Intet i verden er som før

26. February 2016 af Maria Guldager

Jeg giver op

på at opgive

det er umuligt for mig

at tænke at det ikke er muligt for os

Der må være en vej

det må kunne blive dig og mig

der må ligge et svar

der må kunne komme ord fra dig til mig

med mange flere farver og meget større

Før jeg mødte dig kendte jeg kun

et enkelt album der var so and so

nu terper jeg dine ord, jeg rammes

hver gang du synger, noget, bare syng noget.

Nu synger jeg om dig hver dag

betyder det, at du bedre kan lide

når jeg tøver, at jeg ikke gør

som jeg gør nu, hvor jeg gør og gør og gør

hør min sang om dig, der er

ingen konsistens, ingen agenda.

Du er i tonerne, du er tonerne, du er

sådan en der er nødt til at dele

for ikke selv at havne med alt for meget

mere end nogen selv kan bære

en violin til at lyse natten op, kan du lyse

min falske sang op, så man kan se

freden større end nogen aner, kan du

se den fred, den sødme, den musik

vi har til gode, hvis du blot lader dig

selv starte mig, start mig, jeg er

et vers du ikke har skrevet endnu, føl

at du tør, røre hullet i min mave

det frækkeste er ikke pausen

men det øjeblik hvor du griber ud

efter det du hører lige her

en kærlighed så fortabt i sig selv

at det næste bliver den lukkede

at det enten er lige nu og lige her

eller aldrig mere.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!