Uhm jeg har lige sat den lækreste grøntsagstærte I ovnen. Skulle det være noget med en opskrift, findes den her

Mit køleskab er spækket med alt hvad (jeg tillader) mit hjerte begærer. Grøntsager, frugt, fisk og god ost. Det føles dejligt. Og det føles nervepirrende. Hvornår kommer straffen? Suk, 20 sultne millioner mennesker er på flugt fra naturens vandmaskre i Pakistan, og vi ved om så mange steder i verden hvor ufred, sult og vold hærger. Hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg tro?

Der er meget kristendommen ikke kan forklare mig, og derfor føler jeg også, jeg render hovedet imod en mur hver gang jeg besøger en kirke i håbet om at ”blive klædt på” spirituelt. Lige meget hvor jeg forsøger, får jeg kun den ene vej præsenteret. Det mærkes i prædiken, i sangene og så sandelig også i de folk, som jeg får talt med på sådan en søndag. Der er mange måder at være på, at tænke på, men TROEN er den samme. Det har førhen beroliget mig. Fælles front trods forskellige vinkler. Nu bliver jeg harm, for hvordan kan man som gruppe lukke øjnene for alt det, der peger en anden vej?

Nogen gange har jeg lyst til at være lesbisk – Læs resten af dette indlæg »

Det har været så svært, at starte på dette blogindlæg. For det første er det svært at få noget inderligt ud, når jeg for tiden føler, jeg skal holde sammen på alt det indeni – gemme det lidt, klare den alene. Min mand er ved at forberede vores flytning, og derfor har jeg været selv med børn i 14 dage. Når der tilmed er tale om en på 9 måneder og en på 25 måneder, som begge er enormt tryghedsafhængige, så er det bare ikke verdens smalleste sag at have dem selv i tom lejlighed, og med et fysisk overskud på 0-punktet. Jeg brokker mig gerne til mine omgivelser. Fortæller hvor hårdt det er, hvor svært det er at klare skærene, når de små reagerer på, at far ikke er hjemme. Men jeg får igen og igen tilbage, at det jo er mit valg at få børn med så lidt aldersforskel. Og hvis det er noget, man selv har valgt, så er man åbenbart ikke berettiget til at have lyst til at kaste sig i graven over det.

Meget bliver derfor holdt inde. Det føles jo også urigtigt, at brokke sig over de to i min verden jeg elsker allermest…

For det andet kommer jeg nemt til at forenkle sagerne på sådan en sum side her. Det er jo store spørgsmål jeg har, og jeg vil så nødigt give en opfattelse af, at jeg har et eneste svar. Når jeg bliver til (udvikler mig), bliver jeg i virkeligheden væk (forsvinder fra et til noget og måske til sidst til ingenting.) Måske er denne blog, min facebook og mine øvrige streger på livets tapet, et forsøg på at få lov til at være her – seriøst. Mine tanker forsvinder ofte, før jeg husker jeg havde dem Læs resten af dette indlæg »