Plads

2. March 2016 af Maria Guldager

En lastvogn med mit navn på

Høje vinduesfyldte bygninger og mig hængende i seler

En skranke der bliver langet mønter over og jeg hilser pænt

Min krop i verden, hvordan

Mine talenter i kroppen, hvordan

Min verden af krop og talenter, hvordan

kan jeg tro at det her er dagen hvor

det hele rystes sammen, rystes

på plads, jeg har ventet på at ryste

igen, er jeg afhængig af at blive rystet

på plads af en anden, skulle jeg have haft sedlen

med navnene, med overblikket over hvem

der er hvem, navnene på dem, der har

lært dig, hvad har de lært dig, har du lært

noget, eller hvad om vi bare leger

den der hvor de alle sammen elsker mig, hvor

jeg ikke forstyrrer, jeg ser dig

fare rundt og vi ved begge

at vi ikke har talt ud endnu, at bolden

er på din banehalvdel og jeg

ikke rigtig har en halvdel, delvist

fordi jeg er så forelsket som jeg kan

være i en kvinde, fordi jeg fryser

i min egen jalousi, et sted

jeg ikke ønsker findes, et sted

jeg finder bitre mennesker stå og ryste

sammen med mig, vi slås

om tæpperne, hov her har vi været

før, flygtningelejren, hvis er det navn

du flygter fra, hvis er det navn

du flygter til, jeg står og bryder

med mig selv i hjørnet, ud af

øjenkrogen ser jeg min tidligere kreds, jeg

oplever min oplevelse som en jeg oplever

igen og igen og igen og jeg ved

at det gør mig normal, mønstret og attraktiv

som en ring man gifter sig til.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!