Kender det

23. October 2016 af Maria Guldager

Som en tredje kigger jeg ud på de første, der betragtes af de andre.

Jeg ser de andre sidde og se de kendte danse og de  andre elske de kendte og deres danse og de kendte elsker de andre så de kan få lov at danse og de siddende andre går i opløsning hvis ikke de bliver elsket, og de kendte går til grunde hvis ikke de andre sidder der og betaler og tænker gid det var mig, men det er ikke de andre, de ville aldrig kunne få sådan en smuk kæreste og hvis en anden alligevel skulle få en smuk kæreste, så kan de danse med i baggrunden,  eller i hvert fald skrive om dansen på en blog der får likes, fordi den primært indeholder billeder af de kendte, taget af de andre eller fotografer der arbejder for de andre, de elsker

at de kendte står ved siden af dem, når de filmes, hvis ikke der filmes, filmer de selv og skriver i bloggen at de også snapper, så de andre kan følge med de kendte, helst ikke blive kendte som de selv næsten er blevet, men sidde og elske at se på dans og derefter intriger med bare bryster og flyvske ben, de andre

er ellevilde, de andres bryster og ben flyver som et vildt show for mine øjne, vi er de tredje, der står hævet op og sukker

ned over landet som en sagte vind, for vi orker ikke sige noget, knapt nok tage os til hovedet, vi er så trætte, så afkræftede, vi er ikke med i cyklussen, ingen elsker os, ingen går i opløsning uden os.

Ordene gnider sig op af mine ben som vi slentrer sammen, langs de mørke fortove, cykler i kolde hænder, kolde greb om varme stemmer, forførelsen der venter lige om hjørnet, men forsinkes, jeg lænkes i hans meninger, jeg bad selv om dem, erotiske lænker, jeg er på date med den afvisende arbejdsgiver, jeg afviser hans meninger for ikke at afvise mig selv, men de snor sig om min hals, der hvor min selvkærlighed hænger som et smykke, strammere og strammere endnu, min vejrtrækning svinder, årstiden skifter i mig, huden skaller af og gulvbrædderne sidder ikke fast, negle der skraber mod ujævn overflade, bare fordi, ja det var bare fordi jeg ville ruske op i din stivnethed

der pakker livet ind i folie, ind i et køleskab med hylder, i en skuffe

med cherrytomater beder han mig være

mere som man kender det

fra andre dates, et restaurantbesøg

er et regnestykke og det går ikke op, når du hopper ned på gulvet og laver chaturanga, jeg er ikke dit segment, siger han mens vi kysser, for at gøre mig glad igen, for at minde mig om at der muligvis er andre, mindre kloge end han, der elsker mig, eller i hvert fald ikke tager det for nært, at jeg larmer larmer larmer larmer larmer

ramler ramler ramler ramler ramler

lad mig lad mig lad mig lad mig

land mig land mig land land mig

vander vander vander vander vander

sand mig sand mig sand mig

til

i din favn

hvor ingen piger nogensinde har trukket vejret

frit, er det dit

kritiske rationale der oversvømmer ensomheden med mistro

du forstår dig ikke på det, er jeg nødt til at trøste mig selv.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!