Den kunstige virkelighed

5. April 2017 af Maria Guldager

For mange planer på samme dag

for mange dage på de samme planer

mit hoved er mit gevær

fyrer ideer afsted, mens kroppen er smurt ind i kulturens tjekliste: promover dit selvværd, sælg din afmagt, køb din hjertesag

Mine venner er gået ned med stress. De kalder på mig:

det er meget bedre hernede, kom kom

Lykkelig den der bor i et glashus og intet ejer at kaste med,

dem der kun ejer gennemsigtighed, og aldrig kan tjene penge nok til selvbedrag og selvværdsproblematik

Jeg gemte ordene i mit hjerte

svarede jeg

da de kom fra SKAT og spurgte efter mine kvitteringer

Jeg skal have for 2000 kr

sagde jeg

til den clairvoyante der ikke kunne finde en eneste ånd der gad udtale sig til mig.

—–

Er der mere på den anden side

eller skal jeg give alt, hvad jeg har lige her

hvem skal modtage det

hvem skal slæbe på det

jeg kaster mig ind i et parforhold og håber

at han stopper med at ryge

vi skal alle samme vej

siger han, der bliver crowdet siger jeg, og tilrøget.

Jeg lader mig fotografere nøgen og håber

at det får andre til at vade lige ind

i mit skatkammer, bare tag, siger jeg

det er bare et billede op

at man kan se mig udækket

i virkeligheden vil ‘modet til vanviddet’ være for tungt

at bære med sig rundt i jakkelommen

og vise til en der ryger sig selv op.

Til den der samler mig op på den kolde gade

og tager mig med til sit hjem og siger:

“Nu er dette også dit hjem”

Til den der samler mig op midt i gråden og forladtheden

og tager mig i hånden og siger:

“Du kan være tryg i din egen krop”

Til den der samler mig op i sultens time

og finder sin mad frem og siger:

“Spis, jeg har rigeligt”

Til den der samler mig op i fattigdommen

tager mig med i sin succes og siger:

“Du er million dollar, guldpige, flyv”

Til den der samler mig op i mismodet

og lægger sine hænder mod mit hjerte og siger:

“Nu kan du endelig være den, du virkelig er”

Til den der samler op af fortvivlelsens rand

og smitter mig med latter og siger:

“Nu bliver alt godt”

Til den der samler mig op i mine indre blødninger

kører mig på hospitalet og siger:

“Jeg vil vente på dig for evigt”

vil du

eventuelt lige adde mig på facebook?

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »