Halvfærdig

22. February 2017 af Maria Guldager

Jeg tænker ikke på dig

mere end hvertandet sekund

imens der tales til mig

i pauserne mellem mine tanker

i sangen jeg skråler

sidder mindet

og når jeg juicer

og når jeg danser

og når jeg spiser

og når jeg sidder

og når jeg trækker vejret

minder det mig om dig

om dengang du elskede mig

du elskede mig

du elskede mig

om dengang du elskede

at putte dig ind til mig, at føle dig tryg ved mig, holdt din ven op med at kontakte mig

fordi du havde sagt vi nok ikke holdt

udsatte du at booke billetter til jylland

fordi du vidste at vi nok ikke holdt til weekenden

talte du nogensinde om en fremtid med mig

eller talte jeg kun med dig, talte jeg altid bare til dig, sagde du nogensinde noget eller var du bare sulten eller mæt eller træt eller energisk, ville du

nogensinde noget

med

mig

tog jeg et billede af din hånd på mit lår da vi var til koncert med Mraz

fordi jeg vidste

jeg ville få brug for det?

Det værste er

siger jeg og hyler

min veninde spidser ører

men hvad skal jeg nævne først

at du ikke skal holde min hånd igen

at jeg ikke får lov at se din hånd blive ældre dag for dag

at du ikke holdt mit vanvid ud

at du ikke bestod min kvindetest

at jeg blev for meget for en hårdfør mand som dig

at jeg ikke må mærke din nakke igen

eller se din unge krop hjælpe mig med ting

nej det værste er, siger jeg som om jeg ikke blev færdig med at beskrive dine hænder,

at jeg aldrig bliver lykkelig igen aldrig uden dig aldrig lykke aldrig uden aldrig dig igen

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!