A relationship that did not work out because

30. June 2015 af Maria Guldager

…both of us were focused on me.

He tended to me

I struggled with me

He served me

I broke up with me

That version of me

is no longer

neither our relationship.

… I only loved

the idea of loving him

what a beautiful idea

my ideas are what make me

so beautiful

they lift me off this earth

and into obsession

When I’m not looking

when foundation

has given up on me

I forcefully pull

the ideas out

from their sanctuary

in my mind

I put them into

action

and the beauty that once captivated me turns

into failure

into reality.

…. his insecurities

sparkled around my neck

a piece of fine jewellery

bought with my own

fantasy of reprogramming

my whole being

With my psychologist,

whom never said anything

that made sense

for more than two hours after,

I had the best relationship

until I finally found

somewhere else to go

someone else to trust

with the reminiscence

of whoever I am.

… I was in the way

of His love manifesting

itself in me

and through me

Now I say:

Restore me!

to the one who can

resurrect the dead

for the core of my longings

were never pure

never free of fears

yet they overtook

it all and I

went missing

missing out

missing love.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Judasine

19. June 2015 af Maria Guldager

I can love you, is that not enough

Det glider af, helt af

Følelsen af ungdom

Du svarede ikke

på min ungdoms spørgsmål

jeg blev til

spørgsmål

jeg blev til

ungdom

og da forrådte jeg mig selv

med et kys

her er han

men det var ikke ham

jeg udnævnte ham til frelser

men han var en mand

ikke en Gud

og jeg forrådte Gud

for Han kendte mig

og jeg sagde

jeg kendte Ham

men jeg kendte Ham

ikke

der hvor

det gjaldt, det gælder

i tilliden

tilliden til

Hans kraft

i mig

og mine tårer blev til

alderdom

mine spørgsmål til svar

en ørken af golde sletter

de mennesker der bærer hvidt

er som spøgelser

for mig

følelsen af

ikke at kunne komme ind

i mig selv

men heller ikke ud.

I can love you, I said

men hvad er kærlighed

der glider af

når han teer sig

når han glemmer

når han nyser

og starter en vind

der fælder mine begejstrede

erklæringer, de ligger

for sig selv

up for grabs

og de blev taget

jeg solgte

ikke men gav

min integritet

væk

og fandt en mand

og en til

og en til

og en til

og mistede

intet for jeg havde intet

for jeg havde kærligheden

hvis kærligheden var en drøm

om stabilitet

men kærligheden dukkede

aldrig op

stabilitet dukkede nakken

for mine skud

og her var Han

jeg ser

Ham i mit tilbageblik

jeg så

Ham ikke i min nutid

frelseren

stod klar, jeg

fandt en mand

forrådte Ham

forrådte alt

det man kan

kalde kærlighed.

I can love, it’s my thing, I can love so hard, I thought to myself

jeg lader som om jeg falder

ned af sengen

jeg er syg, siger

jeg, men jeg har kastet

mig ud og

kastet intimiteten

op i luften, den

rammer

mig lige i øjet

hvile kan jeg

ikke se

hvile kan jeg

ikke finde

sammen, alene, med barn

hvilen er

ikke hos mig

Prinsen har jeg

ikke kysset

ikke kysset

den sande frelser

fredens Gud for jeg tog

for mig af træet og indså

ikke

intimiteten i mit øje, et øje

blik senere og min

flugt endte i tab

af liv

og jeg fandt en glæde og en glæde og en glæde og

ingen af dem glædede

mig men optog

mig og fordelte

mig og jeg

delte mig

og Han ville

ikke dele mig

og jeg troede

det ikke og jeg

troede det ikke

og jeg var det

ikke og jeg

havde gjort

op med troen

troede jeg og

kom

alligevel

for

hvis

nu

det var sandt at Han

denne frelser

var en frelser

og det

var Han

og Han

frelste

mig og jeg

troede og siger

His love is enough for me.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Til dagen hvem end du er

5. June 2015 af Maria Guldager

Du, dagen, stryger mig på ryggen

i blide konfrontationer

med virkelighed

med jord

med håb

fornemmelser er det eneste jeg mærker til dig

mens jeg ruller

på en grussti fordi jeg har børn

er jeg en barnevogn

fordi jeg har børn og hjul

og på vognen lægger sig en tåge

og om tågen en hjernesvulst

og nu vil dagen kun skrive det

børnene giver mig, de giver mig

dagen og de indretter dagen

og de går op og ned af dagen

børnene finder på dagen som de

finder på mig

og jeg på dem

vi ruller afsted som timerne

og vokser sammen

fra barn til voksen

går en krop.

Krads mig længere oppe af min dag

jeg er for træt

til at lukke øjnene

og jeg lægger mig ud med

this day this day

hvor længe vil du tvære mig ud

under dine luner

under dine faner

er jeg i dag i rovdyrets gab

er jeg i sejren over dem alle

kan jeg bryste mig

eller må jeg sænke nakken

jeg er kun det du fortæller mig

for hvad er jeg når dagen er omme?

Jeg er omme.

For hvad er jeg, når jeg ikke kan træde ind af dagen?

Låst inde i mit eget endeløse mørke

i min indre kamp

kære dag, vil du sætte mig fri eller tager du

dig god tid?

Betinget af din ånde

farer jeg rundt

eller holder stille ud

vil du sige mig: er du dødens eller livets dag?

dit tag i mig

tager du

op og bruger med mig eller imod mig

hvilken dag er du?

Jeg vågner til tiden og der er du mod mit ansigt

jeg vågner for sent og der i du med dit kald

jeg vågner for tidligt og der lurer du et øjeblik og sætter så

ind og flår alting op påny

jeg har en tid

der er ikke flere tider

kan jeg komme tilbage, når du har en ledig tid?

De danser rundt i min tid, din tid

og du starter igen og igen, men jeg

vil vide hvis tiden er og kan jeg

reservere en tid til mit eget forbrug?

jeg beder dig ikke støtte mit ego, snare

bekæmpe det men i dig

må du have plads nok

for hvis alle render rundt på min tid

trænges mine drømme op i en krog

jeg udhules og du deltager i udhulingen

hvis du hver dag lader enhver trampe

hen over dine milde planer.

Jeg spørger dagen: er jeg din favorit eller er dagen for alle?

Hvis du er for alle, så vær også for mig

når jeg trækkes efter lovmæssigheden, higer

efter det daglige

og lov mig, at dine anretninger kan spises

uden forgiftninger så jeg ikke omkommer

af udbrændthed.

Væk mig med din sødme

vær venlig i din fulde længde imod din udsending

og giv mig lys til at gøre godt

giv mig først mørket, når du er færdig med mig

med at se mig rulle for jeg er

en trillebør

der hakker afsted det bedste den har lært

lader sig føre, lader sig fylde, lader sig rustne

for jeg er et arbejde

for jeg er et dagligt slid

og nu vil dagen kun skrive om det, arbejdet giver mig

det giver mig

det giver sig efterhånden som

jeg tager det på mig

og fletter hænderne bag ryggen og strækker mig op

solen får øje på mit hjerte

trækker mig ind sit lys og jeg blinker

himlen mørk igen.

Men i morgenfriskhedens ånde

spreder jeg mig og er

underfundig, morsom og klar

til at gå igennem dig velvidende

at jeg ikke kender dig

og hver gang jeg tror, jeg gør

overlader du mig til mørkets tunge låg, får mig til at glemme

og overtager mig så på ny

ved din sagte begyndelse og dit blændede lys

får mig ud og gå

i mimende bevægelser

der varmer sig ved begrundelsens glemsel

de planlægger sig helt efter dig og dine luner

åh dag, måtte du bestemme dig

for hvilken type du er

du ligner dig selv

og det er skræmmende

for du er aldrig dig selv.

Er du prægnant med en mand der læner

sit tiggende hoved på mit bryst

mens jeg lydløst beder ham lade være?

Er du opsat på at bringe mig ekstatiske rystelser i kroppen

som vennerne flokkes om mig, er du

til at stole på netop nu

eller er i morgen din bedre halvdel?

Jeg iler dig i møde

men du er som sand mellem fingrene

du glider ud af mig før jeg får hold på dig

jeg løber efter minutterne

men du ender, hvor du ender

uagtet linjerne i min hud

hjertet i min hals

grunden under mine fødder

ordene i min bevidsthed

du bare åbner

og lukker

som du beordres det.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »