang for alle skal sætte mundkurv på alle journalister, der har fået Fogh til at skælve af hidsighed med deres evindelige ”hvornår”! Valgtidspunktet lægger op til debat omkring asylansøgeres forhold/ikke-forhold i Danmark, men lige nu synes jeg dog så at vi burde fokusere lidt mere på vore faretruende naboland, Sverige!

Åben grænserne for alle andre, men for menneskehedens skyld, så SIG NEJ til Sverige!! For det første kan man læse i dagens aviser, at det netop er blevet forbudt for svenske friskoler at undervise i hvordan verden blev skabt, ja på den intelligente facon. For det andet kan man læse i Politikken, at Sverige fuldstændigt destruerer min non-profit matchmaking-forretning!

ALDRIG før har svenske piger stjålet så mange danske singlefyre som i år 2006, hvor næsten 400 par blev gift! Der er to grusomheder i dette! Læs resten af dette indlæg »

Powered By Wordpress Tabs Slides

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Kvart over fremtiden

13. October 2007 af Maria Guldager

I forgårs fik jeg blomster! Ægte naturlige blomster direkte fra jorden, du ved den sandsort vi indimellem betræder!

Lyder måske ikke sensationelt, men jeg hader faktisk ægte blomster. De kunstige kan stå og være flotte og man kan sætte dem væk, hvis man ikke gider se på lortet. No feelings attached! Men levende åndende blomster skal vedligeholdes og de har en dødsdag uanset hvad, så nyder man dem ikke bør man få meget dårlig samvittighed.

Belastende.

Og lidt symbolsk, ik? For sådan er det vel også med os mennesker – bortset fra de her flotte lyserøde blomster, som af en mirakuløs årsag stadig er blandt os, overgår vores skønhed.

Doris Lessing som netop har modtaget en Nobelpris (og 10 svenske millioner kroner!!!) har engang sagt :

”Ingen af jer mænd begærer noget – bortset fra alting, men kun så længe I behøver det”

Og det er netop problemet med mennesker (og ukunstige blomster) – de skal begæres indtil deres dødsdag og gerne lidt til, for ellers er det ligesom ikke andet end egotrip. Og så er det her at nogle vælger at se egotrips som noget positivt. Det er også det letteste i vores samfund, der hellere vil hilse på hverandre gennem vores selvdesignede computere med vores redigerede billeder i vores block/unblock chatrooms, end in the real world. På den anden side er det måske på tide, at vi holder op med at tro, at naturens blomstermark tilhører den rigtige version af virkeligheden! Hvem siger det? Læs resten af dette indlæg »

Powered By Wordpress Tabs Slides

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Genfødsel i min antivirkelighed

7. October 2007 af Maria Guldager

- Der er 46 af det i dig
- Det findes i alle celler
- Det er cirkelformet i bakterier
- Det bliver synligt når cellerne vil dele sig
- Ja og så har Craig Venter netop skabt et kunstigt et af det

Nemlig et kromosom!

Den amerikanske DNA-forsker er meget begejstret for denne første skabelse af kunstigt liv i verden – næsten lige så begejstret som de frejdige folk jeg var ude og spise med i fredags. Jeg fik nemlig fortalt, at en mand i USA havde klonet hele sin familie! Hvis jeg havde haft den fantasi i 1.klasse kunne det være, jeg havde haft større succes med populariteten. Det var først da jeg slentrede hjem, at det gik op for mig, at ham manden i USA jo da vist nok slet ikke havde klonet sin familie, men lavet sin familie i robotter! Lidt noget andet, men stadig en god historie.

Nå men det liv der, som altså er kunstigt men ikke så kunstigt at det er noget jeg selv har fundet på, får vi den grad brug for! I Vietnam sejler de pt rundt med alt hvad de ejer/ikke ejer pga. den tyfon som en million kinesere også er på flugt fra. Altså nu ved jeg ikke rigtig hvordan det fungerer, men mon ikke man kan genskabe de mennesker der dør i den slags katastrofer?

Etik skal vi lige glemme et øjeblik Læs resten af dette indlæg »

Powered By Wordpress Tabs Slides

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Hvem har trykket på repeat??

1. October 2007 af Maria Guldager

Der findes mennesketyper, der konsistent har noget der kunne minde om tømmermænd! Man prøver høfligt at indlede en almindelig overfladisk vejr-samtale, og en time efter finder man sig selv overskyllet i ordbræk og med en pande der til ugenkendelighed ligner en boreplatform, fordi personen bagstivs- agtigt lige har skriftet hele sit lorte-liv for en.

Når du læser det her, tænker du sikkert ”aah ja, den type kender jeg godt!!” Suk! Jeg ville ikke give min højre arm for en, der turde se det i øjnene og tænke ”ups, det er vist mig, jeg har så forfærdeligt svært ved ikke at udøse min egen livs-fortvivlelse og lade andre komme til orde…,” men tæt på!
Så længe inden melder sig frivilligt, så vil jeg fortsætte med min udvikling af en ny alarm, der kan fortælle mig, når den slags mennesker nærmer sig mig! Hvis jeg så ikke har tid, kan jeg tage benene på nakken, og har jeg tid kan jeg gøre min mp3-afspiller klar til brug. I Japan har de i dag brugt sådan en splinterny alarm for første gang i verdenshistorien! Læs resten af dette indlæg »

Powered By Wordpress Tabs Slides

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »