Gid jeg middelmådig på den måde andre middelmådige er middelmådige

8. April 2010 af Maria Guldager

Min blogs kerneinteresse er, at udforske sandhed, herunder ærlighed. Så er det sagt. Igen.

Som fast læser af min blog ved du, at jeg lider neurotiske tankeanfald. Fx bliver jeg ofte angrebet af tanken om, at der sidder ny læser og scroller ned herinde på siden, og bare ikke kan overskue hvad det er for noget. I sådan en tanke popper straks to spekulative sider op – den rationelle og den aah knapt så.

Den første siger mig, at jeg jo ikke engang selv ved, hvad det her er for noget, og mon egentlig ikke der er vigtigere forhold, jeg skal gå ind nu, i stedet for at sidde fast i skønhedsfejlene.

Den anden siger, at jeg da for katten må tage mig sammen og tydeliggøre lige her på den første side man ser, hvad det er,  jeg vil have frem om forskellige sandheds-vinkler, om gruppepåvirkning ift. hvad man oplever som sandt, om hjernen der på trods af/pga. sin komplekse funktioner jo i den grad kan blive narret – måske især af emotionelle udbrud.

Suk..ja..det er vigtigt – jeg har lyst til at råbe mine opdagelser ud, og få feedback om andres tanker. Det er bare et fåtal, der synes mine teorier er relevante. Samtidig ved jeg godt, at folk har tænkt alt før mig, og på den måde er det ikke så vigtigt, om jeg får formidlet noget. Sammenlignet med nød og ulykke er filosofiske åbenbaringer ligegyldige og dog så ufatteligt væsentlige. Hmm jeg er både og. Jeg er enten og eller. Jeg er fatamorganaet og den virkelige vare på en og samme tid. Læs resten af dette indlæg »

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »