Kilde tjek-up

Begrebet og jeg er kommet hinanden en del nærmere i dag. Jeg kom til at påstå, at tyggegummi var bevist som stimulerende for hjernen. Og eftersom jeg er sådan en troværdig person, stolede min tilhørere fuldt ud på min mægtige stemme.

Men jeg tror egentlig ikke, det er bevist nu, jeg tænker over det… Men jeg så det bare i Dr. Phil… Sådan en forsker forvandlede et par bogligt svage unge til rene A’er vha. tyggegummi, rytme og noget fysisk, tror jeg nok.

Men okay – var jeg blevet spurgt bare lidt ind til mine kilder, ville der nok dannes et fornuftigt ustabiliseret billede af argumentet. Det er dog stadig tankevækkende, hvor let man overbevise andre om en påstand. Især er det let at sige noget, der får alle til at nikke til udsagnet om, at Gud ikke er til men tilhører en gammel tradition. Straks værre er det, at overvise nogen om at Han findes… Er det en form for sandsynlighedsregning vi er oppe imod?

Hmm- ikke kun, tror jeg! Egentlig tror jeg bare at en “troende” som jeg, er enormt bagud med reklamerne. Tyggegummiet kunne godtages, fordi folk vist nok har hørt noget om det engang. At Gud ikke eksisterer har utallige lærere sagt mellem linjerne til deres elever. Men at Gud findes og elsker mennesket — ja det er kun illustreret i ret så useriøse sammenhænge som fx. Simpsons.

Måske jeg skal igang i radioen med min troværdige stemme… Er der stemning for lidt Dr. Gold??