Lidens tab

20. March 2013 af Maria Guldager

Bortført af horisontens mulighed

oplyser den sociale steppebrand

mit tusmørke og min favorisering

viser mig rundt i landet.

Fodrer mavens fremadskridende ur

med lokale dogmer og min hage

sætter sig som markør

i en mangfoldig forstyrrelse.

Tørrer min blodsprængte integritet

om øjnene der lod sig tjene

til ukontrollerede blikke

efter en der snart skal dø.

En endelig mand er min

genstand og jeg hans intention

efter at briste sit verdensomspændende

billede af verden udenfor mit skød.

I lag med min længsel ligger

regnen og hviler sig på nyvaskede

undskyldninger og maskinen vælger

manden frem for smertestillende.

Bærer min fiktive tunge

frem for en femtedel af en mand

under forudsætning af negationer

om den frihedselskende skov han ikke fælder.

Tager min hæmning på

ordet og sletter de mange ord

der skygger for tankerne der skal dømme

tiden og ikke omvendt.

Indbildskheden og maskens fald

er en del af samme skændige

navn en utålelighed der kommer

når min aske hidkalder sin berettigelse.

Med varme metaller smeltes min tørst

om til en afsindighed endnu større

end naturens egen rådvilde

gænger der uophørligt undværer.

Ubarmhjertighedens skulder græder

ud på mine løfter og holder

mine ører åbne indtil jeg hører

tilfredsstillelsen rasle ned.

Pudser den fineste sult jeg har

på en mand cyklisk forbindes vore

væv i et fælles mønster af selvkørsel

der eksponerer mit billede.

Lidenskab er hemmeligheden om

mig og den udsiges når en mand

giver sig hen til lidelsen for

at ophejse sin kvindes flag.

Europas stjerner er trådt

under fode af de der gik

for langt og efterlod uslebne lyster

uden tilhør og tilhørere.

Lyden af fraværet stråler fra min hals

et smukt bånd som til hunde

holder min opfattelse bundet

med hænderne på ryggen.

Demonstrationen døbes

som realitet i et øjeblik af stress

hvor historiens hukommelse

vil genskabe en fordring blandt utålelige.

I de indre flammer rister frygt

for indignationens slagne skæbne

hvor mandens tågede retorik

spørger om sandheden er sand.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »