Facebook er en glimrende up2date-scene at forsøge indflydelse på det syn dine ”venner” har på dig. Old news at vi har et umætteligt behov for at blive set. Det nye består i min forståelse af det fænomen. At vi først bliver til, når andre ser os. At vi først der – i andres lys – eksisterer som individ. Dette er jo et farligt anliggende, når vi ikke kan sikre os helt hvordan, andre ser os. Altså, fotograferer andre dig i et forkert lys –forkert efter din mening – da bliver det alligevel de andres billede af dig, der bliver hængt op.

- Der var viiiiirkelig ikke noget på mine tv-kanaler i går aftes efter 21-nyhederne, og jeg havde sådan brug at unwind efter en fantastisk men hård (er det mon sådan ,at for at få noget til at blive helt vildt godt, skal det være lidt hårdt også?) dag med børnene. Ole Henriksen og alle andre livsglade inderlighedstyper ville anbefale mig, at trække vejret dybt og tømme sindet og blot mærke hvordan mine følelsers energi bliver opladt, når jeg sidder der i knibeøvelses-stilling, men øh…ja efter mit seneste blogindlæg ”note to self,” kan jeg ikke undskylde mig med, at så burde jeg også smide mit 86%chokolade stash ud og det ville kræve afvænning, som jeg ikke kan overskue nu og efter mine opdagelser, jævnfør vv-bloggen, kan jeg heller ikke undskylde mig med ”sådan er jeg bare ikke”, for sådan kan hjernen netop trænes til at gøre mig!

Så, fordi jeg bevidst valgte at give mig selv en her-og-nu-oplevelse, selvom jeg vidste det ville skade min nattesøvn og gå ud over de evner min hjerne ellers kunne have opnået igennem udviklende aktiviteter*, slog jeg om til genudsendelsen af ”Hals store kærlighed” på tv2. Læs resten af dette indlæg »

Når man udsætter at tænke livets problematikker på grund af manglende aktualitet, er man ligesom en beboer i et beskidt hjem med holdningen om, at han ikke tørrer spisebordet af efter han har spist, da han jo alligevel skal spise der igen i morgen og dagen efter det og ja indtil bordet skal smides ud, og til den tid kan han så gøre op med, om han vil give it a go med en klud og lidt vand.

Når man udsætter at overveje meningen med tilværelsen på grund af opgavens omfattende karakter, er man ligesom en beboer i et beskidt hjem med holdningen om, at han ikke kan tørre syltetøjsklatten af bordet, for så må han rengøre hele bordet og gulvet som bordet står på vil da påpege sig opmærksomhed Læs resten af dette indlæg »

Nu er det slut med at frygte det*. Nu er det sket! Jeg gled i sneen og min knæskal røg om på siden af benet på det værst tænkelige tidspunkt – da jeg var alene med mine to børn. Og da jeg er typen der ikke kan styre mig ”tone-niveau-mæssigt”, lavede jeg, godt bistået af børnene, larm for et helt orkester omme på vores stakkels parkeringsplads.

Her ligger jeg så med benet i skinne og påbud om ikke at tage den af i 3-6 uger. Er I klar over hvor svært det er at skide med benet udstrakt??

Nå, men et godt eksempel på hverdagslivet med eet kan forandre sig. Og så tænker man måske, at al den snak om sandhed da må komme i baggrunden et øjeblik.

Nej, den er vigtigere end nogensinde. Mennesket har brug for trøst, når det lider. Jeg kan ikke trøstes af en løgn. Findes Gud andre steder end i min hjerne? Læs resten af dette indlæg »