Desperat mangler vi en sort skjorte til Mikael. Vi skal til fest. Det skal ikke bare være en almindelig sort skjorte – nej den skal sidde perfekt og gerne med lidt mønster. Ekspedienten i Diesel viser os sortimentet og som den børnefri-familie vi endnu er, tager vi os god tid til at finde den helt perfekte. Wow. Mikael vil få fame and fortune i det der outfit. So hot. Vi går til kassen beslutsomt, da vi har fået lidt halvtravlt, hvis vi skal nå hjem inden festen. Diesel-eksperten er lige ved at give os en skøn oplevelse af shopperiet, men ak. Da han kommer bonen ned i posen til skjorten ser han med alvorlig mine på os og siger: ”HUSK at stryge den inden brug!”.  Jeg spørger naturligvis hvorfor, men svaret husker jeg ikke nu. Jeg husker bare, at han sagde, der ingen vej udenom var! Det var et must – ellers ville den gå i stykker i vask eller noget i den stil. Vi går sukkende derfra. Mikael fordi skjorten var dyr, og jeg fordi vi ikke kan nå strygning til i aften, så Mikael må i en af de falmede…

Her 4 år, 2 børn, adskillige byer og omgangskredse senere hænger skjorten der endnu. Med tag. Hver gang Mikael får lyst til at se sort og hot ud, kommer der en eller flere af disse forhindringer i vejen; Vi kan ikke nå at stryge den, vi kan ikke finde strygejernet, Jason går amok hvis vi stryger og han ikke må røre, Vi kan ikke finde ud af at stryge, Vi har ofte ødelagt tøj ved strygning og så er der lige den, som alle undskyldningerne bunder i: VI GIDER IKKE! Læs resten af dette indlæg »

Det er egentlig vildt så meget man kan opnå ved, at trække vejret helt ned i maven. Omvendt er der ikke ret meget man kan opnå, hvis man slet ikke trækker vejret! Lidt ligesom at man bliver nødt til at indtage føde, for at overleve, men ved hjælp af den rigtige føde kan en harmonisk kropstilstand blive dannet.

Hm. Jeg starter lige et andet sted. I forgårs bagte jeg kernesunde kanelsnegle. Det lyder utrolig pænt, men det var en rædsel uden lige. Skidtet ville ikke hænge sammen! Først kom jeg til at røre 3 æg i, istedet for 1, og dernæst tog min kreativitet overhånd, hvilket er helt almen procedure for mig, når jeg slavisk skal følge noget som helst. Det plejer da at gå…. I dette tilfælde blev udfaldet dog katastrofalt, og jeg måtte fedte dejen af bagepapiret, ned i køkkenmaskinen igen og i med det hvedemel hele projektet handlede om at undgå!!! LORT! Lorte kanelsnegle, der kom ud som på hårde boller, føj. Hvorfor skete det? Som indrømmet, fordi jeg ikke kan følge en opskrift. Men også fordi jeg ALDRIG har bagt kanelsnegle før, og alligevel lægger ud med en relativ kompliceret helse en af slagsen! Havde jeg været en haj til den almindelige, havde der nok ringet et par klokker, før jeg stod med udrullet dej uden nogen form for sammenhængskraft what so ever!

Min pointe er, at man må lære hvad det vil sige at være normal, før man kan være afvige det normale meningsfuldt. (En del af at være normal er, at føle sig en smule anderledes end mængden på visse områder, så fortvivl ej hvis du ”altid har følt dig anderledes”!!) Da jeg aflagde mig min tro, mærkede jeg hvordan der lige så langsomt opstod fanatiske tendenser på andre områder – lyst til at indgå i andre ekstreme grupper.

- Vi skal altid ses i en social kontekst, for ville vi overhovedet eksistere individuelt uden andre? Det lader vi filosofferne tage sig af, og springer i stedet videre til ”social epistemologi” – eller ”social erkendelsesteori”.  Og hvad ved jeg så om det? Læs resten af dette indlæg »