Mellem et hjem

6. February 2017 af Maria Guldager

Kunne jeg bare forsvinde ind i lyden

af dit navn, overtages helt af din stærke favn,

det er kun en flugt

hvis du ikke er virkelig.

Jeg er alene hjemme i det store hus

så jeg putter godt med saltet smør i maden

spiser den med velbehag og slår store prutter ud i det tomme hus

jeg hører en grynten fra stuen, jeg farer sammen,

der ligger en mand i sofaen

jeg troede jeg var alene

det er du også siger han, nærmest i søvne

Jeg er ikke alene, hvis du er her, siger jeg,

jeg er taget afsted, du har huset for dig selv, siger han

men du her jo endnu? insisterer jeg

Jamen jeg er her fordi jeg glemte at få mig selv med

siger han, og vender sig om på den anden side, hans krop

er stor, ikke sådan lige at glemme, hvad mener du

siger jeg, han snøler, at han har glemt sig selv, så han må ligge der

imens han selv er til fest, hvor er de sørgelige

resterne af ham

når festen har taget hvad den skulle bruge.

——————–

Jeg ser ind i dine øjne

der har alle dine minder i sig

to skinnende idealer

jeg lever mig ind i

dine år, dine kår

linjer om munden lige før kinderne, er du sikker

på du altid har været så usikker

jeg krammer dig akavet

din arm er i vejen

jeg presser dig alligevel ind mod min krop

du kæmper ikke

for os

jeg lukker mine øjne

så ingen kan gå ind i min smerte

opmærksomheden lægger sig

på min hud som en hinde

beskytter og forstørrer på samme tid

min hjemløshed.

—-

Bevægelserne mellem et hjem og en mand

er fine

dine nøgenbilleder er fine

jeg spørger ikke ind, jeg er ikke alene hjemme

jeg spørger ud, ikke for grundigt, svarene keder mig

alene på cyklen spørger jeg ind

hvad mener de med fine?

jeg har vist dem det hele

det er ikke fint: et veldækket bord er fint,

min nøgne krop er ikke fin, den er et hul på størrelse med barndommen

vi sætter os rundt om bordet, jeg spørger ikke om jeg må gå

jeg går

for tidligt, for stilsikkert, for tæt til kroppen

lystig går jeg over mit eget vovemod

over i en provokation, jeg troede var færdig

med at invitere,

jeg vil ikke sidde til bords

blot for at kvæles i bordet, evaluere bordet, rengøre bordet, hylde bordet, bore i bordet,

med tilhørende manerer, jeg vil være

hjemme i min nøgne krop

der beder om en opmærksomhed på størrelse med voksenlivet, dagligt

fyldes jeg med hjemlige bevægelser

mellem dig og mig.

—–

Kategori: Indlæg | Comments Off

Lukket for kommentar.