Mæt af hvad

Uhm jeg har lige sat den lækreste grøntsagstærte I ovnen. Skulle det være noget med en opskrift, findes den her

Mit køleskab er spækket med alt hvad (jeg tillader) mit hjerte begærer. Grøntsager, frugt, fisk og god ost. Det føles dejligt. Og det føles nervepirrende. Hvornår kommer straffen? Suk, 20 sultne millioner mennesker er på flugt fra naturens vandmaskre i Pakistan, og vi ved om så mange steder i verden hvor ufred, sult og vold hærger. Hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg tro?

Der er meget kristendommen ikke kan forklare mig, og derfor føler jeg også, jeg render hovedet imod en mur hver gang jeg besøger en kirke i håbet om at ”blive klædt på” spirituelt. Lige meget hvor jeg forsøger, får jeg kun den ene vej præsenteret. Det mærkes i prædiken, i sangene og så sandelig også i de folk, som jeg får talt med på sådan en søndag. Der er mange måder at være på, at tænke på, men TROEN er den samme. Det har førhen beroliget mig. Fælles front trods forskellige vinkler. Nu bliver jeg harm, for hvordan kan man som gruppe lukke øjnene for alt det, der peger en anden vej?

Nogen gange har jeg lyst til at være lesbisk – bare fordi det støder mod de gamle overleveringers klippefaste ide om sammenhæng. Der har altid været uenighed i samfund trosmæssigt! Grunden til, vi er hvor vi er i dag, og andre kontinenter er hvor de er i dag (religiøst set), er at et flertal ”vandt”. Nogle kæmpede hårdere eller havde bare flere midler. Og så blev landets værdier grundlagt, og på samme tid dets minoriteter. Homoseksualitet har haft det svært hele vejen igennem, så vidt jeg ved? Hvis det pågældende styre har tilbedt en levende Gud, har det i hvert fald.

Men stupide forsøg på, at klemme mig selv ud –  af hvad end jeg betragter som – det ”for snævre” nytter ikke. Mht. seksualitet er jeg stadig ved at lære. Hvor gavmild må jeg være med min krop overfor andre end min mand? Hvad er formålet, hvad er skaderne opvejet mod gevinst? Det, der kan synes nok så dumt rationelt set, behøver ikke være det i praksis hvor følelser og utæmmelige tanker hersker. Her er smagen vigtig. En ret kan være nok så sund og ærbødig med fornufts-brillerne på, men i praksis tæller også smagen. Ja, det er rigtig dumt at tømme slikhylderne hver aften, og holde sit eget ædegilde derhjemme. Men en sådan dom må alligevel lade stå åbent for en mere følelsesladet forklaring. Vi har brug for livet skal smage godt – brug for det lækre, det let tilgængelige, det der kan give os den gode følelse vi hele livet jager.

Men bliver kroppen dvask, helbredet frossent og tænderne rådne – ja så må man overveje en anden måde, at opnå frihedsfølelsen på. Lige meget hvad, jeg begiver mig ud i synes der, at være en slagside. Hvis jeg bare går igennem EN dør for meget, så enter jeg til et ganske uønsket form for liv. Min 2-årige har lært at sige ”det er farligt”… Han bruger udtrykket flittigt, og jeg bliver nødt til at give ham ret. Det er immervæk farligt at være til. Men jeg prøver at droppe frygten for det der måtte komme, og det der måske allerede er. Det lykkes ikke altid, og fra tid til anden får jeg trang til at gå i kirke, lukke øjnene, bare tro, bare glemme, bare spise mig mæt i den foran mig serverede ideologi . Også det…kan være farligt. Alt efter hvad man mener, frihed er.