Forklaringer

16. January 2014 af Maria Guldager

Fordi jo bedre man forstår en anden, jo mildere stemt vil man være overfor vedkommende, og dennes sind, og dennes alibi, og dennes postulater, og dennes affærer, og dennes livskvalme, og dennes tavse men mod sig udstrakte hånd,  åh milde stemning, der nærer menneskehedens glimt af godmodighed

Fordi starten har forrang som forklaringsmodel; den kan stå ren og uprøvet i et katalog og reklamere for distancen imellem kvinde og kvinde

Fordi jeg vil række dig rugbrødet, men ikke kan komme forbi pålægget, som du drysser med ristede løgn

Fordi en løsrivelse – fra alt pånær fordomme- kulturelt set synes, at være mere korrekt, end en tilknytning – til noget som helst, pånær normer

Fordi du aldrig har prøvet, at have et barns mund om din pat; thi visse ting bør man ikke skrive om, omend analogisk, uden selv at have prøvet det i ikke overført betydning

Fordi følelsen indfældet i ammende kvinders betydning ikke kan overføres

Fordi forældres idealer ernæres af dine platte rim, til grin

Fordi jeg forarges over din nypublicerede uvidenhed

Fordi jeg trænger til skriftlig ro; en ro der kun kan skrives af mine egne groteske følelser

Fordi ellers vokser mit hoved ud af min krop, der kræver mig minimum et par linjer om dagen, men jo fyldere tankefostre pennen lækker des lækrere

Fordi jeg forestiller mig, at være større og vigtigere end det sociale, når det kommer til stykket

Fordi jeg er opvokset dumdristigt, sidst i en triologi af udspring uden faldskærm

Fordi det ikke kan regnes for nødvendigt, at jeg dykker i vand, der smitter mig med en før-døden panisk hoste

Fordi når man er impulsiv, og det er man, så tænker man ubeskriveligt hurtigt

Fordi mine bevægelser er ammunition til et skydevåben, der affyres i takt med mine bange anelser

Fordi mine venner er mine våben

Fordi mine tanker er udklækkende handlinger, fejl/fremtid/feel-good-movie in the making

Fordi argumentet om, at jeg aldrig skulle have rodet mig ud i dette, eliminerer min tilstedeværelse totalt

Fordi hjælp både kan være en fælde, man sættes fast i, og en bro man kan gå på

Fordi ingen helt sikkert kan garantere detaljen imellem de to, der ved hvert enkelt tilfælde må udgøre forskellen

Fordi min selvfølelse er så stærk, at den besejrer styrken til at stå imod/blive ved

Fordi selv hvis min identitet kun er et spejl af klodens rester, rullet til trøffel, velfordøjet, ugenkendelig i dissektionen, tror den stadig, at den er nogen

Fordi jeg kun kan iagttage verden fra mit eget udgangspunkt, forstår du?

Fordi det jeg ved, om det rette spor er, at jeg ikke kom på det i tide

Fordi jeg ikke kan stå stille, eller fordi jeg længes efter at stå stille et andet sted, det skifter hvilken af de to

Fordi jeg har brug for, at du lover mig noget, jeg ikke kan love mig selv

Fordi jeg tror, at når fantasien møder virkeligheden, bliver de gode venner

Fordi fodfejl, derfor

Fordi du kan nå at ændre forklaring

Fordi der mangler et hjem mellem lysten og realiteten

Fordi jeg ikke kunne slippe afsted med at forestille en almindelig veninde, kvinde, fjende, gene, scene

Fordi det er her, jeg står af

Fordi det er her, jeg er født

Fordi det er her, man finder ignorancen i størst mål

Fordi det er her, man genkender så mange, på samme tid, at alle opgiver at hilse, med samme henslæbte hemmeligheder

Fordi det starter med en hilsen, det hele, min identitet og min forelskelse

Fordi han troede på mig, da jeg sagde, at det her var kærlighed og først holdt op med at tro på mig, da jeg sagde, at det her ikke var kærlighed længere

Fordi den slags tager tid, hvis det vitterligt er den slags

Fordi når du benævner noget ved mig, rører du det på mig, og det er så ømt

Fordi den vigtighed du taler til mig med, gør mig til den, jeg er

Fordi larmen i fællesskabets ånde forgifter, nej afkræfter, hver en evne i min tanke

Fordi jeg er et symptom på en verdenstilstand, når medmenneskets blik lægger beslag på min udfoldelse; en dans med ild under fødderne, ligner ikke det frie menneske jeg er, alene

Fordi dit bryst, der går ud og ind, viser en fysisk metafor

Fordi jeg ikke begriber hvad der foregår udenfor min eksistens, kan mit væsen repræsentere noget generelt

Fordi USA er en drøm, jeg vil gå langt for ikke at nedbryde

Fordi vi passer sammen, før jeg har prøvet den

Fordi det jeg arver er en påtaget godhed, selvom jeg hellere vil have cool cash

Fordi læger per definition ikke kan gå over grænsen, med deres spørgsmål; jordens undergang er grænsen, for smerten

Fordi jeg i mine svar er en bedre person, end jeg biologisk set kan være, hvis man forstår menneskets svar som nogle, der hænger sammen med dets udsiger; svar som værende trængt ind i menneskekroppen, identificerbare udvortes meninger i forlængelse af personen i mennesket, som den sminkede frygts afglans af rygsøjlens stivhed

Fordi forklaringer ingen ende vil tage; de må stå af, afgive ret for at udkomme som sig selv; generelle, hurtige, platte, i mistro vogtes de, som man kun våger over dispositionelt forklædte undskyldninger

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!