At “toge”rundt i Jyllands begrænsninger/ Istanbuls forbud

18. May 2007 af Maria Guldager

Hold da lige op, hvor har jeg dog erfaret meget i dag! Og det er på trods af, at jeg har siddet i tog i alt 4 timer med resten af Danmark. I EN kupe. Lad mig koge det ned til 3 punkter:

1 Livets keeeeeeeeeeeeedelige forudsigelighed har fået ram på mig.

Jeg prøvede en orange trøje i Only, og den sad perfekt på mig. Jeg bestemte mig for, at den, måtte jeg have. Den fremhævede både det ene og det andet, og jeg var slet ikke til at hive ned fra den modelpiedestal, den stramme trøje havde foræret mig. Minsandten om jeg ikke køber den i et nummer større, for tænk nu det skulle ske det, som der altid sker, at trøjen skulle krympe og HELE min mave skulle vælte frem iført den. Så nu har jeg en for stor, men pæn, orange trøje.. Det er lige før det er så kedeligt, at det er fornuftigt.

2 Ellers harmoniske illusioner om kvalitet er forsvundet i mit hoved, og i stedet er der vokset en drage af hverdag op.

Du er med på, hvad jeg taler om, ik? Ja præcis – spisesteder! Åh jeg arme æder, jeg ser fortørnet tilbage på mine ukyndige teenageår, hvor jeg bumset antog, at det at spise på cafeer, restauranter eller bistroer var at spise mere lækkert og bedre betjent end derhjemme.

MEN NÆÆÆH nej! I køkkenet er der stress på, det er fakta! Og når det, som det gjorde i dag, vrimler med folk, så fiser de ALT FOR FÅ tjenerne rundt med svedige pander og blækspruttefavnen fyldt med service og har alt for travlt til at ænse nye kunder. Og selvom det så skulle lykkedes mig, at se bort fra nervebelastede ansatte, så generer det mig stadig at langt det meste mad er IKKE lavet fra bunden, men lige så pakkeåbnet, som den eneste sovs jeg kan lave er. Hverdagsdragen har vundet og hjemmelavede nachos smager bedre.

3 Og bare for at det hele ikke skal virke melankolsk, har jeg lært et nyt ord! Dorsk. Det skulle betyde noget i retningen af det, det rimer på – torsk. Men bare knapt så sundt. Det er jysk, da min lærerige dag har foregået i selveste Århus city, og det er en sammentrækning af doven og dum.

Dette var blot hvad en dag i det øvrige Jylland kan medføre. Tænk bare hvad en tur til Istanbul kunne gøre! Måske ville jeg ligefrem lære at køre bil – jeg er overbevist om at mine køreegenskaber er nedsat betydeligt i DK, fordi der hænger så mange undertøjsmodeller over det hele. Når jeg skal kigge efter cyklister, er det eneste jeg ser, damer uden tøj. Its raining naked girl og det er da slet ikke noget, at udsætte os bilister for!

I Istanbul passer jeg garanteret godt ind i trafikken – men det er nok for varmt til at køre med tøj på…

Ups! Min dorskhed dog…!!

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!