24. July 2010 af Maria Guldager
Jeg er blevet usikker på, om jeg er i tvivl om Gud. Hvis han er til, er han jo den eneste, jeg kan stole på. Ligegyldigt hvilket sympatisk eller ekstraordinært menneske, der står overfor mig og giver mig svarene, så er det upålideligt. I hvert fald ikke tilstrækkeligt troværdigt for mig, der ikke tror man kan frapille tidens tag og det gældende paradigme, når man angiver det man selv regner for sandhed. For ikke at snakke om egne følelser, og værdianskuelse.
Hvis Gud dog bare svarede mig. Direkte.
Kristne vil mene Gud allerede giver svar, men at jeg blot ikke hører dem. Det er vås i mine ører. Det lyder så fascinerende og magisk til at starte med, men hey så er det lige, at ens egne følelser og tanker har det med at blande sig ind i opfattelsen af, hvad Gud har sagt. Jeg er træt af hjernespind, og mirakler der kun muligvis er mirakler. Det er ikke for at underkende hvad andre har oplevet af storslåethed, men jeg er selv utilstrækkelig, når det kommer til at tro.
Men modsat – hvis Gud IKKE er til….. Læs resten af dette indlæg »
Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »
2. July 2010 af Maria Guldager
Øjne er ikke sjælens vindue, men min datter på 7 måneder har ikke opgivet ”nedstirring” i håbet om at få lidt at vide – hun er yderst tryllebundet af ansigter. Dukkers, menneskers, Lego med øjne, you name it! Det er vist meget almindeligt for piger. Det er som om hun vil IND (hvorfor det naturligvis skal sanses med munden lige som alt andet), og hun er helt klar over hvilket legetøj, der potentielt har sjæle.
Men hvad er derinde bag øjnene, under huden og alt det synlige – udover det krampagtige begær efter at blive elsket, velanset og personificeret? Svaret er; Det eneste der adskiller os fra hinanden – vore lyster (hvilket, ifølge mig, udgør talenter, drømme, viljestyrke, overlevelsesevne osv.) !
Efter mit brud med kristentroen (en sætning, der stadig får mig til at skælve) betragter jeg lysten som den positive drift, der gør os i stand til dagens modvind. Lysten til selv at have det gode liv, er den kraftigste af alle, og er den der har motiveret mig allermest EVER.
Måske vil man stemple det som værende udtryk for, at kristne lever for andre mennesker, mens jeg nu lever for mig selv. Det kan dog også bare være, at jeg her er i kontakt med min sande natur. Kristne vil indvende, at det netop er menneskets sande natur, man bør kæmpe imod som kristen. Eller rettere sagt vil kristne nok sige, at menneskets sande natur blevet fordærvet af synd, og det er så den syndige del, der kæmper imod den rene guds-billedlige. Læs resten af dette indlæg »
Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »