Hvad ville jeg gøre, hvis det var min elskede?

25. May 2007 af Maria Guldager

Mere end 815 millioner mennesker i udviklingslandene sulter, og jeg har hørt, at mange sultende sniffer lim. Men i stedet flipper vi udover en kendis – der iøvrigt har omtrent nok penge til forsørge et afrikansk land- simpelthen fordi han for år tilbage kommer lidt cykelfremmende i blodet.

Krige og konflikter har tvunget 20 millioner børn på flugt fra deres hjem og der findes mindst 100 mio. børn, der lever som gadebørn i storbyer verden over. Men i Danmark hører vi mere om en (uden tvivl stakkels) 6-årig fra Djursland, der har 3 hjem der vil have hende.

I flere end 150 lande, er det registreret at myndighederne har anvendt tæv siden 1997. Myndighedspersoner voldtager eller misbruger kvindelige fanger seksuelt i mindst 50 lande. Men vi taler mere om hvem der fik bank i fodbold.

Hvert minut smittes 11 personer med hiv – HVERT MINUT! Men Københavns kommune foreslår, at vi belønner mænd der i Danmark går til prostituerede ved at give dem psykologhjælp. Hvis jeg var Københavns kommune ville det gå helt galt, men i det mindste havde jeg da foreslået at mænd der søger prostitution straffes med 4-cifrede beløb, der ubeskåret går til mennesker med aids og andre kønssygdomme.

Men selvom det allerede ser ud til at være gået galt i København, så har jeg ikke et ord at skulle have sagt. Og jeg ved heller ikke hvor meget der er at sige. Vi kan alligevel ikke rumme meget. Men vi kan forhindre meget.

http://www.youtube.com/watch?v=1qRgzwm_T6w

 

http://www.youtube.com/watch?v=JodiMHm2upc

Kategori: Indlæg | 6 kommentar »

6 kommentar

  1. Nicolai Skrev:

    Spændende og relevant indlæg, og derfor har jeg også kommentarer. Det er sjovt at hver gang man taler om sociale problemmer så bliver vores egne hjemlige problemer negligeret til at være ubetydelige set i forhold til verdenens problemer. Men er vores egne problemer så små bare fordi vi har det åh så godt? Yderligere hvad er mest overkommeligt at tackle for den gennemsnitlige verdensborger (mener dem som ikke hedder Bono eller Bill Gates) de hjemlige problemer eller hele klodens?
    Yderligere pisser din kommentar omkring mænd der opsøger prostitution helt af og ved godt den nok ikke helt reflektere din mening. Jeg bliver så ked af det hver gang at, mænd som opsøger prostitution, bliver kriminaliseret og gjort til verdenens mest bedskidte nederdrægtige afskum. Har du nogensinde talt med en mand som går til prostituerede og set ham i øjnene? De er mennesker lige som dig og mig og de har lige så meget brug for hjælp som de prostituerede. HVis vi skal stoppe det så er det netop sådan et tilltag der skal til. For det virker!!
    Wow det blev en lang kommentar. Sorry maria (og hvem ellers der skal læse det)

  2. Maria Guldager Skrev:

    Jeg forstår din afpisning… Og det var egentlig heller ikke meningen, at jeg ville gøre DK’s problemer ubetydelige, selvom jeg så risikoen for den opfattelse da jeg skrev det.
    Men hvis der dog bare var flere dabatprogrammer om al den totur, sult og rædsel der foregår i verden, eller hvis der kom realityprogrammer som “Miss aid” — KAN du ikke se min pointe i, at vi lukker øjnene? Selvfølgelig skal vi leve og ærgre os over en cykelhelt og vi skal tage os af vores problemer som fx de mænd du omtaler, men vi må ikke gøre det på bekost af folk der er endnu svagere.

    For helt ærligt…..er det ikke mere synd for de piger, der ufrivilligt kommer til branchen – måske endda fra et fremmedland- og som hver dag bliver tvunget i ekstremt farlige intime situationer?

    JO jeg er overbevist om, at de mænd der benytter sig af dem, har kæmpe problemer, men skal man belønnes ved dårligt adfærd eller straffes?

  3. Nicolai Skrev:

    Jeg ser det ikke som et spørgsål om vi lukker øjnene eller ej. Jo det er klart vi gør det i nogen grad, og andre mere end andre, men jeg ser det mere som et udtryk for at mennesker lukker af fordi de simpelthen ikke kan klare alle de lidelser og forfærdelige ting de skal forholde sig til. Desuden hvordan søren skal en kornfed dansker kunne forholde sig til en lille somalisk dreng som er under ernæret i det omfang at han ikke kan tåle mad mere? Jeg taler af egen erfaring om det her. I mit tilfælde handler det om gadebørn og alle deres problemer. Ja jeg var klar over de havde det slemt og det var så hårdt, men det var først da jeg satte mig ned på fortovet med dem i en brasiliansk storby og blev rumskæv af limdampende og så ind i deres øjne at jeg kunne forholde mig til det. INgen debat programmer kunne have gjort det, selv om de er en vigtig del af oplysningen omkring det hele. Jeg syntes vi har en tendens til at simplificere det hele til at vi bare må tage os sammen og lette røven. Eller hvad?
    Igen er jeg tildels uenig med dig omkring prostitution og dem som opsøger det. Vi skal huske at ikke alle danske prostituerede er offer for traficking. Jeg er tildels enig i din pointe om at der skal være konsekvenser for dem som opsøger disse piger velvidende om at de er sex slaver. Det er dog en meget, meget nem løsning at sige at de bare skal straffes. Dem som skal straffes er bagmændende og ja også de mænd som opsøger dem velvidende om deres situation. Men udover det er jeg i højgrad fortaler for mere rådgivning og samtale terapi. Jeg ser det slet ikke som en beløning, men som en hjælp til dem og et middel til at samfundet tager en præventiv rolle i stedet for altid ty til hårdere straffe. Spørgmålet i den sammenhæng er også. Tror du virkelig det ville virke?

  4. Nicolai Skrev:

    Forresten “Miss Aid” er en fed idé. Hehe
    Jeg ville sende mange sms’er for at stemme. Piger i bikini og nødhjælp meget innovativ kombo, omend den nok vil skade troværdigheden lidt. For ikke at nævne den svage parallel til prostituion. Ej spøg til side

  5. Trine Skrev:

    Super godt indlæg, meget tankevækkende! Jeg forstår fuldt ud din tankegang om at vi lukker øjnene for problemerne i verden omkring os og det ender ud i noget navlepilleri fra Danmarks side, men samtidig kan vi heller ikke redde hele verden!?
    Fra mit eget synspunkt, jeg kan da godt lide at hjælpe, hvis jeg ser at det giver gavn (apopros, køkkenhave, høns og ris, ik? Og så har jeg jo lige fået et sponsorbarn i Kenya), men jeg er også nød til indeni mig selv af opnå den konlusion at jeg desværre ikke kan redde hele verden. Hvis jeg synes at jeg virkelig skulle redde en hel masse, tror jeg at det ville give psykiske problemer i mit liv.
    I stedet har jeg valgt at jeg gerne vil gøre en forskel i verden, men det synes jeg også at jeg gør i at arbejde med handicappede herhjemme i Danmark, lige så meget som jeg gør når jeg hver måned sender en bunke penge ned til min lille sponsorpige i Kenya.
    Der er forskel på at gøre en forskel – kontra at redde hele verden…

  6. Maria Guldager Skrev:

    Hey smukke trine
    Tak fordi du vil hjælp i projket “red hele verden”. Ork nej vi kan ikke rumme al den elendighed der eksisterer, og du har ret i, at som engageret socialarbejder i dk gør man også en kæmpe forskel for de svageste i samfundet.

    Men må jeg alligevel indvende, at vi KAN redde den fattigste del af verden. Ikke dig og mig, men dig og mig og ham og hende og alle, der tjener noget! Hvis alle gav lidt ville de mange få meget. Så fortsæt med dine ris og køkkenhaver rundt omkring, for med det og dit sponsorbarn gør du bare helt enormt!! Ikke mindst fordi du tør, at se lidt af den virkelighed i øjnene som PT ikke rammer dig selv.

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!