Og det bringer mig derud

15. September 2015 af Maria Guldager

Knuses under fødderne

på en udflugt, himmelflugt,

intet kan længere nå mig

stillinger og titler smeltes

For at erfare den vished

der er i min magtesløshed

tillukkede fortorv spænder ben

for mit blik, herskersygen

fylder mig med planer

pladsmangel i København, tvangsydmyger

jeg falder ligesom ud af mig selv

Jeg vandrer kun ledt af sult

forført eller forgiftet

af en sukkersmag, hvorfor kan

den ikke bare blive siddende, smage mig

hvorfor skal den fortære, vanære mit telt.

Leger med mine tanker, tager dem

en for en, svinger dem rundt

mærker svimmelheden

musikken i mit indre

taler mig igennem noderne

og finder først ud om hvad jeg taler

når nogle er interesserede

nok til at spørge: hvad taler vi om?

jeg synger højt og længe

indtil alle er gået igen.

Sætter mine forventninger på nederste hylde

hvor jeg kan nå dem og ved hvor de er

lige bag døren, et sted man altid husker

mens man vandrer ind og ud af dagen

jeg modtager en latter og bruger den til seng

bare en enkelt nat og en til

indtil smilet foretager sig og jeg må videre

hen til det sted hvor

latteren melder sig påny

og jeg vandrer ikke, jeg bosætter mig

men latteren svinder

jeg må vandre videre

med mindet om dens smukke ansigt vil jeg

holde dens hånd hver gang jeg kan

komme den nær, skønt jeg har lært

at jeg må slippe den, vandre fra den.

SÃ¥dan siger de alle:

Alle knuses vi

Alle fortvivler vi

Alle bringes vi derud

Vi griner sammen som en sang

og jeg bliver stående

i latteren

demonstrativt

reaktivt

“vi”

vi bringer mig derud.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Afspændingen

4. September 2015 af Maria Guldager

Spredt ud

Dog samlet på et sted

Dog fordelt mellem sted og sted

Overgiver mit liv

en dag af gangen

Over giver min fremtid

et stykke af gangen

….

Venskab med mennesker

Mennesker med venskab

Trådene fra mig til dem

Fra det fælles til det særlige

Fra valget til resultatet

Fra resultatet til årsagen

Ã…rsagen som skjult resultat

Resultatet blot som endnu en ny årsag

…….

Afgiver min magt

Tag den og spis den op

Det gør ondt

Det gør gennemsyrer mig

Med lidelse

Men jeg afgiver magten

Til hvem end der vil tage den

Magt farves af fortvivlelse i mine hænder

Det slidte term, det slidte sind

….

Runger i min ensomme tunnel

Mod lys

Eller mørke

Udtryk der står parallelt

Paradokser der ikke kan omgøres

I entitet

Kategorier der ikke passer på virkeligheden

Bliver min virkelighed

……

Det egentlige er ikke tilgængeligt

I mit land

Tager til et land der måske er egentligt

Hvor er kernen

Jeg har skallen

Hvor er saften, kødet og det, der skal spire

…..

Jeg spiser gift

Fordi jeg er for sulten

Til at tænke på konsekvenserne

Fremmed land

Velkendt følelse

Rystende sulten

……

I tvivl om årsag og effekt

I tvivl om sted og person

Læser visdom ind i sjælen

Til den frastødes

Af mit temperament

……

Igen igen igen

Nægter jeg repetition

Nægter fordi jeg kan bruge hele mit sind til at nægte med

Kvæler alt der var vokset op

Ved mine vridninger

Jeg taler om kald

Jeg hører mig selv tale om kald

…..

Vælg det gode

Genkend det gode

Vær det gode

Som om kun et var godt

Som om det gode ikke altid glider mig af hænde

Som om det gode vil findes

Som om det gode bare kan tages

Fra en hylde uden priser

Som om et godt menneske

Er godt for alle mennesker

…..

Det dårlige holder jeg mig fra

Det stinker

på en bestemt måde

alt efter hvilket land vi er i

Det brummer med perversitet

på sit modersmål

Det fylder kul på min mavesæk

Synker mig mens det synker ned i mig

…..

Der er fugle i mit hoved

Fine og syngende

Støjende og barbariske

Som om det gode ikke kan lugte

De gode fugle giver mig tung fordøjelse

Sådan gør man i dette land

Man spiser af det man har i hovedet

……

Sidder med bind for øjnene

Og vræler til musikken

Ingen andre kan høre

Den tømmer mig for kul:

Fantasier om andres følelser

For mig.

…..

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »