Brændende ventesal

1. February 2016 af Maria Guldager

Jeg har vel altid været lidt speciel

jeg skriver “vel” fordi speciel er et vidt begreb, fordi jeg

er et vidt begreb, fordi jeg kommer til udtryk i forskellige udtryk, et udtryk

der viser sin sjæl min skæve streg

når jeg prøver at tegne en ret vinkel, prøver at tegne

et omrids af en glad og fri sjæl, en krop

der danser, bevidst euforisk, en dans der er danset

ind af et kraftfuldt hjerterum, førtfrem af gestik der kan tvære enhver maskulinitet ud, et udtryk

der gør sig hÃ¥rd, nÃ¥r du bliver følsom og ringer mig op og siger: “Du kunne godt have støttet mig, været mere begejstret for mit initiativ”

mit udtryk er ren comedy, jeg elsker

ved at skubbe upæn ærlighed ud, fra-

stødt står høfligheden i hjørnet som var den en blomst, jeg aldrig havde

bedt om og ikke kan finde ud af at vande

vandet der går, veerne der mangler

fødslen der bryder igennem, livet der overtager

når fødslen slipper sit tag

i min krop der kæmper med at fordøje

et kærlighedsløst måltid

på måltid,

måltider der bliver slugt på en bund af

‘jeg kan slet ikke huske hvornÃ¥r jeg sidst har kysset andet end mad’

stilhed, jeg siger

“pinlig tavshed”

for ligesom at bløde op for den, det er min ironi, det er mit udtryk når du bliver overfølsom og anklager mig for at være kold, jeg ved

jeg taler hårdt til dig, men hvis ikke

jeg kan tale hårdt til dig

‘hvad kan jeg sÃ¥, hvad kan jeg?’

kold rodfrugtssuppe i din hals, jeg har selv fundet på opskriften og smagt den til,

skal jeg varme den for dig? Der er godt med hvidløg og ingefær i, ja det ved du, for du kender mig jo, husker du mig nu, jeg får lyst til at bokse

fordi jeg ikke modtager kritik så godt som jeg siger, jeg gør, jeg får ondt

af dig og lader dig vide at det er mig

jeg er speciel, det er ikke dig, bare dans foran

jeg stiller mig ned bag i og jeg er

okay, jeg er okay, lidt øm i balderne men ellers okay

i mit udtryk, i mit udseende, i mine udveje

men så kom det alligevel til at handle om mig, det skal det helst

ikke hver gang og du siger, at du ikke er klar til at gå hjem, klokken er 02 og jeg har været klar de sidste par timer, dans

siger du, men jeg lægger mig og venter på høfligheden, pænheden, fordufter så jeg tør sige: jeg går hjem og det er nu, hører du, jeg går

du giver dig til at berette om en drøm du havde forleden nat, og jeg betragter mig selv:

jeg er blevet til sÃ¥dan en der ved, at man ikke fortæller kedelige detaljer om sine drømme, ‘det gør man ikke’, nÃ¥ ikke? Nej netop ikke, gad vide

hvornår jeg har lært denne lektie, jeg lytter

mest til mig selv, venter

med at lytte på dig til du siger noget, noget jeg bruge til noget og jeg undrer mig

over hvornår jeg er blevet så rationel og effektivitetsorienteret, hvornår

er jeg stoppet med fylde og larme og lade andre

fylde og larme, jeg brænder aldrig

som din hals og dit bryst gør nu, jeg fryser

mere end jeg sveder, hvad siger du til det

du siger noget men svarer ikke noget og jeg forstår

at jeg får hvad jeg sender ud, at jeg fører en monolog

mens du fører en monolog, mens jeg ikke hører

nogle af dem, jeg rumsterer på tværs af talerne et sted

eller over enhver tale, min opmærksomhed er en rockstjerne der svinger med håret

så jeg ikke kan se hvor jeg er

tidsfornemmelsen ryster

svigter og gør mig gal, og min paranoide undren rækker ud mod spørgsmålet

om hvorfor jeg hverken kan høre eller tale, hverken

kan score eller blive scoret, hverken kan vente eller sætte i gang, det har varet

for længe nu, jeg må snart ud

af døren men der er låst

når jeg når dit kontor, var det ikke her

adressen frem

og fem gader tilbage

cyklende kommer du og jeg som troede

jeg var forsinket, er jeg nogensinde forsinket

du griner og jeg lader dig grine ud så vi kan tale om hvad der er så sjovt

det er ikke sjovt, men jeg griner fordi nyder at grine

“ventede du længe?” spørger du og jeg fÃ¥r lyst til at sige noget humoristisk

men jeg ved hvordan det går når jeg prøver

så jeg fejer spørgsmålet hen, glæder mig

til at triumfere i en dans senere, når du og jeg er gået

fra hinanden for du er ligeglad

med hvad jeg skjuler og ikke skjuler, du synes bare jeg skal få et arbejde

hvorfor lader jeg dig altid tale ud, når det er så kedeligt, så ordinært det du har

at sige.

Hvad kan vi bruge de unge

til

salg salg salg

ansæt ansæt ansæt

smukke gamle der kan sælge til de yngste af de unge der gerne vil være

smukkere.

Du taler som en salmebog, ikke fordi du reciterer den, men synger i lige så lange passager

du synger dine længe sætninger og man må vente

vente på sangen, poesien, dybden fremført i rytmiske vendinger, er færdig og taler man

før den er færdig synger du henover ens tale, man kan

lige så godt vente på dig

vente på at du svarer mig, venter på svarene, forventer

så speciel jeg ser ud i spejlet i dansetimen, som jeg træder

ved siden af ved siden af ved siden af med

siden til

men selvom jeg vel altid har været ude af en tangent, holdt vejret i flere år af gangen, kæmpet med dæmonerne

har jeg altid haft integritet

i spejlet, i hjertet

på det kunne man kende mig:

integritet i benene omkring øjnene

i årerene

men nu er min oprigtighed truet; jeg er single, jeg venter

på et opkald, på en kemi, på et særligt møde

og hver en mand er et objekt

hver en mand er et offer

for mit sted i underlivet

for det sted jeg ikke har at bo i

for det sted jeg går, jeg danser, jeg danser ventesalens dans, skøjtende

henover dig mens du byder på vin og kys, hvornår

forstår du hvor upassende du er, specielt

er det ikke engang, bare upassende at gå lige til

sagen, grænsen, scenen for

eksperimentel kunst ringer mig op, de er interesserede i mine krøllede streger men har

et spørgsmÃ¥l, jeg har et svar: “nej, desværre, jeg kan ikke rette stregerne ud, de krøller ud af min hÃ¥nd, forstÃ¥r I?”

jeg venter endnu på svaret, endnu bekæmper jeg svaret, og anerkender

min egen dans, min egen dans Robyn,

men du kan selvfølgelig også bare ignorere mig

enhver veninde er en fremtidig konflikt

men du kan selvfølgelig også bare ignorere mig

hver en mand er min beslutning

enhver veninde er min rustning

man kan selvfølgelig også bare tage mig ilde op, som jeg står her

på tekst og er kold, jeg troede du forventede

troede at du kendte mig, troede at jeg kunne tillade mig at være som den du kender mig som, jeg danser

en undskyldning, for det er jeg ikke for god til, jeg er speciel

og jeg står ved det, og jeg undskylder gerne for det, som jeg ville undskylde

for det barn jeg selv har født og som siger noget upassende,

nu hvor det kan tale, jeg har ventet længe

på den tale, nu taler det og jeg undskylder

at barnet skriger og slår og sparker, for det passer sig

ikke ind at hyle i den tone, barnet passer

sig selv ligesom alle andre passer

sit åndedræt og mine undskyldninger der vander høfligheden der stråler i alle sine farver

søger ly for kulden

i mit brændende underliv der danser

hårdt og længe og får hver en flue blæst omkuld, gløder

tør det hel op, gør det hele okay okay, gør hele rodebutikken

okay, okay,

jeg er min streg, min dans, mit svar

Jeg opdager pludselig en skægget mand ved bordet, han har siddet der hele aftenen, indser jeg, blandt os fire, han er et påhæng til en veninde og siger intet, intet og jeg stirrer på hans hengemte øjne et par sekunder for længe, mens jeg

Mens jeg tænker over hvor nemt det er at blive væk, væk i andres dans, i andres trin, man kan blive væk i sin egen venten på, længsel efter, man skal bare forblive stille, man skal bare undgå at deltage, så glemmer man dig, glemmer dig

Bliver forlegen, og han ser ind i mine hvilende øjne og forlegenheden bliver en mur imellem os, vi ved begge det er ham vi er forlegne over, det er ham der skal kravle over tavsheden

aftenen fortsætter, hans tavshed kan ikke lægges ned, jeg skaber mig og gør et stort nummer ud af min alder, hvis ikke jeg snart fyldte år ville jeg skabe mig med noget andet, måske ville jeg afsløre at jeg skulle til Australien og giftes, jeg glæder mig

jeg glæder mig til den dag hvor jeg skal til Australien, gad vide hvornår det er, og bliver det med eller uden mand? jeg er træt af mine egne spørgsmål

af mine egne valg

træt men ivrig efter at gøre det igen og igen               jeg venter hele dagen

på et svar der siger mig noget

mens andre knokler og redder liv

venter jeg på et svar

på at du ser min dans, ser mig for den jeg er, ser

på det specielle som noget underfuldt, så underfuldt

er mit kølige svar at den kan nå flere planer, ikke

kulden i sig selv, men lande i de varme lande, lande varme

i dit skød, hvis du mærker

at jeg taler specielt til dig, kenderen, du som kender en

som mig eller gjorde

engang, er du gået imens jeg har ventet, har du

forladt salen, var det mest naturligt at gå nu, hvor længe

bliver man stående i en ruin der ramler

mere og mere, dag for dag, det er ikke

som jeg ikke prøver at samle op, venteværelset

er helt stille, jeg samler op, jeg får i hovedet, jeg mærker

den pinlige tavshed, så jeg fortæller ikke om mig selv mere, nu lytter jeg

kun til din sang og jeg forestiller mig

jeg kan lytte i godt og vel 20 år, det må være længe nok

skat, skal vi tage små tyve år, så er du alligevel også lagt i graven

og jeg kan danse på din forlagte ruin, den krop

du vragede og mindes den sjæl

du sang ud mens du levede, mens jeg lyttede, mens jeg ventede på et spørgsmål

til hvem jeg var

var jeg speciel

ville jeg være speciel

hvordan ville jeg være uden mit specielle

jeg

der bruger alle armmusklerne

de få, på at grave sig fri af fordomme

egne, fordomme, egne svar, min afhængighed

vil slå mit specielle ihjel, jeg overvejer mordet, jeg ville

kunne få et job uden mit specielle navn

givet efter en romersk soldat

og hvorfor dræbte de ham, hvorfor, hvorfor handler jeg som jeg gør, hvorfor

kan jeg ikke høre Gud i min stilhed, hvorfor er min stilhed

forlegenhed

når jeg er sammen med dig, der har svarene i sin sang, du

som ikke svarer mig, men sulter mig i ugevis og derpå

svarer som et foredrag

stilhed, bragende stilhed

i mit underliv

ikke enhver mand kan danse

sit udtryk med mig i hånden og samtidig

dufte godt.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!