I ruinernes varetægt

7. October 2016 af Maria Guldager

Jeg kan godt holde mig

selv inde

nu har jeg bevist det

jeg kan leve med mig selv

hvile her, træde vande indtil mit liv bliver gammelt

noget værd men ikke noget ved

jeg vil hellere leve med jer, udenfor

jeg er færdig med inde

bag ideerne, maskinrummet, færdig

med at udføre opgaver for et cirkulært bånd

jeg bliver lagt på det, snurret rundt i et blufnummer

en drøm der viser sig at være det eneste jeg har

en virkelighed jeg må bryde igennem

for at komme ud med mig selv

jeg har en bog i maven, jeg forstoppes

jeg må ud til vandet, se over det, tale over det, be over det, flygte over det

jeg er en knop på en busk, jeg banker

vil foldes ud, ikke gennem livsprincippers tyranni,

men ved bevægelse, forbindelse, ved krop og krop

kroppene er enten lækre

eller ulækre, jeg vil ikke

holdes om af den ulækre

så bliver min krop også ulækker, det forstår han

ikke og min krop kan ikke holde sig inden for sit format

jeg tipper over

Mine følelser kan ikke være på så lidt plads

jeg tipper over

i et øjeblik er jeg på instagram, i et øjeblik er jeg på mailen, i et øjeblik reklamerer jeg for mit yogastudie, jeg er

sent på den nu, min ambition tipper over og ud

ned langs mine sider, skaber ekstra tyngde i mine hæle, jeg skal også snart meditere

jeg holder kun fokus i halvandet minut af gangen, kalder du dig poet.

Det er som om, der intet er sket

i dig siden jeg så dig sidst, har du slet ikke drømt

om mig og vore kroppes nøgenhed

i min jordbund ulmer forelskelsen

jeg prøver at rense mig selv, fjerne

mit blik, men jeg ser lige ind i dig

om du er her eller ikke

og elsker hver en bid, så kraftfuldt

at jeg bliver bange for affektionen

Med min bagside mod underlaget

leder jeg efter en rytme, en trækning

der er ingen luft i mig

jeg ligger stille, afventende, ingen luft

jeg må sove, det glemte jeg at gøre i nat,

jeg glemmer hvordan man vågner

jeg har travlt

men jeg gider ikke have travlt, så jeg dropper

travlheden, påstyret, ikke i dag, jeg gider ikke

jeg putter mig i den dårlige samvittighed af uld

min krop gør ondt

den er lækker

men vil ikke vågne, hvad har jeg gjort

er det for stort, er det hele for stort

er jeg for lille

til alt det store

REplikkerne

væver sig ind i hinanden, forfra, bagfra, en ulækker krop

holder om en lækker krop, der ikke kan give slip

på det den har fået at vide, den skal sige

Et stivnet ansigt på fjernsynet, lige over en mikrofon

jeg lader skærmen lave arbejdet

jeg mediterer ikke, jeg tænker ikke, jeg sover ikke,

jeg gør ingenting, jeg ser bare på en reporter

der har slugt sin vejrtrækning, jeg forstår

hendes angst og ser på det

hører ikke hendes ord, men forstår dem

indefra, jeg er inde i ordene, i måden

de spyttes ud på, skrattende,

hvis man ser hvordan de slaveagtigt vandrer ud i flok, lænket til konsistens

man må opgive alt for at få succes

for at blive reporter og formidle virkeligheden gennem ordentlighed

for at bryde igennem til dem derhjemme, give dem rytme, man må

opgive alt, også åndedrættet

jeg kan ikke finde mit åndedræt

ikke finde mit tredje barn

jeg leder efter ham indeni mig, er det her sundt mor

spørger min 7-årige datter, jeg svarer at jeg ikke ved det

hvordan skulle jeg vide hvad der er sundt for dig

spørger jeg, og ved at jeg fylder forvirring

og åndedræt på hende i samme nu, hvis bare

jeg var hjemme ved hende

jeg er aldrig hjemme

når vi er sammen vandrer jeg som en udlånt bog

rundt i andres læsninger, jeg må ind

for at komme ud

en væbnet virkelighed frister mig til at trække

sværdet

men jeg har kun en regnbue

den har jeg haft siden jeg var 12

jeg vil beholde regnbuen

sagde jeg, og mente at noget da måtte forblive, brysterne

kan vokse og jeg blodet flyde, følelserne gøre kulret og modenheden trænge sig på

men regnbuen, lad os da beholde noget

fra den forliste barndom

som et bevis på, at der var et fællesskab

under de ligegyldige gentagelser

af kolde eftermiddage

på larmende biblioteker.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!