Kvinder på overtryk

Effektivitet er et nøgleord i mit liv. Ikke effektivitet som i at støvsuge samtidig med at tage opvasken, for effektiviteten er afmålt mine egne prioriteter. Hvoraf hvile er en af dem, og rengøring not so much. Men kun når jeg lever effektivt, kan jeg slappe af med god samvittighed – netop fordi hjernedød fjernsynskigning er del af en større masterplan, hvori udnyttelse af det man normalt betragter som spildtid indgår!

Hvis du synes det lyder fancy, så er du måske typen jeg kunne sælge en smart selvskrevet konceptuel selvhjælpsbog til. Netop i en tids-klichee som coachingbøger der selvføøøøøøøøøøøølgelig virker netop for dig, hører mit system til. Det er eksklusivt udklækket af det rugende samfund, hvor hastighed er afgørende, og hvor vi ikke stiller spørgsmålstegn ved om vi KAN nå ting, men blot indretter os SÅ at vi når dem.

Kvindeundertrykkelse har jeg aldrig selv erfaret. Jeg har følt mig anderledes behandlet end mænd, men aldrig undertrykt. Dog har jeg i den grad mærket et kvindetryk.

Alt efter hvor og hos hvem man er vokset op, vil man have en ide om, hvad der forventes af en allerede fra barnsben. I sig selv er forventninger til børn efter min opfattelse ganske positive og brugbar for barnet, når det bliver ældre. Det øger selvsikkerheden, at andre TROR på en og ønsker en det bedste. Men dilemmaet kan opstå, når forventningerne bliver meget specifikke, og visse livsmål føles som eksplicitte krav.

Det har eksempelvis altid været en selvfølge, at jeg skulle føde børn. Som dagplejemor har min mor altid talt om den usammenlignelige lykke, det er at få børn, – hun gjorde ofte opmærksom på, at jeg havde hofterne til fødsler og dukker husker jeg ingen anskaffelseslimit på.  Som 18- årig var jeg barnepige hos en familie med to blebørn, og jeg besluttede mig hurtigt for, at jeg alligevel ikke sku have børn. Jeg så hvordan børnene stjal alt hvad der hed privatliv, fritidsliv og romantik-  for dog som modstykke at aflevere nogle lykkefyldte stjernestunder. Rundhåndet nogle dage javist, men lige så sparsomt andre dage, hvor den stod på sygdom eller udskejelser – dvs. bekymring og vrede til forældrenes i forvejen fyldte hoveder. Men så glemte jeg det – fulgte det barndomsinstinkt der var blevet mig tillært – blev gravid- fødte to unger og skrev dermed under på et liv uden søvn, venner og eventyrlige rejser. Alt sammen til fordel for stjernestunderne.

Men jeg er kvinde og kan håndtere det! Jeg har venner på en anden måde end tidligere, knapper bukserne på en anden måde end tidligere og nøjes med rejser af mental karakter- hvilket jeg dog praktiserer en del, når kolikanfald eller trodsalder sætter ind.

Kvindeovertrykket må være bestået? Altså nu hvor jeg både køber sundt ind, laver måltider fra bunden, plejer mit parforhold, går op i børnenes udvikling gennem leg, holder hjemmet sådan nogenlunde rent (møg, må ikke lyve mere, så streg lige den her ud, hvis du vil have hundrede procents truth), er miljøbevidst og alt det andet, der hører til det ansvar det er at have fået børn. (Børn, der i øvrigt ikke spiser det du laver til dem, og sørger for du bruger 20 gange så meget vand til deres tandbørstning, end hvad godt er.)

Nej, og dette har jeg ikke fået fat i som barn. Ægteskab, kristentro, børn- Tjek.

Nutiden siger dog:

Det er ikke nok.

Kvindetrykket er skam tungere end det. (Kvindetrykket tager sig ikke af, om du står med to børn, der er fuldt ud afhængige af dig hver dag, fordi du ikke har pasningsmuligheder  når du skal noget, og det i et parforhold, der på sin vis er ret så nyt endnu og som af og til godt kunne bruge at begge børn sov, bare en enkelt aften, på samme tid.. )

Nogle vil måske have helt andre barneinstinkter (fx med fokus på arbejdsliv), men for mig slog realiteten pine ind i hovedet, som i en fluesmækker mod en flue.

Vi skal også uddannes, og gøre karriere for at kunne overleve økonomisk såvel som socialt, personligheden skal sige SPARTO så vi kan få det job, vi ønsker, være up2date,  træne vor krop, pleje os selv med de rigtige kemifri produkter, vedligeholde venskaber, gå til dans, meditere, holde orden i sagerne, dyrke 50 timers trantrasex, slukke fjernsynet o g s å v i d e r e…………… !!

–Kender I det når folk siger ”hav det godt”, men så bliver en halv time, før de og deres rigtige bullshit endelig forlader ens hjem? Jeg kender det nu kun fra tv-programmet på  DR1 ”Hav det godt”, og jeg prøver naturligvis at zappe over på noget andet, men som kvinde har vi måske et helt medfødt tryk – nemlig det at VILLE gøre alting så godt så godt…. Så derfor lytter jeg jo lidt til det moraliserende medie alligevel.

Hvordan løser vi denne feminine rebus? (Den eksisterer også for mænd, men de er altid bagefter – de må tage deres egen kamp med eget tryk. Kvindens tid er NU!)

Færre børn, ingen børn, intet parforhold eller mange børn og godt job og bedsteforældre i nærheden eller mange børn og hjemmegående/aupair- modellen. Jow jow der er flere modeller, der kan lykkes. Jeg tror skam på det kan lykkes, hvis man tør fravælge noget man ellers havde kært, eller noget som andre gerne så en gøre. Hvis man vil have det hele, må man opgive det halve! Det er en ’først og fremmest’.

Hvis du har surfet denne site vil du vide, at jeg desuden har en kur mod alt:

1 Drikke masser af vand.  Så ryger det meste lort i dig igennem  og ud på et tidspunkt

2 Ærlighed. Hvis vi nu sagde fra i tide, ville det måske betyde, at vore kvindelige efterkommere ikke skulle komme til netop den tid.. At sige fra i tide, er nemlig tit allerede for sent.

At turde sige fra kræver, at vi står sammen om at være ærlige (kan det blive mere klichee – hvad vil det egentlig sige ‘at så sammen’ i den individualistiske samtid?) , og ikke som nu hvor de ærlige ikke passer ind i glansbillederne – de glansbilleder, der år efter de multitaskende præstationer, kommer i Aftenshowet og fortæller hvordan de slet ikke kunne holde til presset, indeni.

……….Hvad angår min effektivitetsstruktur, så virker den for mig (uden at den dermed er en løsning på ret meget i mit kaos-ramte liv). Men jeg kan garantere dig én ting: den vil helt sikkert ikke virke for dig! Er det ikke befriende? Et godt ’råd’ du har verdens bedste grund til ikke at bruge! Juhuuu!