Dette blogindlæg giver mest mening, såfremt man har fulgt voice/videobloggen
”Omkring år 1900 gik den respekterede læge og kirurg Dr. Duncan MacDougall omkring i Massachusetts, USA og spekulerede over, hvordan man videnskabeligt beviser sjælens eksistens.” (Kilde: starten på en artikel fra videnskab.dk – Sjælen vejer 21 gram)

Godt så; jeg er altså ikke den eneste respekterede person, der spekulerer over sjælens eksistens.  Og selvom jeg ikke giver meget for MacDougalls ”resultater”, er jeg tvunget til at lytte til folk, der har spekuleret før jeg.
Men hvor er jeg dog begrænset i forhold til at finde svar. En ting er min menneskelighed, og at jeg måske ikke officielt er hjernekirurg, men havde jeg blot kunnet tale/forstå alle sprog. Læs resten af dette indlæg »

Min eneste ene – My knight in shining amour – Min Romeo – Min Adam- Min elsker- er hjemme på barsel! Manden, der ellers tog på jagt og havde sex med diverse kvinder som hovedbeskæftigelse, har forladt arbejdstøjet en tid til fordel for lidt blødere værdier. Jeg føler hver dag store stykker lykke!
Selv i dag, hvor vi har to syge børn og jeg har travlt med studie, mens hele lejligheden er fedtet ind i de kernesunde vafler* vi forsøgte os med i eftermiddags. For HVIS nu han ikke havde haft barsel; nøj det ville være slemt. Så IH hvor er jeg lykkelig for min mands barselsperiode- for at han som menneske, er i stand til at reflektere frit over egne beslutninger, og ikke lader sig føje med mandens stereotype adfærd. (Og det er et VALG: se her)
Og jeg nyder det, det gør jeg virkelig. MEN: Læs resten af dette indlæg »

Og så sidder vi der. Til et middagsselskab sammen; uden at kende andre end vore partnere, og måske endda uden lyst til, at lære andre at kende. Om et par timer er festen alligevel forbi, og vi vil ikke se hinanden igen, så helt ærligt – hvorfor begynde at lukke op for det varme vand nu? Det ligger lidt i luften, at alle tænker sådan, mens vi tygger os igennem den seje laks.

Men jeg kan ikke lade være. Nå hvad laver du så, okay ja nej den vej kender jeg ikke, men har da hørt om byen- det er nordpå ik? Nej okay øst, men lyder spændende, jow ja mig? Jo gammelsjællænder vel, men ikke-praktiserende hvis du forstår sådan en lille en he he… og det gjorde han så ikke, og det gjorde hans date – en rødhåret lille sag, der vist havde fået et forkert indtryk af mit selskabssmil kombineret med en meget nedringet kjole, som altså sad ganske fint før jeg fødte et par børn, men som nu hele tiden skal skubbes på plads, for ikke at afsløre hele bryster – slet ikke.

Så er det jeg trækker avisen frem. Mest for at holde den op foran mine to flygtende bh-fanger, men også for lige at dreje samtale over på noget FÆLLES. Noget offentligt, noget kultur, noget vi alle har en mening om – perfekt samtaleemne når man ikke kender eller vil kende hinanden, for verden omkring os interesserer os alle.

Læs resten af dette indlæg »

Så er julekortet til Karen skrevet. Og havde det ikke været for den dårlige samvittigheds tidskrævende tankestrøm, så havde jeg nok også nået i postkassen med det i dag, men nu er det for sent. Og det er frygteligt at komme for sent. Det er slut,endt, forbi og du nåede det ikke. Der var noget at få, men du fik det ikke. Der var en ensom, du kunne have holdt ved selskab, men du nåede det ikke – det er ikke et øjeblik, du kan gribe længere, og det må du så leve med resten af dit liv.

Det er ganskevist ikke postkassen, jeg taler om længere, for her er konsekvensen af min forsinkelse blot, at brevet når frem senere. Min egentlige dårlige samvittighed handler om det besøg hos Karen, jeg bare aldrig kommer på! Hun nærmer sig de 100 år, og jeg har ikke set hende i de sidste 7. Ja det er pinligt!

-Og her er undskyldningerne – det er så svært at komme derhen og det at tage initiativ til det, falder mig bare ikke naturligt. Disse er undskyldningerne, som skal få mig til at sove om natten, når hun dør inden jeg nåede at hoppe på det skide tog, og køre i det der ligner en time. Og for at gøre sørgeligheden endnu mere sølle, så ville det ikke engang være et pity-call at besøge hende! Jeg er vild med damen! Hun har levet det mest spændende liv, og hun ved så meget om andre lande- hun har rejst rundt hele sit liv, og jeg kan ikke være i rum med hende uden at lære noget nyt. Tænk at sådan et fantastisk menneske skal sidde selv – kontakterne her er få, netop pga hendes rige udlandsliv og den høje alder. Læs resten af dette indlæg »