Med lukkede øjenlåg

Nogen gange synes jeg min væren handler om at gardere mig mod en kommende væren. Her taler jeg ikke om, at vi i morgen skal fejre min og mandens fødselsdag og at det ”kager” rundt i mit hoved med forberedelserne. Og dog. Det foregår netop tit på den slags hverdagslinjer, og jeg griber mig selv i at have planlagt de næste ti dage fra a til å. Men det er mest i forbindelse med børn, og at få hele denne svingdørsfamilie til at kunne fungere.

Det, der generer mig er, at mine tanker i stort omfang fyldes af det, der nok sker. Måske sker. Kan ske hvis. Vil ske når. Faktisk er min blog noget af det eneste i mit liv, der fortsætter sin eksistens med en bevidst nedlukning af tanker om hvad der i det skrevne senere vil kunne bruges i mod mig/gøre mine børn flove. Her vælger jeg aktivt at nyde, at det endnu ikke har for store omkostninger for mig, at dele en stor del af mig selv online.

Beregning er en væsentlig del af vores hjernefunktion. Kost og motion er fx meget normalt, at unge vægter, fordi de kender skrækeksempler på ældre, der nu lider på grund af dårlige valg indenfor de kategorier. Jeg handler, for ikke at ende som… Normalt er det vel også, at have nære veninder, der dog ikke er tid til at se lige nu, men som helt sikkert bliver nære igen senere.  Jeg handler beregnet på, at få mere tid og mulighed for samvær senere.

Det er bare som om jeg KUN lever, for det der kommer. Læs resten af dette indlæg »