Løvernes Konge er lavet af ….??
Denne blog skal indeholde de ord jeg sommetider koger over med, fordi de ikke passer ind i en artikel eller andet målbart. Du ved, platte ideer og tungsindige overvejelser..
Fx. har jeg denne tanke, som nager mig hver dag lige for tiden. HVILKE øjne ser vi med? Vores egne? Vores helt individuelle uafhængige øjne? I don’t think so.. . Måske er du ikke den store tv-seer eller radio-lytter eller avis-læser eller net-søger eller bif-gænger men tro mig – DU bliver påvirket af medierne!
Ork nej, man kommer ikke uden om dette “videnssamfund” som man kalder det. Jeg kalder det fyldt med illusioner og spin! Problemet består ikke i subjektiviteten af medierne, men i selve mediebagmanden. Hvordan ville du beskrive sådan en, hvis vi antager at han kunne komprimeres helt ned til en enkelt person? Jeg forestiller mig en veltrænet solariebrun evigt ung mand med mørkt klistret vokshår, tandbleget smil, kontaktlinseblå øjne og en tunge der kan formulere undercover salg ligeså godt som den kan snave i en fræk pige på 17.
Manden- som uden kirugiske indgreb ville se ret så gammel ud- hele sit liv har været i spotlyset, og nu har han fundet ud af, hvordan medierne kan blive bedre inden for det de altid har produceret – underholdning (spenge). HVAD, og jeg råber igen, HVAD kan vi lære af sådan en mand?
Nogle vil måske ikke forstå min frustration, for vi har jo trods alt dokumentarfilm og tv-avisen og andet, som ikke bare er fiktivt. Men forestil dig, at vi lader alt tv- måske på nær tvavisen – blive drevet af en ikke-korrupt og ikke-rig mand i Afrika (ja de findes også) i et år. Sprogoversættelse, tekniske ting og den slags skal han og hans udvalgte crew lige læse en manual om, men jeg er overbevist om, at Danmark ville være et andet land efterfølgende!
Hvis vi ikke bare ser øjnene på dem, der har det svært, men ser det svære gennem deres øjne.
Se det ville give os viden!
Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »