Hvem har trykket på repeat??

Der findes mennesketyper, der konsistent har noget der kunne minde om tømmermænd! Man prøver høfligt at indlede en almindelig overfladisk vejr-samtale, og en time efter finder man sig selv overskyllet i ordbræk og med en pande der til ugenkendelighed ligner en boreplatform, fordi personen bagstivs- agtigt lige har skriftet hele sit lorte-liv for en.

Når du læser det her, tænker du sikkert ”aah ja, den type kender jeg godt!!” Suk! Jeg ville ikke give min højre arm for en, der turde se det i øjnene og tænke ”ups, det er vist mig, jeg har så forfærdeligt svært ved ikke at udøse min egen livs-fortvivlelse og lade andre komme til orde…,” men tæt på!
Så længe inden melder sig frivilligt, så vil jeg fortsætte med min udvikling af en ny alarm, der kan fortælle mig, når den slags mennesker nærmer sig mig! Hvis jeg så ikke har tid, kan jeg tage benene på nakken, og har jeg tid kan jeg gøre min mp3-afspiller klar til brug. I Japan har de i dag brugt sådan en splinterny alarm for første gang i verdenshistorien! Det drejede sig godt nok mere om de skælv i jorden end i panden, men samme koncept – skidesmart!

Der er også dem, man kan kalde præste-typerne. Dem, der altid siger noget som enten er eller bare lyder klogt, men som man samtidig kunne sige med dem i kor, fordi de har sagt et par gange for meget før. Desmond Tutu var på CNN i går og afgav et interview, hvor han næsten ordret citerede sin bog, som jeg læste for en 4 år siden, selvom han nu blev stillet dugfriske spørgsmål om at modkæmpe terror.
Det generede mig nu ikke, for hans udtalelser var særdeles kløgtige, men du ved, nogle mennesker er man bare taknemmelig for, at man ikke taler med hver dag.

Og det er jo heller ikke særlig pænt af mig at sige, kan jeg godt høre – for ingen ønsker vel, at være én stor gentagelse af sig selv. Ingen ønsker vel at være lige så lukket som Myanmar, og fremtvinge modstandere og udslette journalister, der måtte have en anden vinkel at bidrage med.

Hvordan mon man undgår sin egen ensformighed? Jeg har prøvet dagligt at læse i en fremmedordbog, men det ender altid med, at jeg ikke rigtig er klar over hvad jeg selv siger. Der vil være folk, der mener at man kan forny sig selv ved at skifte holdninger fundamentalt – lidt ligesom at gå fra DF til CD. Men så risikerer man at få tæsk, og blive beskyldt for slet ikke at være politisk interesseret men bare være opmærksomhedssøgende, og så nu her hvor Mimi er ude af syne, så virker det som om at man gør det for at blive ny frontfigur.

Så det går vel ikke.

Og man kan heller ikke sige, at det nye liv som energisk dynamoperson starter til næste sommer, hvor man kun vil sende sindsoprivende interessante postkort ud. For i 2008 koster det 5 og en fucking halv for at sende et luset postkort.

Åh nej… jeg lyder helt bagstiv nu! Beklager jeg stopper omgående! Men det er skisme hårdt det hele – jeg har indimellem lyst til at være den vulkan ved Yemen, der ødelagde en halv ø tidligere i dag. Gå lidt amok på de dagplejere, der absolut vil ryge børnene op i hovedet i Odense kommune – nej generelt alle der ryger – nej generelt alle der spiser noget med sukker i – nej generelt usundt mad.. altså lige bortset fra når jeg selv spiser det.. Åh nej nu gentager jeg pointer fra andre indlæg! Fornyelse, come soon!!