Anything that’s worth having is sure enough worth fighting for

Desperat mangler vi en sort skjorte til Mikael. Vi skal til fest. Det skal ikke bare være en almindelig sort skjorte – nej den skal sidde perfekt og gerne med lidt mønster. Ekspedienten i Diesel viser os sortimentet og som den børnefri-familie vi endnu er, tager vi os god tid til at finde den helt perfekte. Wow. Mikael vil få fame and fortune i det der outfit. So hot. Vi går til kassen beslutsomt, da vi har fået lidt halvtravlt, hvis vi skal nå hjem inden festen. Diesel-eksperten er lige ved at give os en skøn oplevelse af shopperiet, men ak. Da han kommer bonen ned i posen til skjorten ser han med alvorlig mine på os og siger: ”HUSK at stryge den inden brug!”.  Jeg spørger naturligvis hvorfor, men svaret husker jeg ikke nu. Jeg husker bare, at han sagde, der ingen vej udenom var! Det var et must – ellers ville den gå i stykker i vask eller noget i den stil. Vi går sukkende derfra. Mikael fordi skjorten var dyr, og jeg fordi vi ikke kan nå strygning til i aften, så Mikael må i en af de falmede…

Her 4 år, 2 børn, adskillige byer og omgangskredse senere hænger skjorten der endnu. Med tag. Hver gang Mikael får lyst til at se sort og hot ud, kommer der en eller flere af disse forhindringer i vejen; Vi kan ikke nå at stryge den, vi kan ikke finde strygejernet, Jason går amok hvis vi stryger og han ikke må røre, Vi kan ikke finde ud af at stryge, Vi har ofte ødelagt tøj ved strygning og så er der lige den, som alle undskyldningerne bunder i: VI GIDER IKKE!

SUK! Hvor er det til grin, at vi ikke kan tage os sammen. Sådan er det i mange forhold, der kræver dét af os, vi virkelig ikke er interesserede i at give. Så hellere anvende alternativer end at punge op med det energikrævende. Jeg fordømmer min egen inerti, men samtidig vil jeg gøre en pointe ud af, at det ikke desto mindre forholder sig netop sådan.

Jeg kom engang til at skrive i en opgave, at hvis blot guleroden var tilstrækkelig fristende, så ville alle arbejde hårdt for at få den. Det måtte jeg ikke skrive uden kildehenvisning. Kilden er min erfaring med min egen dovenskab (ikke så brugbar en henvisning i samfundsfag:-)). Men hvis så der er noget, jeg kan se vil gavne mig VOLDSOMT meget at få, ja så kan selv strygejernet blive sat i brug. En skjorte kan ikke gøre det, men et forsørgelsesgrundlag kan. En flot krop kan. En bedste veninde kan. Et fantastisk sexliv kan. Ja alt til hvilke, der for mig ikke er alternativer. Om ”GUD” kan ved jeg endnu ikke – findes der ikke en del alternativer, før jeg igen skal tro på det jeg hverken kan se eller mærke eller forstå?