Der skal komme en dag

4. August 2015 af Maria Guldager

Når jeg bliver ældre vil jeg automatisk finde mening i hverdagen.

Men ikke hverdagsautomatik, vel?

Hverdag automatik

automatisk hverdag

hver dag er en automat

automatisk er det hver

dag autoritært

hver dag mærker jeg en revolution

indeni

men automatisk skubbes den til en side

jeg bliver skudt af regeringen

så snart jeg går ud uden tørklæde

overdrivelse

men tæt på

min hverdag

automaten smider varer ud

til mig

fra hvem end

der har rørt dem før

samlet dem op

gjort dem til det de er

i min mave opløses

det gamle

og jeg ved jeg er noget nyt

igen i dag

igen i dag fornys jeg

igen i dag spiser jeg noget nyt

der sørger for jeg aldrig forbliver

gammel

i den automatiske hverdag hvor

hver

dag

er

nok

i

sin

plage.

Kan jeg få det mere aromatisk måske, mere krymmel

under overfladen

er vi alle bange

men også frygten er automatiseret

kunne den bare være autentisk

og ikke forlade sig på andres frygt

kunne frygten være sig selv nok

og ikke automatisk dukke op

når der lægges et pres

over mig

i mig

foran mig

hvad bliver du til og hvordan skal det du er blevet til akkumuleres og hvordan skal det du har fordeles og hvilken farve skal bordet være i og hvor har du tænkt dig du skal hen herfra og hvor går rejsen til i år og hvor tager I børnene hen i vinterferien, for det gør man gør man gør man bør man, børn, et pres

på ubeskyttede øjne

der bliver mørkt og frygten følger bare efter

jeg er ikke gammel nok til automatik

jeg er ikke gammel nok til accept

jeg er ikke gammel nok til at følge efter

slavisk, jeg har ikke fået børn automatisk

jeg har fået børn ureglementeret

især uorganiseret

hverdagen kræver strenge systemer

sådan er vi, sådan deler

vi os op i hver

dag

og automatisk kommer fyrrerne

der bliver vi for alvor kloge

på os selv

for alvor forstår vi

hverdagens glæder

det handler om at blive ældre

så kommer roen

troen

så kommer bør helt af sig selv, børn

der helt af sig selv ikke længere er små, automatisk

kommer børn hverdag

hvis man bemærker det

er de mere

for hver dag

aromatiske

mere hvert til sit

mere dag mere værd

dagene er mere værd

med automatiseret fortid

på dåser, bør børn

spise på samme tid på samme stol sammen med

hverdagsmor i automatikkens snor

som hun altid har frygtet, autentisk frygtet for sin navle,

automatisk klogskab kommer senere i livet, navlen

på et sofabord

i et madkatalog

at samle et køkken selv, så interessant, at købe en bordlampe, så interessant, at stå op og komme hjem og komme hjem og bringe ud og komme hjem og tage tilbage og tage fra og komme hjem og samle op og komme hjem og køre hen og komme hjem, så interessant at komme hjem til hverdagens konstante planer

siger jeg automatisk

for at være positiv som var jeg i fyrrerne

planer om ro på så vi mærker

os selv mærke, bør mærke, hinanden, mærke mor, mærke aftensolen for

hver dag sker mirakler

de samme hændelser på en ny måde

solen går op og ned, nej se nu der

den gør det igen og vi sidder

igen i en ramme, photoshop, bordet

i den farve jeg valgte, gæsterne

i den rangorden jeg valgte

stilrent, hverdag, sådan blev det i år

endnu engang

den samme mangel på tid på en ny måde

så interessant så interessant så interessant

det handler heller ikke om interesse

hver dag

men om børn og bør og hvad skal de have på til den fest vi er inviteret til

skal der holdes tale

så interessant at vokse når man ikke lægger mærke til det

se hvor er hun vokset

så ægte, det behøver heller ikke være ægte

det er hverdag

det er privilegier

det er ikke krigszone

det er børn der fortjener

de fortjener

og du har valgt

valgt og blevet

udeblevet automatik

smadrer systemerne

holder mig fængslet i ungdommens overtro

på en anden model

model af hverdagens toner

der ikke kommer af sig selv

det interessante for den der lytter, toner

der internaliseres

kritiseres for at automatiseres

ruskes i og kanaliseres

vider ud

ud

ud

ud

ud

ud

ud

ud af sammenhæng

og hvert et antal, anslag, anden dag, er det endelig blevet

en dag.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!