Sand må han få

17. November 2013 af Maria Guldager

Dumheden er attraktiv for enhver

som kan det se komme,

de føler og accepterer især,

at et afslag aldrig er omme.

Man vil udskrive ham selvhjælp

han er dog i det samme

i en geld-welt

tvunget til at sande

det der foregår i og om ham

livet, som man siger, om det der bliver,

med eller uden forstand.

Med en løsrevet kreativitet

fra en bestandig flokart

i solospil og spjæt

føler han sig kvart,

Imponerende hvor vidt han sig strækker

indtil han i en for tidlig alder

ned på de tomme rækker

falder.

Af så stærke skældsord

stummes vejen ind i voksendommen,

ingen livstro har gang på jord

ufuldkommen.

Drengen ordner efter sin norm, sjusket

med sin tid på håndleddet

der går fra den ene ting til den anden, lusket

prioriteringer, historie, som det har heddet,

Imens vi endnu er lige

ruller Man sig i stemningen

imens vi endnu er i live

skyder magten virkningen.

En sortnet stilhed smøres

skrig giver sig

så de ikke høres

under trådet segl,

som det der blev af i går

røres i aftenens grød

spædet op med en mælketår

bitterheden sødes væk

Han har en unges ignorance,

det har et måltids træk,

han har en fortsat aftens arrogance

gemt er sulten der bad

om noget dristigere end sulten

efter mad.

.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!