Pausen i opmærksomheden

11. February 2017 af Maria Guldager

Her ligger jeg: en bunke knogler

tænkende ben, bunker

af fortydelseskød, jeg ligger tæt ovenpå hinanden,

end ikke min stolthed kan klemme sig ind imellem blod og ben og fedt, verden

er væltet ved den ene tanke

at jeg mister dig, jeg ligger fladt ned,

prøver at regne mit liv ud

eller bare hvor jeg skal bo om en måned

med fuld opmærksomhed: flammen der bor i mig

flammen der brænder mig

mærker mig for livet

udelt opmærksomhed er en mangelvare

tænker jeg og

sælger ud af min opmærksomhed

til Facebooks univers,

jeg vil møde verden

er det her verden mødes

er jeg med i verden?

er jeg i min egen verden

scroller, logger ind og ud, twitter, stalker, spammer, drømmer

om større opmærksomhed der kun er til mig

mærket, ja brændt af flammen

risikerer jeg alt for at få dine

øjne på mig.

—-

Pausen mellem det ene øjeblik og det næste

holder pladsen for en

Ã¥nding der venter

på det øjeblik, der genkendes for hvem det er

et stykke liv

i sig selv

med sig selv

som sig selv

til sig selv

mod sig selv

et stykke selv

der skifter retning op ind, ned ud

han når ikke at tjekke sin telefon før jeg er kommet tilbage til ham efter at være gået fra ham

selv

der

er øjeblikket: en pause

før fremtidens kolde ansigtslag.

Det er sørgeligt men det gladeste tidspunkt i min krop

er når du både rører og ser mig, kun dig, kun mig, vores hud

Det er sørgeligt men det eneste jeg vil udrette i dette liv

er vinde dig over, forgudes af dig, være dit et og alt

Det er sørgeligt men hvis du ikke har set mig, har ingen set mig,

bjergene, det magiske spejlblanke vand, den åbne himmel lukker øjnene uden dig i mig

Det er sørgeligt men jeg lever for at elske og du kan skubbe

mig til side, jeg er nødt til at elske dig for at leve mig

Det er sørgeligt men min sjæl fortvivler når du ikke har lyst

til at forenes i et kys, vande min tunge, tage det der er mit og blande det med det der er dit

Det er sørgeligt, men det er sandt at jeg er ligeglad med sandheden så længe jeg må

ligge på dit bare bryst, båret af jorden under dig, næret af skattene i dig.

Det er sørgeligt men jeg kender ikke længere det politiske landskab eller det vi aktuelt taler om

men jeg kender hver en fregne, hver en streg i din hud, dine dufte, dine bløde kanter, dine forsvarsværker, din akutte hunger, din frustrerede træthed, din irritation over mig, din mangel på evne til at møde mig i en dyb samtale, det er sørgeligt og uskolet men jeg bilder mig ind

at jeg er i live for at elske hver en del af dig som den er.

Der går et øjeblik

før jeg svarer

på hvor jeg i øjeblikket bor,

i blikket fra hendes øjne

trues min selvagtelse

det er midlertidigt

svarer jeg og hun siger: ja det går over, alt ordner sig

et øjeblik efter tager hun alt hvad jeg ejer og går

hun kommer nok tilbage når hun er kommet

til sig selv igen, fællesskabet

har taget hendes selv, hun taler kun om Jesus

jeg giver hende et øjeblik

der nu har varet to år

og jeg giver hende det hvert øjeblik fortsat

for det går over: selv det tryggeste hjem, alt ordner sig,

i opmærksomhedens

pause.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!