Fucking tørklæder
HVOR er der dog sket en masse med mig den sidste uge! Så har vi ligesom fået pointeret det korrekte fokus fra start af, eller ja det er jo min udlægning, min version set med mine farvede øjne gennem mit fortidsfilter, ja i dag, lige nu og her og dette sekund er det i hvert fald. Men helt ærligt, hvem skal man holde med lige for tiden?
Det er ord mod ord, medier mod kendisser, kandidat mod kandidat, numse mod numse og ikke mindst den franske regering imod 16 måske velmenende europæere.
Suk, de arme børn, siger min subjektive stemme bare, og selvom man i dette indslag beretter om hvor DUM en aktion det var, så fylder det mig med en håbefuld “aaahhh – perhaps somebody somewhere actually cares!”
Ja så var det også ugen hvor verdens lækreste Sloggi-numse blev fundet, nemlig i Bulgarien, og den tilhører ikke et barn, skal jeg hilse og sige! Men der er bare noget med blottede børn, som man i Storbritannien, hvor et afklædt børnefotografi har været en tur forbi anklagemyndigheden, ikke mener, er til gene. Dette foto:
ejes nu af Elton John, som sikkert er meget glad for, at det nu officielt er helt anstændigt i England.
DER ER BARE LIGE DET…at jeg er ved, at være nået til “offentlig nuditet og sexgale orgiers-vejs” ende.
Da jeg var, hvad man vel kan kalde, præteenager, blev jeg ofte peget fingre af, fordi jeg var så nem at forarge. Der skulle vitterligt ikke meget til, før jeg lagde armene over kors og da bestemt måtte sige, at det syntes jeg ikke man kunne i et KRISTENT land!
Siden da er jeg dog blevet så ekstremistisk frisindet, at der kan flyde diverse bombetrusler, sexscener og hadesange rundt indeni mig uden jeg lægger det fjerneste mærke til det. Her har vi altså med to komplet modpoler at gøre.
Tit ønsker jeg, at være den mindre nuancemodne og meget forargede pige igen, for hele samvittighedskonceptet fungerede bedre dengang.
MEN til trods for denne ynkelige baggrundshistorie, så er det lykkedes mig at blive så afmægtigt forarget igen! Nej, jeg taler ikke bare om det “kunstneriske” billede der, men den næstsidste dominobrik væltede, da jeg i går så en genudsendelse af den 11.time! (Spol 12 minutter frem, så starter mine rynkede bryn)
Se klippet her
OG jeg som troede jeg var pro tørklæder.. Nej jeg er meget Maria-12 år – forarget, for mig og mit sexliv føler os gevaldigt krænkede, når vi (eller gælder det kun homoer??) opfordres til at smide os i en park og parre os som et andet par kneppende rottweilere!
Ikke flere kommentarer til det, for så bliver jeg bare forarget over mine egne ord også, og det går jo ikke, slet ikke når jeg er medlem af foreningen imod sommertid. For det er jeg nemlig også blevet i ugens løb, og jeg trives der ufængslet godt– der er ingen arbejde i det, ingen omkostninger, ingen planlægning, ingen verdens freds ambition, ingen nerve og ingen påmindelser om hvor elendigt det står til i verden. Nej vi passer os selv, og foretager ingen paniske aktioner, for det er jo sådan Frankrig vil have det, det er jo sådan den stinkende-rige del af verden vil have at vi gør.
Bare ikke seksuelt.
Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »