Internettet – drømmen om det umulige
Min mand står for at købe ind i disse dage – at han pt. står for alle aktiviteter udenfor sengen er sagen uvedkommende- men det er som regel stadig mig, der bestemmer HVAD der skal købes ind. For mænd og tilbud………………..
…………klinger ikke just, vel? Nogen gange har jeg i hvert fald spekuleret på, om min mand overhovedet er i stand til at se forskel to og tre-cifrede tilbudspriser (ex. – Skaaat hvad gav du for de her umodne jordbær, du lige syntes du ville overraske mig med? – Øh hva? Jordbær… øh ikke ret meget hvert fald. Måske en 10′er – Det ville være meget usædvanligt med så billige jordbær på denne årstid og fra den butik!! – Øh nå ja de kostede vist 30-37 kr.. eller..øh..vent omkring en 50′er tror jeg. Som sagt; ikke ret meget. DOHHH!!) Nå men for at komme til den egentlig historie…
Ej den gider jeg faktisk ikke skrive alligevel.
Og så er det jo så simpelt med denne teknologi – jeg kan bare trykke delete og dermed ikke bare fortryde mit tidligere valg, men udslette det. Er det ikke blæret? Og dog noget som mange af os tager for givet, noget som vi bestemt ikke har lyst til at leve uden, selvom vi har hørt om, at man engang skrev med blæk og vistnok var ligeså lykkelig.
Min teori er, at der har været tale om lykkelig uvidenhed.
Tag fx min frisør. Hver gang jeg pryder hendes sakse med min manke tigger jeg hende om, at få sig en hjemmeside. Der er et hav af muligheder med onlinebooking, billeder af salonen, produktbeskrivelser og måske sådan et program, hvor man kan sætte et billede ind af sit hoved under en bestemt frisure. Hvor smart kunne det ikke være?? Men det er ligesom om, at min overtalen drukner i hendes argument om, at hun ikke engang ejer en computer. Og så sidder jeg ellers der og føler mig snobbet og tænker på alle dem, der sulter og er i krig og lever en rædsom hverdag – for dem vil en computer ikke ændre en skid, og de ville ikke have brugemuligheden alligevel.
- Gid de havde! Ja gid verdens aller dårligst stillede – på trods af alt – havde en lille 3Gmobil i lommen. Internettet viser fantasiens udhviskede grænser, og hvem har mere brug for fantasi, end folk der ikke ønsker at være der, hvor de er pt.??
Tænk, hvis man kunne implantere alle muligheder/viden i en menneskehjerne—du ved ligesom når man i film har set folk, der kan lære en helt masse ved bare lige, at få det kodet ind. Det kunne da være skønt, at slette alle bekymringer og erstatte dem positive tanker og peace, love and harmony. Eller – angående min mand – med evnen til at købe ind……
Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »