Besindelsen, besvimelsen

26. December 2013 af Maria Guldager

En magelig sommers drøm, en søndag mættet af køn, en fejltagelses tag i psyken, en romantisk stage foran lysken, det ynder at pirre en pÃ¥ forhÃ¥nd plaget, det summer og hiver i gabet, mellem det stedse, og det princippet stifte, en lektie med vrangen ud, en olie med øjne og hud, jeg er en kvinde der fortabes, jeg er en kvinde der mÃ¥ tages, som salt pÃ¥ bordet, som salt i sÃ¥ret, i farvepletter pÃ¥ neurale skyer, i hurtige spring over natur til byer, vinter pÃ¥ vinter drysses med karse, vildsvin og rÃ¥dyr gæster til kaffe, en spænding udløses, en afløser forsøges, en travlhed jager mig til randen, en overtalelse glemt af forstanden, jeg læner mig tilbage i det bløde, han henter kage med fløde, gennem nat og trevler af Ã¥rstider, ser han omridset af mine nøgne sider, et spøgelse i min lomme, et liv der snart er omme, et ønske om sammenhæng, rundt om det rene ingenting, den fælles tiltale, den enkeltes brandtale, mÃ¥ holde os til ilden, mÃ¥ holde mig som kilden, til hvad end og endvidere, til et hus af det rigere, til en strejfendes hjem for øjeblikket, en families familie er spækket, af sig selv et materiale, en spurt mod det monumentale, en port til det evige lukkes, idet jeg fødes og skuffes, gang pÃ¥ gang pÃ¥ en gang, en fortræffelig opsang, et mesterstykke med amatørens hang, jeg ser ned fordi oppe svier, glas pÃ¥ følelserne forbi stier, til det næste, der skal teste, en garderobe til mit lager af ideer, globale bakterier behager de flere, indhale kriterier des mere, at være nødvendig, at være elendig, pÃ¥ samme tidspunkt, en afviklet kunst, en social virkelighed peger fingre, ‘gÃ¥ dog som du vil og aldrig længere’, indtil det modsatte bevises, enkeltmandens frihed deles, en social virkelighed hoster op, med umulige trin og komplementære stop

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!