Jeg er smuk og det har intet med at du skulle komme at gøre

9. November 2017 af Maria Guldager

Nu er jeg alene om livet igen

Jeg inviterede dig ellers ind

i min smerte

vil du have smerte, sagde jeg

du mumlede noget, jeg troede betød nej, men det var kun en formodning

vil du bestige bjerge for at komme tættere på min smerte, spurgte jeg

du tissede i bukserne, det kunne være frygt, men det var kun min formodning

vil du med ind i mine dale, dybderne af min sjæl

Han ringede fra Egypten for at sige

jeg er i Egypten og du vil have en kæreste og jeg er ham, man har på siden

sidenhen

har jeg foreslået

at du tog min kærlighed med dig på dåse

tror du ikke lige den kan være i din frakkelomme

vil du have noget intimitet i denne frysepose til kolde tider?

Fisken, så evigt kærlig, det misbrugte barn, så endeløst grænseløs, den ambitiøse, så umåleligt selvbedragerisk

Jeg har taget makeup på, det er fordi jeg skal noget senere, sagde jeg, du kyssede, jeg brød mig ikke om det, der var ikke

nogen gnist

kun når du talte

nej snare når du lod mig tale

det hændte

at du lyttede og fordi jeg vidste du var vidende

vidste jeg, at mine budskaber gik rent ind

gennem munden, vores kys afslørede

det jeg allerede vidste før vi mødtes

det ville aldrig gå

men jeg går ikke bare udenom vel

når der er en mand der lytter

du kunne ikke se jeg havde makeup på, godt det samme, sagde jeg på en poetisk måde i en talebesked,

og på næste sms

havde vi aldrig været kærester, aldrig været meningen, aldrig været et match, aldrig været andet

end spændning

i min kæbe

af at slæbe

rundt på livets råb, kærlighedshåb,

jeg er alene om at besvare.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

6. November 2017 af Maria Guldager

Jeg ved godt vi er født i forskellige stjernetegn og at du ikke umiddelbart har mine dybder

Men der må være en standard for med hvilken hast jeg lader mig afvise under himlen

vist af, spist af med rationelle rim – undskyldninger og skulle det være en anden gang, nej det skulle ikke, men en kvinde brug for en kærlighed

så derfor sker det nok alligevel igen, at jeg sidder aften på aften og venter på, at der står LÆST under mine beskeder og studerer tiden for læsningen, måske er der en numerologisk sammenhæng på spil, i mangel på svar, skriver jeg selv et

kære maria, jeg elsker også dig overalt på jorden, skønt vi kun har mødt hinanden to gange, du er smukkere end guld og vildere end solen selv. Vil du med til Paris i morgen?

Det her er ikke den romantiske hollywood drøm, jeg ved du tænker noget i den stil, at jeg er en eller sindssyg kvinde der lige som alle leder efter true blood, eller love eller hvad nu, at jeg er fisk og desillusioneret, men egentlig er jeg bare træt af at have diarre, træt af at det jeg åbner for, smager, fordøjer, glider mig af hænde, smutter lige igennem mine grænsebomme, jeg vil have noget til at sætte sig i mig og blive der, og ikke skulle skylles ud til kostelige psykologtimer, du skal ikke lade dit fokus være på ham, kan de så sige, maria, du skal elske dig selv, og det gør jeg så, jeg har fx købt de her fine og dyre ringe, de er ægte guld eller diamant, jeg ved det ikke helt, men de har kostet over 1000 kr og det er mere end jeg plejer at bruge på min egen udsmykning, ih hvor er jeg god til at elske mig selv, tænkte jeg, det er heller ikke så længe siden jeg har været i bad og jeg er også ved at lære at meditere

ja sådan tænkte jeg, indtil jeg læste i en nyhedsmail fra en ukendt afsender der reklamerede for et selvkærlighedskursus, nej de kaldte det en pakke, i mailen stod der specifikt at hvis man lige havde købt smykker til sig selv, så havde man FULDSTÆNDIG  misforstået konceptet selvkærlighed, og der var jeg, både i min seng og i min indboks, det var jeg midt i misforståelsen, en ukendt afsender havde fået en modtager til ikke at kunne genkende sig selv længere,

nej selvkærlighed er noget helt helt andet stod, men så kunne jeg ikke få mit kreditkort til at virke, jeg faldt i søvn og vågnede op til lyden af en “motivation for succes” video på youtube, ikke selve jim carry, men reklamen før ham, der handler om et kursus, nej de kaldte det et akademi, jeg skulle tage at tage på, hvis jeg ville tjene penge mens jeg sad på stranden og ingenting lavede, ud over at høre lyden af likes på min instagram profil mariaguldpigen

Hvad skal jeg være

for at dine arme slår sig omkring min eksistens, arme eksistens, der tigger en mand om kærlighed,  en der har indrømmet at han ikke er typen der har sådan noget som følelser, hvortil jeg indrømmede at selv den mest feministiske kvinde jo helst vil have den slags mand, der ikke rigtig føler noget, men bare kan gribe hende når ustabile handlinger, herunder den emotionelle spisning, slår til.

jeg ved godt, at mit kærlighedshoroskop har talt. Kun en stædig og kampklar fisk bliver ved ideen om en tvilling på nuværende tidspunkt,

men hvad er tidspunktet- måske er der nye muligheder i dette nu, måske er kl dette øjeblik en numerologisk åbning og universet vil sende et mirakel til mig der flyver rundt her under himlen med et begær efter et sted at lande

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Sådan står det til at

1. November 2017 af Maria Guldager

Det er imens jeg spiser chokoladen at jeg får lyst

imens den cremede masse smelter mod min tunge og gane får jeg lyst

til mere chokolade, pizza kunne også gøre det, der er bare det problem med pizza,

at den kommer med en papkasse, det problem at ingen pizza uden pap, og så ved enhver hvad der er foregået og man må snige sig ud i nattens mulm og mørke mens man lige lå så godt i sit egen fejlernæring for at smide pap ud med pap, hvis man ikke vil vågne op på et gerningssted.

Måske vil jeg gerne lide, tænker jeg, mens jeg igen pakker alle mine ejendele i netto-poser, for det provokerer mennesker, at en som jeg skal lide, og det kan jeg godt lide, provokationen, reaktionen, notifikationen når de skriver: jamen altså da, vores samfund er gået af lave, når der ikke er bolig til en som dig, jeg liker kommentatorene mens jeg spiser et stykke mere og glædes over, at der ikke er nogen der regner på hvor meget bolig jeg kunne have fået, for de penge jeg igennem de sidste 30 år har brugt på junkfood, det er strukturelt problem, skriver jeg i tråden, og trevler den dårlige energi op med lidt humor, jeg bliver nok også valgt ind en dag, og så skal I bare se, så bliver dem der før var udskud til indskud i et Danmark der i stedet for at gå at lave, får noget at lave, det er ved at blive lavet, det laves og leves og …

fejl på netværket

netværket fejler mig

netværket er uden fejl men min skrift

kan ikke udkomme, for vi er ikke forbundet, netværket og jeg, og det betyder lige ud sagt: at hvis ingen hører dig, findes du kun i folks maver som den sult de ikke kan styre.

Det gør mig urolig at du tager skjorten af, knap for knap, lader den glide ned over dine magre arme, din tatovering på højre skulder  viser sig, fregner og små revner i dig pibler på frem på din HUD jo længere ned din skjorte kommer, Det gør mig rolig

At ae din tyndhed for at sikre at du ikke helt forsvinder, med lukkede øjne sanse dine arme, dine sider og let trykke ind med mine tommelfingre mod dit solar plexus, afsluttende, på een gang accepterende og kvalificerende.

I en rus af  DINE dufte og MINE drømme bliver alle beskeder ligegyldige, hvis ikke dit navn står over dem, jeg konfronterer min frygt for at komme til at sige noget forkert, noget der får dit navn for evigt i eksil fra min telefon

Min rolige tilstand kan nemmest fremmanes når jeg ikke arbejder

På at tjene penge til en husleje og et fødeindtag der kan gøre mig tryg og …rolig

Min urolige tilstand trænger ind i mig, når du har vist mig hvor mager du er, på dedikation til mig, skal jeg bare elske dit omrids, mens du beholder indersiden?

For så kunne jeg ligeså godt bare arbejde, hylster til hylster kunne vi handle, uden at mene noget, højst om farverne i de andres butikker. Og så kunne vi gå hjem om eftermiddagen, passe pligterne, hilse på gadens folk på vej hjem fra supermarkedet, dog kun med den ene vinkende hånd, den anden slæber plastikposer og vi må passe på for der re store lastvogne i det smalvejede kvarter, de bringer mad ud til folk der ikke gider poserne, ja lad os overveje det, hvilket fremtidsperspektiv det pludselig giver os, jeg tror det kunne spare os for en time og en hel del slid. Så kunne vi spise aftensmad på tallerkner vi diskuterer om hvem skal vaske op igen, på et bord af usagte fornemmelser, sammen med små personer vi måske engang gav liv til, måske har de endnu ikke fået taletid, men jeg kan høre mit haleben synge og din mave kramper igen, det er et sted

Som ikke ro eller uro

Der findes en grå zone. Jaja, siger du, gråzonen, den kender vi, det er den vi opdigter når vi har været utro, løjet, stålet og lagt for had. Men den grå zone jeg taler om, er virkelig. Der findes et felt imellem os, så langt holder fysikerne med mig, hvor der mennesker, tidspunkter, aftaler kan falde ud i en grålig lomme, de aldrig kommer tilbage fra. Det drejer sig om situationen hvor din eks-mand igennem 7 år siger ja til at hjælpe dig med at flytte for 33. gang og hvor han så lugter så sirligt, man kan også sige vederstyggeligt, at det vil være et almindeligt menneskes pligt, at nævne noget om det til ham.

Her starter gråheden altså ved at jeg lugter noget. Jeg ved, der skal handles på det for hans, og alle i nærhedens skyld, men det der sker er at begivenheden må skubbes ned i et gråt hul, den kan ikke tåle højlys snak, jeg kan ikke fortælle ham om deodoranter for så skal han svare i flove termer, og vi skal egentlig bare løfte de her kasser fra et sted til det næste. Væk fra det grå, over i det rene og nye og bedre liv. At sige noget vil være en hånd tilbage i tiden, og hvem ved hvad ivrige fingre rammer der, som forskruer fremtidens udfald.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »