Forskellen på at mødes

5. March 2016 af Maria Guldager

Hvad vil det sige at mødes, hvad er forskellen

på at ikke møde hinanden og at møde hinanden, jeg kan

mødes og være lukket, være hjemme og være åben, jeg kan

forberede ris og glemme jeg har sat dem over, jeg kan

droppe at koge dem og glemme at jeg har droppet det, jeg kan

spise dem halvfærdige eller overkogte, jeg kan

købe ris men aldrig orke koge dem, jeg kan

koge halvfærdige ris færdige, helt færdige, jeg kan

møde dig på en cafe og få kramper

i hele kroppen, fordi jeg på en tavs stol bliver ignoreres

mens mund går og hjernen står og år efter år skal vi mødes

ude eller hjemme i tavsheden, sig det

hvis du ikke er til ris og latterkramper og rod i lag, vil du

mødes, kan jeg endelig møde dig efter alle disse år, kan vi mødes

med hinanden uden at vide om det nytter noget, rykker noget, er der

nogen

ris til maden eller fik jeg dem aldrig kogt, fik jeg

andet at spise end et stykke knækbrød med det sidste syltetøj, er der

andet jeg kan gøre end at mødes med dig, jeg vil

så gerne tæt på tæt på tæt på

dig, behøver jeg møde dig, du

og jeg siddende stille, i et nu med en fortid galoperende

mellem vore munde, hyp hyp og smerten i skridtet,

undgå at græde over den kærlighed jeg aldrig mødte, undgå

at møde dine øjne, skal vi virkelig mødes

og sidde stille, sprælle levende i lukket kiste, sidde

og snakke og mødes over maden og slæbe den ene sørgelige historie ombord i båden

efter den anden endnu mere sørgelige, en redning

der er sørgelig at se på mens den foregår, en redder

der ofrer alt for at få historierne med op i okay stand,

det er ikke deres skyld, siger han og jeg mister alle ansættelsesmuligheder, jeg har

tænkt mig at spise risene, men i dag er jeg træt, det er

søvnen, den forpurrer mig, søvnen

der mangler,

risene der måske aldrig bliver spist, løber de snart ud, eller snart igennem

kvalmen, hvorfor giver det mig kvalme, at tale i mængden, hvorfor klapper

jeg ikke med, jeg er ikke med, jeg har

ikke andet end stress indeni, over ikke at sidde stille

over ikke at bevæge mig, over ikke at lære, over ikke forstå, over ikke at lytte, over ikke at gøre, over ikke at være, over ikke at klappe

Jeg savner gruppen, den gruppe jeg foragtede

mens jeg var i den, jeg savner gruppen

af mennesker, gruppen med mennesker, gruppen

som ikke er den ene, jeg overestimerede, jeg overidealiserede, jeg over

hørte dig, så er det nemmere, ja meget nemmere end at høre er, at spise en kage, jeg

troede du var i området,  men du bor på Nordpolen, vi kan ikke

hinandens sprog,  jeg indser

jeg er alene, og jeg har

et kald, men har jeg

forstået det rigtigt, skal jeg

leve, kan det passe at dette øjeblik passerer

men mit åndedræt fortsætter og fortsætter og jeg hader

når du kløer dig på hovedet med mit mørklægningsgardin, jeg hader

at jeg hade, hold nu op, hold nu om mig, rens mig for had

til mit møde med dem der kløer,

er der en på den anden side

en der på den ene side elsker

og på den anden side ignorerer

mig, hvornår

stopper min kløe.

Din undertrøje viser sig under skjorten, siger du

til når jeg må sige noget, hvor længe

holder du os gidsler med din tale, din tid

er opretholdt af din stemme, din ånde

fylder rummet og vi, dine tilhørere, drikker

dine meninger, suger ind

din accent, tager til efterretning

din præstation og jeg får lyst

til at gå op på dit podium

give dig hele min krop

du har allerede min sjæl

hele min opmærksomhed

hele min ikke-opmærksomhed

hvad gør en krop fra eller til

forargelse til

konformitet fra

Har vi mødtes og mødet været skuffende er

det forventningens skyld, ikke mødet, forventningen

forvænt eller fravendt det egentlige, forventningen om

et plaster på såret og ikke endnu et sår, er der

sket det i tavsheden som jeg tror, digter

jeg inde i mig selv eller har vi

noget godt her, jeg krammer

dig og mærker dine hastige klap henover mine skulderblade

jeg hører klappene højere end dine ord

du er vild med mig, siger du, du er

ikke klar til at komme tæt på, klapper du

og vi taler lidt om værdigrundlag, for jeg ved

du er bedst til at holde vejret, jeg ser

dig i øjnene imens og håber jeg kan

bane vej til din sjæl, bane

din bane min bane, banen

hvor kærligheden kan udtrykke sig fri

af frygtens undertrykkende regime, er du

stadig med mig, spørger jeg med øjnene, det

slutter her, ser jeg dig igen, jeg håber

mit håb forsvinder i arbejdsmængden

for det sårer mig at håbe, håbe

tålmodigt som om jeg ikke forventede

en forskel på at mødes og ikke mødes.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!