American dreams

5.700 soldater skal om få måneder hjem til De Forenede Stater med det meget uforenede Irak pakket væk i rygsækken. Om det er sejt for Irak eller ej kan jeg, som ikke-iraker og ikke-i-dialog-med-irakiske-borgere, ikke gisne om, men jeg kan kun forestille mig, at situationen bliver hård for soldaterne.

De skal forlade et hærget land efter at have udført et traumatisk stykke arbejde, og så bliver de omfavnet af et Amerika, der snakker adamsæblet i stykker om det, de netop kommer fra.

Hidsige emner bringer valg i luften. Både hid som hist. I sådan en tid vælter kontroverserne ud, for vi vil så gerne bare være trygge, alle zu sammen. Forskellige folk føler sig vel tryg forskellige steder – som jeg nævner i min skønne ”hvem er jeg” 1’eren, så kan kendisser fx få meget svært ved bare at tage væk og gemme sig. Selv de kedeligste mennesker i verden, tror jeg, har set en plakat af Madonna eller en anden superstar.

Dog kan et skjulested være livsens nødvendigt for nogen, fx Pakistans eks-premierminister Benazir Bhutto, som vender hjem den 18. Hun gik frivlligt i eksil. Eller i hvert fald lige så frivilligt som jeg løb uden for døren, når læreren gav blikket i 5. klasse. Hvordan mon det bliver for hende at vende hjem? Endnu mere interessant – hvad har hun lavet i de år udover at blive anklaget for alt muligt? Hun kan ikke have ligget 9 år under dynen!

Men det er nu mest en betragtning taget ud fra, at ingen andre end jeg selv ville overleve 9 år under dynen, og nu er jeg jo også mindre …. Tja… magtfuld, lad mig sige det sådan. Ligner Tyra Banks på en prik, får det at vide flere gange om dagen, men magt… aaah der ligger jeg nok alligevel engang efter de første 100.

- Ja altså på top 100-listen over verdens mest magtfulde kvinder, som Benazir er blevet stemt ind på af Times Magazin. Og er det tilfældet, at damen er så magtfuld, så håber jeg så sandelig lige at hun tværer ham Musharraf, for ellers kommer vi kvinder da til at se skrækkeligt svage ud…

Men det er ikke let..med høje forventninger, der skal indfries – det er eksamination! Det er at blive tvunget med tape for munden og armene i bandage. Føj hvor jeg hader pres. Det er værre end, at få noget galt i halsen. Det kan ellers værre slemt nok – jeg har engang næsten kvalt mig selv med en fransk hotdog. Selvom man er ivrig skal man liiiige lade være med, at spise den i to bider, har jeg så lært.

Nå… men for andre er tryghed noget med en leder i en kjole. Fx fik Omar al-Bashir, Sudans præsident, de positive løfter frem, da han i dag mødte paven. Sudans præsident( og for den sags skyld også hr. George Clooney) arbejder nemlig på fred parterne imellem, og det er ikke så lidt de er oppe imod – tallene er nu på 200.000, der er døde og 2,5millioner, der er tvunget ud af landet siden 2003, hvor landets etniske rebeller tog kampen op imod den arabisk-dominerede regering. (Iiiih men det, de/vi egentlig drømmer om er tryghed, er det ikk? Er tryghed ikke et basalt behov, selvom mange på toppen måske endnu ikke mærker den?)

Det er syret, det kan skabe så meget uro, at være fra to forskellige kulturer (for lige at forenkle noget, der er så indviklet og ulækkert og krigerisk sygt, at enhver kvinde hellere vil have menstruation hver dag resten af livet, frem for at se detaljerne i øjnene), men der er bare altid noget, der går tabt i oversættelsen. Selvom man kan samme sprog, basalt set.

Mon soldaterne stadig kan tale amerikansk, når de kommer hjem….?

http://www.comedycentral.com/motherload/index.jhtml?ml_video=92000