Det er min påstand, at livets kamp i et metaperspektiv handler mere om, at beslutte hvad der skal aflægges, end hvad der skal tilkomme, fordi det der integreres ofte er skødlandende.
Jeg’et må nødvendigvis skille sig af med haltende egenskaber, når det mere eller mindre besværet har erhvervet sig bedre; når det har forstået hvad det er for færdigheder, der kan føre jeg’et til sejr.

——- her har vi endnu en ubekendt i min dilemma-teori. For at mestre en udskillelse, må jeg’et vide hvorhen det vil. Hvad en sejr er.

Det er min personligt rekvirerede erfaring, at jeg ikke kan lære alt. Det er en gammel konklusion. Måske en af mine 10 første.

Efterfølgende konklusion må da munde ud i et læringspotentielt budget.

Den tanke afføder en læringslammende frygt for, at spilde muligheder i min sælsomme pladstrængte hjelm. Luk ned, hør ikke efter nu, sluk sluk sluk; jeg har ikke kapacitet til det du siger; jeg sparer plads op til min næste fagbog eller personmøde.
Selvom jeg netop betragter mig selv som fungerende underfundigt sådan, så lad os lige her flygte fra den frygtindgydende tanke.  Og fryse ved det ekskvisitte moment, hvor selve udskillelsen sker.
Det er dog sjældent i én simpel arena, hvor autoriteten er entydig, at det virkelige menneskes udskillelsesproces foregår, næh hvis jeg iagttager mig selv igennem tidsbestemt mode, kirkens kærlighed, sundhedsgudens ideal, liberale holdninger, buddhistiske værdier, livsnyderens behag, underholdningsgenialitets grin, uddannelsens sprog og så videre og DERPÅ siger, at klumpen bør tage form og aflægge det irrelevante; her, lige her i det øjeblik, sætter den håbløse distilfredsstillelse ind.
Og i et fortvivlet utilfredsstillet sind sker en selektiv orientering, der undgår det, der menes at bringe mere af det samme. Kald det personlighed, hvis du vil.
Her accepteres i stedet den menneskelige orden med et så kraftfuldt ja-nik, at det brutalt og diskvalificerende udsletter det gamle upassende.
For at lykkes i den adgangsgivende liga lukker jeg’et øjnene for det, der mistes og lader det ske, rent forsvarsmaskinelt, lader sig svaje ind i det, der skal til, for at nå i mål med hvad end det selv eller andre har besluttet.

Det skal jo for pokker ud! Barnlighedens tyranni og pubertetens overmod.  Uomgængeligt bliver mit legeme opereret i – henholdsvis af eliminerende underbevidsthed og det urørlige i skyen- mens jeg har åbne øjne og kalkulerer eftervirkninger af indgrebene. Til tider afgiver det umanerlig smerte. Til tider skaber det en ejendommelig fornemmelse af magt. Det første erklærer skyggesiden ved alle folkeslags vilkår, og det andet om illusionen der gør, at vi overkommer dem.

Momentet ender ikke, mig bekendt. Det sker og så sker det igen og så igen og. Det eneste jeg påvisende kan argumentere for giver dulmende stilhed, er selvophøjende refleksion over de allerede udførte indgreb. Dét eller dumhed og forfald til et lavere udviklingsstadie. Det kan man nægte eller imødegå og fornægte, eller måske omdøbe i en manipulativ narrativ udgivelse, der ikke tager afsæt i det, som jeg for evigt er lænket til ; meningshøjden.

I det lys, hvor jeg ikke etisk forsvarligt kan udklæde mig som aktør, ser den timelige gang for mennesket så enkel ud og man forledes til at spille med i den strategiske kortleg, hvor reglerne konstruerer, at den stærkeste overlever. I og udenfor mennesket.

1. Du har en følelsesmæssig tilsnævring et sted på kroppen og kan ikke bevidst få adgang til dit eget sinds humane begær efter berøring

2. Du, selvom du måske mærkede en snert behovsgenkendelse, valgte at tænke mere på alt muligt andet end netop de sungne ord

3. Du fik ikke sat lyd på, da den afspilledes/du gav dig ikke hen i dit sangforsøg

Ellers ved jeg det virkelig ikke.

Den har ramt mig igennem mange år. Plet hver gang. Lige i tårekanalen. Altså når jeg selv skal synge den, for her dukker mine fiktive billeder op af personer i historiske slag og det bliver klart for mig, hvorfor vi overhovedet kan være til sammen- krig og egovælde til trods. Ikke hvorfor vi er til, eller hvorfor vi er her sammen- det ved jeg ikke-, men den giver bare et indblik i hvorfor vi kan. Sammensmeltningen mennesker imellem giver den maksimale selvfølelse, længslen efter en sådan må fungere som redningsvest i hårde tider. Så snart vi ikke har brug for at andre har brug for os- hvad er vi så?

Sindssyge.

I dag tænker vi i diagnoser. Og på sociale tabere der vanrøgter deres børn. Når jeg (som pt enlig, forholdsvis ung og temmelig utraditionel mor) bliver skubbet ned i henholdsvis de to tilbudskasser (psykisk sygdom eller dårlig/umoden mor) skal jeg bruge afmægtige selvanalyserende momentdata på argumenterende at overbevise længslen i mig om, at den skal vikle sig konstruktivt rundt om mit liv; som en lynlås der holder sammen på det hele, og ikke som en provokeret overbelastet knap springe af i hidsighed, ud i mørket. I mørket er alting svære. Prøv bare at stå på et balancebræt med åbne øjne og find balancen. Luk så øjnene. De fleste vil kæntrende mærke, at det ukendte usynlige tomme rum ikke gavner balancen.

Jeg ville ønske man kunne gå til filosof. I psykologsamtaler er det jo bare mig, der snakker og bliver udfordret kommunikativt i min præsentation af mine problemstillinger – en udfordring jeg specielt mærker, når efterfølgende sparrende dialog ikke giver noget nær modgift. Ved en psykiater skal jeg tage piller, så jeg bliver så træt, at mine spørgsmål ligegyldiggøres og så skal jeg i øvrigt anskaffe mig en sollyslampe.

Ork nej, jeg har aldrig følt mig forstået af en fagperson, der måtte bestemme sig for hvad han/hun skulle stille op med mine søvnafskrækkede sultne tanker, der til tider kan galoperer mig i stykker.
Til gengæld vil jeg gerne give en god timeløn for med lukkede øjne at synke hen i teser og teorier, som kryptiske mænd og kvinder før mig har tænkt om de selv samme livsparadokser, så jeg som et barn i børnehaven kunne få lov til at spejle mig og langsomt finde min plads………..
…måske vil filosof-tilbuddet kun blive benyttet af mig ud af alle i hele verden. Jeg synes ikke, at kunne finde mange filosofiske ildsjæle; ej heller blandt de jeg har mødt med titlen officielt. Det siges, at der ikke findes svar i filosofien, men jeg oplever, at netop her mødes mine vanvittige tanker med ligeværdige – fremfor at blive mødt med patologisering og simple overfladiske symptombehandlende fraser- når hr. fortid siger mig, at det har han – på en helt anden tid men i samme menneskeligt dominerede livs-orden- også undret sig over, og her er i øvrigt hans bud på en teori omkring emnet samt eventuelle bud på hvorfor teorien ikke holder; det vil give mig det som Celine Dion og alle andre sjælmodige psyker brystnæres af; accept, tillid, omfavnelse og lidenskab, hvilke falder ud til den mest bebyrdede og dog så kraftfulde disciplin af dem alles fordel; Forståelsen.

I sangen bemærker jeg at afsender og modtager bare implicit ser hinanden. ”I” og ”you” er helt enkelt dem de er. I kraft af deres tidligere erfaringer, og det de ønsker for fremtiden, men ikke fortolket med grader eller vurderinger. Vi har med essensen at gøre. Kernen. Det vi bare er. Det jeg så utilsigtet flygter fra, når jeg i ren overambition løber efter løver, for at fortælle dem, at jeg ikke er deres bytte; at de helt har mistolket mig. I denne flugt danner jeg’et sig, så det bliver tydeligt for omverden hvem jeg’et vedkender sig at være – dette sker gennem fælles referencer; nogle der nok er længere væk fra det oprindelige jeg end vi har lyst til at tænke på.

*
Helt alvorligt skal punkterne nu ikke tages. Se det ind i den kontekst det er skrevet; et modsvar på ofte at adskille mig fra andres livsverden, fordi jeg rådyrker inderligheden. Kritikken af min personlige tilgang er reel nok, men kunne vi mødes på midten? Åben, bare på klem i det mindste…

Mens jeg endnu er altfølende og ude af stand til at leve det umiddelbare liv, så vil der i mit sind være flager af fortvivlelse.

Jeg tænker især på det tv-koncept, som vi er ved at udvikle  iris-slidgigt af at se, men når rutine-sang-eller -talent- konkurrencer alligevel har så mange seere er det unægtelig fordi det rammer noget i os. Jeg er blevet grebet af det nye Voice-program. JEG TROR PÅ DIG. Det er ren emotionelt galskab, når det er bedst. Jeg har hylet de tre gange jeg har set det. Bliver så rørt over de to elementer hele tv-konceptet er bygget op på; udlevelsen af en drøm om, at stå på en scene og gennemsynge smukt eller endnu bedre; drømmen om at få eksponeret nogle dybtliggende følelser inderligt gennem sangen og så værdi-beviset (de som går videre). Den ultimative følelsesudløsning der ligger i, at blive set og troet på og ikke mindst bevilliget en intim mesteroplæring, giver mig håb. Både fordi jeg bliver bekræftet i, at det ikke kun er mig der higer efter andres accept og længes efter at komme dertil hvor de andre vil kramme mig og måske endda græde af bare bevægethed over hvor dygtig jeg er, eller ligefrem nå dertil, hvor andre ønsker MIN accept på et professionelt plan. Og fordi det giver mig tankestorm på den fede måde, at selv pengemagerne bag programmerne kender den sandhed om den menneskelige natur. Hvor kan vi også bruge det potentielle i den gode energi og de ekstra ressourcer, der udløses, når vi bliver troet på og inkluderet…?

Der sker noget mellem mennesker. Og man kan ikke se det. Og jeg er usikker på, om man altid kan forklare det.  Om det har jeg lyst til at male et billede af en kæmpe forsamling af mennesker; hvoraf nogle har mange og nogle har få relationer – alle på kryds og tværs. Der opstår minder. Følelser fra sidst vi taltes. Nag eller taknemmelighed, nu iført makeup og høje hæle/slips og hårdt håndtryk. En samtaleåbner, der aldrig fører til mere, for så kommer der andre, og måske er ubehaget ved det usagte med velgenkendte for svært at omringe verbalt nu, hvor der er musik og rundstykker.

Tanker om nu og da og tilfældigheder og image og venskab opstår i det portræt af en forsamling. (Tankespind vil jeg dementere er af negativ art, selvom udtrykket oftest anvendes sådan, da jeg faktisk mener tanker er super konstruktive, berigende og meningsfulde. At tankemylder, hvor intet hænger sammen eller skaber grobund for handling, er negativt, ja det er jeg helt enig i! Dog kan det jeg taler om her, dette ”noget”, denne ordløse luft-fortolkning, være noget ganske andet end uregerlige tanker – måske ubevidste medfødte processer*) Eks.:

Han ser mig som en sådan person, fordi han ved således om mig, og nu hvor jeg gør og siger sådan og så tilmed ser sådan her ud, kan det misforstås, hvis han stadig opfatter mig som den jeg var tidligere, eller som i hvert fald opfattede mig som dengang, men mit jeg fra nutiden forventer noget andet af mig, og andre igen ser mig som sådan og sådan med et tvist af sådan der, og det er jeg ikke; jeg må bryde ud, iføre mig det modsatte, sige det uforventede eller uundgåelige eller hovedvendende interessante, være opmærksom på min ånde, der vil dog altid være hvidløg i- mon han overhovedet gider tale med nogen som helst, vil han hellere hjem; mærker en sær kraft af modsatrettet legitimitet; kan jeg bringe godt humør til hvis jeg initierer, rosa-duft minder mig om sidste sommer;bør jeg føle mig udstødt, fordi jeg lige nu ikke danser- overholder jeg min egen værdi om frimodighed og hæmningsløshed ved at sidde her, kjolen strammer, ih hende der synes så vældigt om mig, jeg ligner også lidt en stjerne, hvem er det derovre, måske opfattes mit blik sådan og sådan, hvem står egentlig til højre, mærker en anspændthed og er i tvivl om det er min eller en andens, for hvorfor skulle jeg være uptight i så festligt lag, der er en voldsom puls og den, den er ikke min

Under alt dette postyr, dette ”noget”, der ikke decideret reciteres som ord i mig, men alligevel eksisterer, har jeg hilst på med et nik og et smil og et ”har du en god aften?”

Uanset hvor lidt selvbevidst og tankefyldt man måtte være, så eksisterer der noget; en slags mellemregning, der har større eller mindre værdi for de involverede. Uden lyd på, når det foregår i virkeligheden, blandt andet derfor er det vanskeligt at få hold på. Erkende, forstå og ændre/acceptere. Netop derfor er det interessant at se tv, hvor følelses-ligninger bliver vist i konkrete spids-situationer, så vi får øje for den fornemmelses-struktur; det der overordnet set udgør os.

Bestræbelsen, øjeblikket og opnåelsen.

* http://ing.dk/artikel/95480-dit-tankespind-raekker-ud-over-hjerneskallen

Jeg er enig med Camilla Dorthea (men jeg har liiiige et par tilføjelser)! Hvis du vil gå hjemme – fint, men er vi så enige om, at du ikke samtidig kan kvalificere dig i den liga af folk, som bruger tiden på arbejdet? De udearbejdende kan ligeledes heller ikke de samme egenskaber som den hjemmegående tilegner sig i barselstiden. Jeg er så inderligt indigneret over, at kvinder tror, de kan det hele på en gang! DET ER EN LØGN! Man kan ikke være tilstrækkelig minister samtidig med at man er tilstrækkelig mor til en nyfødt eksempelvis..

En lytter ringer ind i programmet og postulerer, at børn der kommer i vuggestue tidligt og er i kontakt med mange forskellige pædagoger, fungerer dårligere i skolen. Jeg forstår til fulde argumentets tanke. Har selv troet det.

Via empiri må jeg bare konstatere, at det børn netop skal have lært inden de kommer i skole, kan de helt få lært i udemærkede rammer i vuggestue og børnehave! De sociale kompetencer er så afgørende senere for dig og din færd i livet, at jeg mener, de skal have rigtig lang tid til at blive integreret i dig, før de viser sig brugbare.

Min mor var dagplejemor med mig som en af de passede børn (det var dengang man kunne være i dagpleje indtil skolealderen), og jeg kom i skole fuldstændig uden sociale færdigheder. Jeg havde det elendigt i dagplejen, fordi jeg ikke forstod konceptet. Jeg var der ikke på lige vilkår med de andre, forstod jeg, og det i sig selv er en slem fornemmelse for et barn, der bare så gerne vil være ligesom alle andre. Min hverdag var mystisk med en mor der var der, men ikke rigtigt var min mor mens de andre børn var der, og da de var blevet hentet skulle hun hvile sig, og jeg drømte skøre tanker om hvornår der mon kom en og hentede mig. Jeg husker,  at jeg ikke måtte være med i pigernes leg. Og jeg forstod ikke hvordan jeg skulle komme ind, for jeg var jo hjemme, så det at jeg ikke kunne bestemme var meget frustrerende. Dog må jeg indskyde at jeg har erfaret, at børn er født med forskellige personligheder, og jeg er af den overbevisning, at jeg kom ud med en genert en af slagsen, og en sådan type, kræver måske nok lidt ekstra at få gjort social.

Skoledagen var i starten et overgreb på mig. Ikke nok med at jeg blev sat i en klasse med en masse børn, der forstod det sociale spils regler, men jeg fik også pludselig nogle autoriteter i min hverdag, der ikke hed mor og far. Som en utæmmet løveunge, der skulle lære at forstå samtlige divergente sprog på en gang.

Min tilgang er – nu hvor jeg kan opholde selvrefleksionen mod oplevelserne med egne børn og deres reaktioner samt min viden omkring samfund og arbejdsliv- at man for at kunne modtage lektioner i skolen om den fagre nye verden, nødvendigvis må have lært at differentiere forælderkærlighed, lærerinstruktioner og venskabsopnåelse blandt jævnaldrende. Jeg havde og har det ganske svært med kommandoveje og det grundlægges ganske enkelt i menneskets første år- hvem har noget at skulle have sagt ift mig?

Først er der primære voksen (typisk moderen og heldigvis er der børn i denne verden der også har noget de kalder en far) som er lektion for barnet om kærlighed og tryghed.  Så er der andres voksne som er lektionen om forskellige tilhørsforhold. Andre børn er lektien om hvem man kan indgå relation til (typisk jævnaldrende) og hvordan man opnår og fastholder positionen som ven, måske ligefrem bedste ven; bemærk at dette kræver rigtig meget øvelse. Og så skal vi have lektion om organisation. Hvem skal barnet lytte til udover forælderen, og hvem er over hvem. Der kan være mange måder at få den lektie ind på—min bedste anbefaling er, at bruge de institutioner vi har (dagpleje, vuggestue, børnehave, klubber mm.), da disse minder mest om den virkelighed barnet senere skal face.

Min egen lektion i det er noget forvrænget, da jeg kun kan komme i tanker om lektien i form af kedelige kristne møder, hvor mine forældre holdt fast i at vi børn ikke måtte gå ned bag i og tegne, men skulle sidde ret med sangbogen og lade som om vi ikke gabte, men det var ikke tilstrækkelig læring om andre autoriteter. Det skal være hver dag. Og der skal ikke være en beskyttende mor-faktor. Barnet skal langsomt igennem de år op til skole-alderen ud af den symbiose med moderen, så det ikke kommer som et chok. I 7.klasse skrev jeg et notat i min dagbog om, at jeg ville ønske jeg havde gået i børnehave.” Gid mine forældre havde fattet noget.” Alligevel havde jeg efter et år på pædagogseminariet fået den holdning, at mit barn ikke skulle passes af ”alle mulige”, da jeg stod med min førstefødte i min favn. Desuden vidste jeg ikke hvad jeg ville i livet. Jeg ville nok bare skrive. Og tænke. Og så kunne jeg ligeså godt passe børn imens.

Åh den visdom der afkastes af kun de største fejltagelser skulle snart indtræffe og slå mig i bægeret med læresætningen om, at jeg absolut ikke var egnet til det hårde job, det er at gå hjemme med et barn og tage sig af forefaldende hushold. Tænkning var der ikke tid til, og skrifter krævede computertid, hvilket bestemt ikke tilkom mig, da min søn først var rundet de 6 måneder.

Da han blev et år, fik jeg ham i vuggestue. Det var noget jeg gjorde for min egen skyld. Fordi jeg ikke brød mig om min ustrukturerede hverdag, som udelukkende handlede om det skønne herlige og lækre men mega opmærksomhedskrævende barn og det hjem der blev ved med at blive rodet og beskidt og mangle mad og tøj og meningsfuldhed, yak!

Allerede på vuggestuedagens første fik jeg øjnene op for, at det var min søn, der profiterede allermest af min beslutning om pasning. Han var så glad blandt andre begejstrede børn, og han var bestemt heller ikke uberørt at, at hans mor fik overskud til ham og tilmed mange gode råd til at klare hverdagen derhjemme af dygtige pædagoger, der ikke panikkede over en rød numse eller blå tånegl.

Erfaringen med mine øvrige børn er tilsvarende: børn har brug for børn! Så forskellige som mine små er, lige så meget har de brug for andre børn at spejle sig i uanset om alderen dikterer leg med eller leg ved siden af hinanden.

Hvis man er uvidende nok, kan dette måske læses som skrevet af en kold mor-type. Jeg ville tit ønske jeg var kold eller hård – mere sådan militærkvinde. Imidlertid er jeg meget opmærksom på mit medmenneskes sindsstemning; det jeg nu kan opspore som værende udenfor det andet menneske. Sådan er jeg også overfor mine børn. Jeg tilstræber at forstå deres inderste og opfylde alt hvad de har af behov. (Jeg er i tvivl om det er godt. Jeg ved, at jeg ikke kan være mor på andre måder. Men jeg har før fået kommentaren om, at jeg er lige lovlig meget “på” mine børn.) Mht. deres behov for socialisering og viden om hvordan man begår sig i ikke-hjemlige rammer; ja der er det bare jeg siger, at uddelegering er den optimale løsning, når forælderen har interesse i at gøre sit barn skoleklar, og den ENESTE løsning hvis forælderen vil gøre karriere.

Min mors fejltrin lå i det samme så mange andre kvinders: hun prøvede at gøre det* hele på én gang; At være dagplejemor til 6-7 børn og dermed kunne have sin yngste pige hjemme i 6 år imens, lød som en god ide, dengang hun tænkte det. Så slap hun for at aflevere mig til ”alle mulige”. Men det kan ikke lade sig gøre. Du kan ikke både være tilstrækkelig fagperson (under de vilkår der var for dagplejemødre dengang- sammenholdt med min mors betragtelige ringe selvværd, der i denne sammenhæng gav sig til udtryk ved paniske forsøg på tilfredsstillelse af dagplejebørnenes forældre) og tilstrækkelig udøvende mor. Det skal deles. Arbejde. Børn.

Altså;

Kvinder må tage den barsel de vil. Vi er frie mennesker, og det skal være muligt for alle at vælge at få de penge som en institutionsplads koster kommunen (alle får et tilskud på 75% af udgiften uanset indtægt), hvis man vil gå hjemme med børnene og kan blive godkendt som værende kompetent til denne vigtige opgave, og lade det være det eneste arbejde man har. Men samfundet skal ikke betale de ekstreme mængder, som det gør under gældende lovgivning, da der hermed er diskrepans med visionen om at skulle spare, og få flest muligt i arbejde.

Desuden skal man – ligesom i alle andre forhold i livet- tage konsekvenserne af det valg man træffer, og acceptere, at man efter endt barsel ikke har oparbejdet samme kompetencer som en person uden barsel har.

Det bedste for børn er velfungerende forældre.  Og hvordan er man så det?  Det må den enkelte familie løse. Ikke kollektivet – ikke 8 gode råd fra en styrelse- ikke en kampagne lanceret af Aftenshowet- ikke dit arbejde- ikke din dårlige samvittighed, selvfølelse eller begrænsende tankegang…………… Måske gennem den sunde fornuft, som vi alle mener at være i besiddelse af.

*(altså inklusiv det, som jeg netop har redegjort for, er decideret dumdristigt for forælderen alene at forsøge at give sit barn. At give sociale kompetencer vil indebære, at lade barnet begå sig på egen hånd væk fra forælderens  fysiske tilstedevær, da der ellers vil være uoverensstemmende lektier fra det omgivende til barnet. Ubetinget kærlighed (forælderens lektie) kontra det forpligtende fællesskab med krav om normer (de andre børns lektie), hvoraf en af normerne i sig selv typisk vil indbefatte en fri færd uden forælderopsyn.)

Det kunne være dig!

Så få ”detaljer” (det vi betragter som detaljer indtil de ikke er der mere), skal fratages dit liv, før du slår dig hårdt, når du falder.
Fra mit liv er blevet taget alt, hvad der hed sammenhængskraft. Selvom netop tilhørsforhold fra min start var mangelvare, formåede jeg da at stable noget op; noget der nu er væltet, itu, smuldret og fortrukket.

Kernen i min suppedas er ligestillet med frustrationen over, at der ikke var et underlag, da menings-samlingen forholdsvis langsomt gled og til sidst drættede helt sammen. Jeg kan blive ved med at gruble over kausalitet – hvorfor var der ingen til at dele liv og hverdag med, hvorfor udholder andre familier hinanden, hvad skulle jeg have stillet op med boblen, med afmagten, med ensomheden, hvorfor, hvordan, hvem og hvis nu… Men helt ærligt;
Jeg har ingen, jeg kan bebrejde.
Det er bare sket. Omstændigheder. Vilkårlige faktorer.
At mit virkelighedsbillede stadig er til diskussion er ikke en formildende faktor, når jeg som en anden ufaglært kok prøver at bikse en familie sammen uden opskrift, uden typiske ingredienser og med adskillige personligheders trivsel som indsats.
Sammen med troen forsvandt de nære venner, kunne man sige. Men så simpelt er det ikke, for jeg bliver først en ligestillet aktør i det sociale spil, hvis jeg internaliserer normer fra det omgivende, og der er jeg kvag flere segmenterede rammer (ekstroende, livsfilosoferende*, ung-mor, skilt, studerende, BA-mor og uden støttende netværk)  en del af en unormaliserbar margin.  Et menneske er i høj grad et produkt af dets miljø, men min pointe her er, at mennesket også afhænger af sit miljø! Din handlemåde styres af de systemer du indgår i.
En del af det sociale spil er, at skjule hvor meget man behøver de andre. Man skal tro på sig selv, følge sin egen vej, og stå ved den man er. Enig. Men vi er hinandens forudsætninger. Du lever i kraft af mig, og jeg dig.
Jeg skal ikke sige ret mange ærlige ord, før jeg afslører hvor stor en livskrise jeg er i, og hvor desperat jeg søger forståelse og varig omfavnelse.
At mennesker med identiske livsforløb kan eje en enten gennemgående lykke eller depri-følelse er ikke sært set i lyset af, at vi er født med vidt forskellige ånder/sind, der er individualiseret i deres mulighedshorisont. Andres iagttagelse – som basis for at erfare og mærke- må respekteres højt i forsøget på, at forstå den formbare frihed enhver har til rådighed.
De færreste mener selv, at de dømmer.
Alligevel har vi en angst for det, der er egen normalitetsopfattelse for fjernt. Det er ikke empati, at forestille sig hvad man selv ville have gjort i den andens sted – nej man må nødvendigvis indbefatte alle de ovenfor-nævnte faktorer inden konklusionsdragelse, og måske må man bare opgive forståelsen, og skynde sig over i ydmyg accept af den andens oplevelse.

I den tilgang ligger både tillid og agtelse.

Her går slangen Kaa fra at være modbydelig til at være helt smeltet og blød om hjertet. Smigret – benovet – fyldt med beskyttertrang. Jason syntes desværre slangen var for uhyggelig, så vi måtte skifte over på Postmand Per, men jeg er ret sikker på, at slangen ikke spiser egernet, men at der udvikler sig et intimt forhold. Det er cirka hvad, der plejer at ske.

Det er en klassiker indenfor børnefortællinger.

Hvad er det, der sker ved os, når vi bliver kaldt forælder? I mit barndomshjem var det lige så frækt at bande, som at kalde mine forældre ved navn. Det var syndigt. Jeg vil da også selv opfordre mine børn til at kalde mig mor. Men hvorfor? Er jeg bange for, at hvis de ikke SIGER det, så ER jeg det ikke? Nej, men at blive kaldt mor af mine børn betyder, at de accepterer det faktum jeg står i. At det er mig der er den, de har.

Der er et spørgsmål om tid i følelsen af uerstattelighed, som igen (altså igen, fordi jeg ofte behandler evighedsspørgsmålet i mine indlæg) henleder opmærksomheden på uforgængelighedsbestræbelser.

Mine livsopgaver lige nu giver mig indimellem følelsesmæssig kighoste-kræft ala bræk og lungetarmsvulst  i membranen (lige de værste sygdomme jeg kan opdigte), fordi jeg er ude af stand til at varetage tre børns behov til fulde, når de græder på mig på én gang, og alle har brug for min fulde opmærksomhed og 10 hænder.  Jeg VED meget om hvordan min forælderrolle og mangel på samme påvirker dem som mennesker, og min utilstrækkelighed fjerner mig fra mit eget livsmål; at opfostre eminente skabninger, der ikke har en sorg at se tilbage på i deres barndom.

Derfor bremser jeg mig selv for ofte i, at ønske timeglasset skal rinde lidt hurtigere. At der skal være lidt kortere til det er ”min tid”. Det er for hårdt et spændingsfelt at ånde i. Jeg ved, jeg bør handle og vende mit liv om til noget sjovt, og ikke bare gå i musemøllen og klage. Men møllen skal jo køre rundt, og når jeg er eneste mand på skuden, ja så er det ikke rigtig noget at gøre. Jeg er MOAR, og det giver mig glæde og det giver mig hovedpine. Jeg mindes, at ligge i min seng som barn, høre min mor i køkkenet og love mig selv aldrig at få børn, fordi jeg ikke ville kunne holde til at knokle som hun gjorde. Jeg var så utrolig klog som barn….

Det er som om, at jeg erkender mere og mere, og for hvert åbenbaringstrin ser jeg med afmagt tilbage på ekstremt uholdbare beslutninger, som jeg selv har taget. I god tro såmænd. I forkert tro.

I en sang der hitter i radioen for tiden (skrevet af Steffen Brandt før jeg blev født – hvem der synger ved jeg ikke) lyder en tekststrofe emanciperende: ” Fri for at savne noget, ingen rigtigt ved hvad er”.

Kan man forestille sig, at vi som børn bliver omfavnet af en voksens (typisk forælderens) beskyttertrang og mødt med så vanvittig en kærlighed (og som mor til tre kan jeg underskrive, at der er tale om vanvid ift. kærlighedsmængde – det er den slags, man egentlig ikke burde prøve derhjemme!), at når vi så bliver store og den voksne segner længere væk fra os, så begynder vi på selvstændigheds-kapitlet ledsaget af en massiv savnfølelse? Hvilket så når vi forelskes befries fra jf. citatet, og når der så kommer børn til verden, så mærker vi tillige en slags uovervindelighedsfølelse, fordi vi igen er uerstattelige…?

Men selvom jeg med mit meget snævre erfaringsapparat kan indkapsle det i ovenstående, så har Steffen Brandt så syret ret i, at ingen rigtig ved, hvad det er. Uerstatteligheden er i alle fald ikke kun af det gode. Måske fordi jeg KAN overvindes, og dermed ikke er uerstattelig, men bør agere som en sådan…

103 år før min fødsel, blev en tysk hr Martin Heidegger til, og han skulle komme til at mene, at angsten tilbyder en af de mest grundlæggende muligheder for at åbne sig mod eksistensen og finde sig selv. Og jeg prøver så lige nu på, at droppe det billede jeg har af den selvudviklende angst som stående på en stejl klippe og kigge ned på et åbent hav, hoppe og føle man har fundet det, som ingen rigtig ved hvad er – det overrumplende overmenneske, det begærtilfredsstillende. Og i stedet erstatte billedet med bunken af åndsopslidende ”der er ikke andre til at gøre det end mig”-opgaver , og ad den nøjsomme vej overvinde min tossede beslutning om at blive gift i en fart, droppe bryllupsrejsen,  leve hovedløst i et umodent ægteskab, famle uddannelsesmæssigt, satse på tynde relationer, få børn (for) tidligt, og dernæst få en mere hurtigt og så om at beholde mit tredje barn (som var en ups’er, jf. tidligere indlæg)

Hvor er meningsfuldheden hos en indisk kvinde der står op til slid og slæb hver dag, og kun måske får et dagligt brød for den korporlige tortur. Jeg vil gerne vide det. Jeg er ikke vant til at leve med så meget praktisk arbejde, med så meget ansvar og en overdosis af uerstattelighed.

PS jeg frabeder læseren at fremfinde værktøjskassen. Min frelse handler om fokus-skifte, optimistisk livsløgn og taknemmelighed for nuet, I know!! Det er nogle af metoderne, der kan lukke munden på de ærlige følelser, jeg fortæller om i dette indlæg. Men jeg er nødt til at give frustrationen plads, så den ikke overfalder mig bagfra som reaktion på for meget coach-korrekt udredning. THIS IS REAL LIFE

Jeg har oplevelsen af, at have bygget en masse op, som jeg i disse år langsomt får pillet fra hinanden og sat sammen på en anden måde. Væk kan jeg jo ikke tage det. Det er der ligesom. Et sted i mig i form af holdningsskifte og eksperimentel tankesæt og mange steder på det helt praktiske plan som fx kost, tro, ægteskab, krop og traditionsindførelse. Da jeg planlæggende byggede mit liv op som teenager troede jeg, at jeg havde det rette fundament. Jeg behøvede ikke noget fritidsjob som andre unge, for penge betød jo ikke noget på lang sigt, hvilket næstekærlighed i form af frivilligt arbejde gjorde. Bare for at nævne et enkelt eksempel på hvor jeg kunne have beredt mig bedre på den umiddelbare kommende fremtid.

Måske tænker jeg over det i særdeleshed, fordi jeg netop er gået ned af en skillevej. En, der for evigt vil skille mig fra den idealistiske  og paradis-hungrende teenager.

Der er ingen overlegen nutidig helt i mig, der kan berette om et nyt fundament jeg kan leve på. Det mine celler knokler  i døgndrift på, er renovere de i mig lagte og livs-valgte byggesten. Hvis jeg får gode håndværkere på, kan jeg gå hen og blive mere værd. Eller for at blive i det lettere platte allegoriske, så er jeg i 5.Lean-princip- stadie (skabe løbende forbedringer).

Selvom jeg afsluttede “Kernesund Familie”-medlemskabet for længe siden, da jeg lugtede samvittigheds- vanviddet, os-og-dem-tankegangen og det ekstremistiske præg, så følger jeg alligevel lidt med igen efter at have hørt om Ninka og Mortens skilsmisse. Skiftevis forarges og optimeres jeg. Det Ninka har skrevet om sin sindsoprivende sommer, kan jeg identificere mig med, men jeg forstår bare ikke hvordan hun (overmenneske eller ej) allerede nu vil bruge den personlige gennemlevelse af svær periode i familielivet til at hjælpe andre igennem deres livskriser. Er det ikke først i efter-matematikkens lys man kan danne de ædle erfaringer? Det er som om kæden hopper af og svæver over i den meget lidt jordnære afdeling, når hun taler om der er for meget energi på jorden, og alle mennesker lige nu findes i en stor omvæltende livsperiode. For det hun har hørt en eller anden inspirationel radioudsendelse med en der efter sigende virkelig ved et og andet om den store sammenhæng.

Men det er da tankevækkende, at vi er flere der vælger at gøre de ordinære familielevemåder elastiske. Og måske er jeg tit kun i princip 2, hvis vi snakker Lean- nemlig der hvor jeg prøver at finde de værdier, der skal give mit liv mening i et alternativ familieforhold. Som kristen var værdi nummer 1: ’Gud’. Som jeg måske så ville hviske ud og skrive ’Jesus’, som jeg så nok ville erstatte med’ kærlighed’, som jeg så ville fjerne og ende med ’Guds ubetingede kærlighed der ikke kan opnås uden Jesus’.

Og med den værdi som nummer 1, ja så er hverdagen fyldt med dualisme og følelsen af at høre til i kirken, og ikke så mange andre steder.  Min nummer 1 værdi nu må være glæde. Jeg er vokset op i et hjem hvor bekymringer- vrede- frustrationer og dårlig selvtillid ofte kom til udtryk i et omfang, der gjorde forestillingen om det dårlige jordeliv og det himmelske gode efterliv meget sandsynlig.  Min egen familie skal mærke glæde hver dag. Der skal være plads til glædens modsætning, men den skal ikke få lov at gro sig stor og stærk som en muse-fodret slange, der pludselig snor sig om min hals og råber et sidste vredes brøl, der gør at jeg aldrig kan høre det gode i livet igen. Det der gør glad, skal derimod inviteres med hjem og det må låne futsko og sofa og legetøj- så længe det tilfører os det gode.

En del af det gode, er altid at indigneres over uretfærdigheder. Være sig i eget eller det kollektive liv – forhistorisk som nuværende. Jeg vender hermed blikket fra en tid jeg ikke kan ændre, til en jeg er i gang med skabe.

Og når medmennesket interesserer sig for det, vi KAN, så kan vi det lidt mere, lidt længere, lidt mere hardcore. Mine forældre sagde tit og ofte at de elskede mig, da jeg var barn. Men jeg husker tydeligt den første gang, min mor anerkendte en evne hos mig. Eller rettere sagt; første gang jeg forstod, at hun roste mig sandfærdigt. Og den følelse er meget bedre, end den jeg får ved ofte at høre ordene “jeg elsker dig”.

- Jeg har været teenager. Måske 14 eller 15. Jeg havde stram hestehale og det var inde i spisestuen. Jeg husker, hvordan det føltes. Det kom voldsomt bag på mig, selvom min mor bare havde sagt det helt selvfølgeligt. Hun slyngede det bare ud, som om jeg altid havde vidst, at hun syntes jeg var rigtig god til det socialt intelligente. Jeg husker, at jeg blev lidt irriteret, men vi skulle vist til at spise, og jeg gav ikke udtryk for min følelse, for jeg var samtidig meget smigret. Irritationen kom fordi jeg ikke selv troede, at jeg var god i det boldhjørne, og jeg tænkte det nok bare var sådan en mor-sætning som ”ih hvor er den tegning flot” er det. Jeg tog det alligevel til mig. Jeg var da vist egentlig ret god til det sociale spil.

Anerkendelse skaber stolthed – i stedet for skam. Det giver kraft (at blive bekræftet) og når der skabes indre positive forventninger til en partikulær evne giver det os modet til at bevæge os hen til den fremhævede kvalitet. Når det er så simpelt, at tænke ”jeg kan godt”, kan det undre mig at jeg førhen havde yndlingsordene ”det kan jeg ikke finde ud af”. Min datter på 1,5 år har netop lært at sige disse ord (ikke af mig!!), og jeg demonstrerer højlydt at hun skal erstatte ’ikke’ med ’godt’. Muligvis lidt tidligt nok at indføre hende i the law of attraction, men min normative forælder-omsorg ønsker jo, at mine børn kan tage sit afsæt (in the process of becoming) dér, og ikke skal ud på mit gamle farvand først.

Når man kender mig, og ved hvilken fantastisk person jeg er, kan det være svært at tro, at jeg var ganske lidt populær som barn og teenager. Et af mine største problemer var det, at give et passende indtryk. Og når jeg så var kommet skævt ind på folk, blev rollen selvforstærkende. Jeg kunne ikke komme ud af det gale selvportræt, jeg havde fået tegnet. Broen tilbage var i mine øjne brændt – jeg havde løjet om hvem jeg var, og måtte fortsætte ud af den tangent, for det var den sikre- ingen stenede mig da. Mit autentiske jeg lå måske fjernt fra det, jeg præsenterede, men den onde cirkel umyndiggjorde mine sprællemænd, som den gør det for mange hungrende teens. Dengang oplevede jeg naturligvis, at være den eneste i verden med et heartbreak. 2talt misforstået celeb.

Når man i lang tid er noget andet end det man egentlig er, bliver ens selvfortælling til et vejkort, der ikke stemmer overens med den geografiske virkelighed.

Til sidst er der kun et at gøre, og det ved alle, der har været ung i 00′erne, hvad er.

Vente ti år, og tilføje dem det gik ud over på facebook og håbe på, man aldrig fysisk mødes, for det vil der så sandelig kun komme den forkerte slags gnister ud af.

Facebook er (efter min mest optimistiske opfattelse) et instrument, der kan bruges til at løse en fra forhistoriske skoleminder, og i stedet for åbnet op for det sårbare selv, så integriteten kan mødes via beskrivende profil, ærligheden blomstre via personlige beskeder og den fælles humor på status-kommentarer opmuntre på regnvejrsdage. Desværre bliver facebook sjældent brugt helt så idyllisk. Vi stagnerer, fordi over halvdelen af fb-vennerne er ancient, og accepten kom først da facebook-venskabet skulle oprettes. Før det var styrkeforholdet måske ikke just til fordel for en selv,  men til tonerne featering Mariah Carey ; ”Just take a look at me now”, trives forestillingen om at modtage hæder selv fra de gamle relationer. ”Se; jeg kunne godt! Se, mit gamle netværk, jeg kunne godt få andre til at lide mig, og se hvor meget jeg har tabt mig, se min rejse til Indien, og her står jeg på toppen af den kinesiske mur, og ham til højre er helt vild med min hjemmestrikkede sovepose,  og jeg har også lært at spille guitar, og nu, ja NU, må du da synes jeg er cool…”

Jeg skriver det ikke, som et hån mod mit og menneskehedens behov. I 1997 skrev Kenneth J. Gergen: “Det er kun i kraft af, at vi kan fastholde tidligere relationer i en eller anden form, at vi overhovedet kan få mening i tingene”

Min kommentar er, at uanset hvor gammel man er og uanset hvor meget man synes man hviler i sig selv, så er vi tvunget til at have tillid til hinanden, for at fortsætte et demokratisk samfund (siger både jeg og Aristoteles). For at få tillid, må vi kende til(et bekendtskab, der vel at mærke kan opdrættes i stor stil via nettet), for at kende til må vi værne om nærhed i venskab , og der er altså HER kraften ligger. Drivkraften, livskraften, bekræftelsen, den vi alle begærer.

Min mand og jeg er ved at blive skilt. For ikke at udlevere ham, vil jeg ikke komme ind på hvorfor. Men skylden er naturligvis en tango. Konklusionen er, at det bare ikke kan fungere med et samliv.

Mit hjerte er ved at falde ud. Der er ikke plads i mig for bare skyldfølelse overfor børnene. Visse omgivelser bliver også skuffede. RIP. Mit åndedrætsbesvær skyldes udelukkende mine elskede guldklumpers velbefindende. Hvordan vil de reagere – nu som senere? Hvordan bliver det for mig stå selv med dem – er jeg nok?

Jeg ved det godt  – jeg bør ”leve” mere og tænke mindre. Hvis det var muligt for mig, havde jeg også gjort det. Det er en realitet, at bekymringerne fjerner fokus fra min gode udsigt til fantastiske børn. Jeg er optaget af mit selv, for når jeg får ambitioner om, at ændre noget uden for det ’jeg’, tænker jeg på dette gamle ord om, at hvis man vil ændre eksterne forhold må det interne justeres først.

Du ser ikke verden som den er, du ser den som du selv er… Det har både Eckhart Tolle, og min nye filosofiuddannede massør jo ret i. En filosofisk statusopdatering på facebook bliver mødt og forstået så forskelligt hos vennerne. For at erkende det jeg erkender, må du føle det jeg føler. I livet er jeg få gange kommet tæt på den neuronspejlende oplevelse, at forstå eller blive forstået til fulde. Man skal passe på ikke at blive afhængig, da der ikke er ret mange af sådanne tilfælde i en tilværelse.

Jeg vil ændre noget i mit liv lige nu. Der skal eksistentielle valg til, og jeg satser ud i absurditeterne. Jeg satser, mens der er guld at satse med. ”Det er nu vi rykker, før vi går i stykker. ”

Det, der før var mig en uovertruffen glæde, at stifte bekendtskab med, får det til at løbe koldt ned af min ryg nu. Fanatisme fx . Man ændrer sig. Man forstår noget andet, end det man forstod. Det hedder vel at vokse. (Det betyder vel, at jeg bliver større. Men lad mig være modig og sandfærdig og meget ydmyg; jeg passer nu en størrelse 36, og har, grundet daglig træning og sund kost, en yderst dejlig krop woop woop.  )

Jeg læner mig altså op af det faktum, at snart vil jeg begribe noget, jeg endnu ikke fatter og rummer. Det må gerne være noget med at få lagt dårlig samvittighed på hylden, men hvad ved jeg, jeg er jo nutidig..lige nu…og ikke større end min størrelse