Forledt

11. April 2015 af Maria Guldager

Hun var smurt ind i sig selv

Smurt ind i at repræsentere folket

Smørelse der lindrede smertens væsen i hende

Alt hvad hun gjorde, var for ikke at tænke på ham

Ham der ikke elskede, ikke så hende, ikke kunne forstå hende

Hun slog alle bekymringer til døde med sit høje grin

Der er økonomiske besparelser overalt

SÃ¥dan sagde hun, fordi hun mente det, fordi hun troede det

Som hun havde troet på romantikken, før hun opdagede at en som han, aldrig kunne ses med en som hende

Helt alene repræsenterede hun folket

Hun var deres billede, deres forstørrede ego

Hun red på sin seksualitet; den stærkeste hest hun nogensinde havde kendt

Besparelserne haglede ned over hende og folket og snart blev alle sultne

De spiste af hinanden

Hvor ellers skulle de finde næring?

Følelser flakkede rundt i nedlagte byområder

Ingen ville vide af dem, de fik ingen nattesøvn

Som folkets repræsentant forsøgte hun at kontrollere følelserne

Men de slap fra hende

Snart hev de ikke kun unge sårbare piger ned i undergrunden

Også de veletablerede familier splittedes

Folket gik i opløsning fordi den gode vilje gik i opløsning

Over ikke at kunne overmande trangen

Man følte sig uelsket, overset, overhørt, udenfor, efterladt

Hun smurte tykt på en vintermorgen foran et badeværelsesspejl

Tykt snart tykkere

Man forlod sig på hende eftersom man ikke kunne forlade sig på folket som entitet

Ej heller på viljen

Følelsen piskede dem som slaver

Hun var alt de havde

Hun havde intet

Uden ham

Ham hun elskede

Skønt de aldrig havde talt

Ham hun beundrede

Skønt han aldrig havde skænket hende en tanke

Ham hun dagligt fantaserede om

Skønt hun foragtede sig selv derved

Det tordnede og silede ned da hun først bevægede sig ud

Skjoldet gled af hende og blødt igennem gik hun ind til mødet

De andres repræsentanter så alt hvad der var at se

Skammen trængte igennem stolheden

Tilliden og forhandlingerne var brudte

Folk måtte klare sig selv

En kvinde, en kamp

Hun vandt ikke

Hverken over sig selv eller de andres latter

Landet måtte finde sig i at blive styret udefra

Andre lande købte deres økonomi

Folk hungrede efter ansvar

Men der var tørke i det ansvarsløse rige og ingen fandt døren ud af trængslerne, for i deres jamren så de kun deres egen smerte og i den var de smurt ind og i den forblev de og i den lod de sig splitte til små uhørte skrig og sådan lyder det med mangel på kærlighed i politik.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!