Skal vi lege lejeliv?

22. June 2008 af Maria Guldager

Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor mange er så optagede af det der med at eje et hjem. Lever vi ikke en tid, der bare skriger på frihed og ingen forpligtigelse?
- Jeg gør. Og jeg nyder at bo til leje.

Der er så massivt mange fordele og myten om at husejerlivet er sødere – taaaa til grin!
Der er eksempelvis alle friværdis beregningerne – som lejer slipper du helt for dem, og får i stedet tid til at se en hel del flere reklamer for reklamer for trailers til reklamefilm, du ellers skal helt i biffen for at se. Og hvad med vedligeholdelsesproblemet – nej som lejer kan du ikke på samme måde blive holdt oppe på din boligs udseende eller stand; det er jo ikke dit, ikke din skyld, ikke alene dit ansvar (selv bruger jeg flittigt min lejer-forklaring, når mine gæster rynker på næsen af den store opvask eller det…mindre rene gulv!!)

Lejebolig –aaaah! Kan du mærke det skylle ind over dig? Friheden.
At du er fuldstændig uden ansvar.
Selv dit parforhold og børneopdragelsen slipper du for at skulle Læs resten af dette indlæg »

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Elitebarn – fyldt med supergen

7. June 2008 af Maria Guldager

I morges vågnede jeg ved, at min hjørnetand forsøgte at pierce sig op igennem min tunge!
Nu hvor min blære vækker mig tre gange i timen, har min øvrige krop åbenbart tilsluttet sig kampen imod min nattesøvn. Sådan tolker jeg det i hvert fald, for helt ærligt, hvad andet end et ledt bagholdsangreb kan det være når min tunge efter få minutters søvn får sneget sig helt ud af min mund, og mit hoved lagt sig selv i spænd op imellem puden og væggen og mine tænder så derpå får lyst til at lege slagter??

Men jeg kan vel også lige så godt vænne mig til at blive “modarbejdet” lidt fra egne rækker. Når min baby engang er moderkageflygtet. Og altså, jeg siger jo ikke, at en nyfødt bevidst angriber forælderen. Men jeg er overbevist om at barnet inden længe vil gå til angreb – helt bevidst. Ikke at det skræmmer mig. Det mindste. Jeg ved altid hvad Supernanny vil sige, inden hun siger det! (Måske til dels de der ”upcomings” skyld..) Så derfor er jeg for så vidt i sikkerhed for et umuligt barn. Bare ikke… Læs resten af dette indlæg »

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »