1. March 2017 af Maria Guldager

Okay, så vi hvisker tavlen helt ren, er det det du siger?

Hvor mere kan man slette en person end på sin telefon og sin computer

Mit hjerte er fyldt med slanger

tilgiv mig jeg er svag

jeg lader mig friste til at kaste mig om halsen på ham igen

men denne gang brækker han halsen

jeg har snoet mig rundt og rundt og rundt om ham, strammet grebet og nu er han væk

ren tavle siger du,

jeg prøver at fange den med renhed, mener du tomhed

intethed, gennemsigtighed, udblødthed?

Det skvulper over med

mit indeni

og det udenpå

tager over

jeg ledes af min identitet, videre frem, progressivitet, ikke helt ramt

den store kærlighed men hvor tæt skal jeg på

før den virker større

end det jeg har i mig selv, rent bord

mener du her fra hvor jeg står? Midt i den tragiske mangel på tilknytning

til arbejdsmarkedet siger jobcenteret

til fællesskabet siger kirken

til andre mennesker siger vennerne

til dig selv siger jeg uden at sige noget, for jeg lytter alligevel ikke efter, jeg er lettet

oven på vores brud, ja jeg svæver, og holder en andens baby uden selv at ønske mig en

må man overhovedet det, holde en uden at ville have en, jeg lå engang i hans arme

og tænkte, at det eneste jeg mangler nu

er kærlighed og penge.

———

Jeg vil ikke kaldes den frafaldne

jeg har prøvet men ingen aviser tog historien

jeg gav op efter en avis, men jeg tænkte at de måtte sende den videre selv

helt ærligt hvor meget skal man gøre gratis

her serverer man den ene lækkerbisken efter den anden

skal jeg løbe ud og nøgen og råbe KOM OG TAG MIG

jeg har prøvet men fik et par af billederne fjernet fra facebook

Når tolerancen er lav, og det hysteriske mode højt

vanker der opgør

når jeg gør det op

er jeg faldet fra så mange steder

at det kan lægges sammen til et langt fald

igennem

tage, ruder, spejle, kister, studenterhuer

Helt igennem til falds for opmærksomhed

lever jeg, den frafaldne, uden at være klar over

at jeg er faldet fra

hinanden, jeg der dagligt flår min virkelighed op og forkrampet siger

alt er muligt

falder fraskilt ind i mit voksenliv,

og fra det splintrede sted skriver jeg alle mine ord, hvorfor

vil de ikke trykke dem, vil det trykke dem, nu leger jeg

rundt om mig selv, får jeg øje på nye vinkler

og konklusioner, vise ord som jeg kan tro på, aha, det var fordi jeg aldrig havde set mig selv fra siden

nu forstår jeg hvorfor ingen mand nogensinde har elsket mig

min sidelinje falder igennem, bliver overset i mængden

jeg falder fra fordi mine sider ikke kan hænge ved i den store bog

de lærdes bog, de skriver en mail til mig, faktisk er der bare en eneste HR-chef

Der er en af mig og en af ham. Jeg – dvs 1- henvendte sig til ham- dvs. 1 og i alt er vi nu to men i sit svar mig skriver han: Vi henviser til… Vi øsnker dig en god dag…

Vi skulle jo ikke ende sådan, tænker jeg, at man gør sig selv til flere på een gang.

———-

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!