… er virkelig svær at fortælle, og vil da egentlig heller ikke mene, den er afsluttet.

Som demonstreret meget tydeligt på denne blog, går jeg helst ikke forbi livsmysterier uden at forlange en ”årsagsforklaring”. Det interesserer mig voldsomt, for min opfattelse er den, at alle organismer kører i forklarlige rytmer. JA altså jeg kender ikke forklaringerne, men jeg er overbevist om, at de findes. Rytmen kan altså forudsiges, hvis den kan forklares. Dog er der udsving, da der er dysfunktion i alt levende, jævnfør kaosteorien og selve livets uforudsigelighed. Et hjerteslag, som et eksempel på et stabilt system, følger en vigtig rytme, men i specifikke faser kan det påvirkes negativt og slå forkert ud. Det er jo ikke et eksempel jeg kan føre fagligt, da jeg er mørkefamler indenfor lægevidenskaben. Min pointe er dog, at lige så essentielt det er for et stabilt system som et hjerte at slå, er det vigtigt at forstå rytmen bag.

Jeg får ofte stukket i hovedet fra knapt-så-reflekterende-veninder, at alt mit tænkeri er overgjort, og ikke har noget med virkeligheden- praksis- at gøre. Den påstand gør mig naturligvis frustreret, da jeg ikke føler mig forstået. Hvad tror de, der siger sådan om mig – at jeg sidder i en mørk hule hver dag og dagdrømmer?? Hvis der var evigt forbrug af 86% chokolade og hindbærsmoothies, så må jeg da indrømme, jeg af og til har lyst til en sådan hverdag. Men det er ikke tilfældet. Jeg har netop en travl hverdag, hvorfor det forekommer mig enormt vigtigt indimellem at sætte mig ned, og læse og tænke og skrive og reflektere. Og et af mine store problemer i livet er netop, at gøre mig forståelig. Indimellem møder jeg mennesker, der ved hvad jeg mener. Der er jeg den heldige. At redegøre for forhold jeg føler meget inderligt, forekommer mig enormt kompliceret.

Fx er jeg begyndt at sukke meget dybt, når netværket spørger til hvorfor, jeg ikke længere tror på Gud. Hvad så med de religiøse oplevelser? Hvorfor tror du ikke længere de ord, som du konstant prædikede for bare et år tilbage? Osv. Som regel starter mit svar med ”joh, Læs resten af dette indlæg »

I øjeblikket er jeg voldsomt inspireret af mine 2 venner, der har stor indsigt i buddhistisk lærdom. Altså fortæller jeg hermed, at jeg er draget de to individer, deres spørgsmål og deres livsstil — ikke af buddhismen i sig selv. Det har jeg måske set for mange forgyldte bamselignende statuer til at blive. Eller også er det enkelt nok fordi, jeg nægter at lade mig forføre ind i en ny form for religiøs trældom. Der er noget, der MÅ bare være NOGET, men jeg har kun mig og mit filter til at se alt igennem; derved må jeg være vigtigst at leve op til.

- Jeg er ikke færdig med kristendommen – det tror jeg ikke man kan blive, da den indeholder enorm visdom. Men jeg er aldeles færdig med fundamentalistisk kristendom – i den betydning at jeg ikke længere kan tro på en bog som værende evigt sand. Det er jo ærlig talt forrykt, at tro man kan læne sig op af egne tolkninger af en bog, tage afstand fra andres tolkninger af samme og således have en klippefast tro, der altså i høj grad gør sit udspring i den udtalte argumentation. Som så fæstner sig i en indre forestilling, der er flere livstid om at viskes ud. Jeg er færdig med at lade min barneindoktrinering tromle mit tankesystem, og lade mit primære netværk være indenfor sammen snævre trosretning. I stedet vil jeg bruge de sunde værdier, der ligger i det at være kristen; såsom en stor del livsrefleksion.

Siden mit seneste møde med de to yogaentusiaster Læs resten af dette indlæg »

Jeg kan føle Jesus. Gør det ham mere eller mindre virkelig?

Jeg kan ikke tro på Jesus. Men jeg kan heller ikke sige, at jeg ikke er kristen, uden at føle jeg fornægter noget af mit eget inderste.

Jeg tager afstand uden at turde. Jeg trækker i land uden at ville.

At forklare mig synes håbløst, for ord kan ikke udtrykke fænomenet. Ordet fænomen virker i sig selv for trendy til hvad end det er, jeg går igennem. Det handler ikke om tvivl. Snare om fortvivlelse. Over at sidde fast i et spind af eksistentielle dogmer- nogle formentlig sandfærdige.