Det vigtige

25. March 2017 af Maria Guldager

Hendes øjne blev trukket gennem lokalet, tilbage på en iøjefaldende pris, hvem trak, tilbudsskiltet, nysgerrigheden eller luften imellem dem. Det er som om, sagde hun,

at jeg kysser min afholdenhed

på læber midt på ansigtshud med skægstubbe, der flænser mig ren, det største han har taget fra mig

er mit fokus

der glider ind i andres eftermiddage, en kold næse på min cykel, ude i andres luft, det vrimler

med frosne tårer, frosne vejrtrækninger og udstoppede hjerter

de er døde, men nogle har fundet os, og sat os i stand, det ser næsten ud til at vi elsker hinanden

i gadebilledet, billedet af en gade, der ligner en motorvej, en motorsav, en motor under de spinende ben

jeg møder en jeg kender, vi hilser i forbifarten, jeg på cyklen, hun til fods, livet til låns og eftermiddagen smadres som et glas

splinter i min sjælehud i nettos kø, kassedamen, denne person udnævnt til at håndtere pengene, smadrer et æg, det er ikke hendes

skyld, jeg står

og ser til mens de rydder op, børn der græder

voksne der hyler

fordi de endelig har mulighed for at lave noget

men har glemt hvad de skulle

er det så overhovedet en mulighed

når alt står så stille og kun hovedet kører.

———

Det skete bare en dag at han ændrede sig

ham jeg elskede

blev til

ham jeg ikke elskede

og så

fortsatte jeg

med at elske ham jeg ikke elskede.

————

Kan huset rumme mine ideer

kan mine ideer rumme huset

har huset flere rum

har rummene flere huse

er jeg den eneste i flokken

er flokken det eneste der er mig?

———-

Der var den igen. Usikkerheden, Tror den vi er venner? Jeg vender blikket op, siger fra og siger til, siger

univers, hvad er det jeg vil, og så er han halv min højde og kan ikke se jeg er anderledes, ser han kun min nederste halvdel og ikke min øverste galning

jeg ligner mig selv

mere og mere

jeg er brudt om du vil

ud af flere og flere

fællesskaber der tog imod

bunden der blev bundet op i al den forbundethed, min krop

så ingen udvej, der er den igen, den snigende ven, en grådig jalousi jeg ikke vil være i

jeg lufter ud

men røgen sidder i møblerne.

—-

Her er jeg

er det vigtigt

her er verden

er det vigtigt

her er mit liv

er det vigtigt

her er sandheden

er det vigtigt

her er børnene

er det vigtigt

her er historien som den var, det der virkelig skete, her er løsningen, svarene, resultaterne, det her er hvad vi har opnået, her er vi nået til, hører du

til vigtigheden

eller er du ukendt, omkommet i informations eksplosionen, der melder tre overlevende

likes.

——

Alene

fordi kroppen sitrer når jeg lukker øjnene

fordi min egen vejrtrækning er nok til at beruse mig

fordi jeg ikke behøver dele kærligheden, jeg kan beholde den hele selv

fordi hvis din krop også ligger her, må vi skiftes om luften

fordi din krop først skal samles, før vi kan snakke sammen, alene

fordi der er stille og mine lår er vigtigere og mit fokus helt mit eget.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!