Farvefjernsyn med en hel del balckouts

26. April 2007 af Maria Guldager

ER DET BARE MIG, eller er det bare mega provokerende med alle de fjernsynsreklamer hele tiden? Det er det rene hjernevask. Man sidder der koncentreret og ser et seriøst program som tv-avisen, Station 2 eller Topmodels, og vupti så bliver ens næste skyllemiddelsvalg i den grad bestemt! Vi tv-seere burde stå sammen og love at købe de forskellige mærker, hvis producenterne til gengæld lovede os ikke at reklamere- i nogen som helst sendetid -for lortet. DE ville kunne spare mange penge og vi ville kunne spare masse “iiih” og “ååååh ikke igen” “eeeej ikke nu” ‘er, hvis de dog bare droppede reklamerne. Helt ærligt, de misbruger jo farvefjernsynet.

Kender du udtrykket “jeg får fnat”? Ja jeg ville have brugt det, hvis jeg ikke vidste at FNAT egentlig er hudsygdom som involverer mider. På samme måde er det med mange ting, fx. diverse “Elvi det ene og det andet cremer”. Hvor er det i grunden rart at leve uoplyst indimellem – ellers ville jeg rent faktisk vide, hvad jeg smurte i hovedet.

Nogen gange vil vi bare ikke vide! Hvor fedt er det, at vide at fisk på den ene side er sundt at spise og på den anden side indeholder miljøfremmede stoffer, eller hvem gider tænke på hvem der har syet ens billige tøj, eller hvorfor skulle man dog bekymre sig om risikoen ved at se alle biograffilm… ??

Måske er det derfor, at visse personer ret godt kan lide at se reklamer. Her er alt nemlig og sort og hvidt på farvefjernsynet…

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!