Sandhed ER konsekvens

Sæt nu, man var autistisk ærlig i alt! Hvis man i stedet for at give kvalmende udmeldinger om, hvor iiiih og ååååh skønt det havde været, rent faktisk sagde til brudeparret, at festen havde været røvsyg, og at man aldrig håbede man kommer til at kede sig sådan igen?!

Eller hvis man til en jobsamtale var helt ærlig, og fortalte at ens største problem pt. var at komme op om morgenen og at overholde aftaler til tiden?

Eller hvis man mødte en gammel bekendt i et storcenter lige inden man skulle betale, og man til det klassiske “hvordan har du det?” svarede at man følte sig som en stor tampon med mens i, fordi livet bare går og går uden man rigtig får delt noget essentielt med nogen?!

Næ det er ikke skidesjovt at være helt honest… Men hvor meget har jeg egentlig lyst til selv at vide, helt oprigtigt? Om jeg dør udsplattet uden makeup? Om mine venner synes jeg er full of shit, når jeg selv synes, jeg er smart? Om mine endnu ufødte børn ender som drugdealers? Om den dagbog jeg tabte i Jordan er blevet oversat og udgivet som en dårlig kærlighedsroman på arabisk?

Hmm jo det ville jeg rigtig godt vide!! Gid jeg bare havde sandhedEN om alt. Men sådan ser det ud ifølge Marie Büchert:

”Virkeligheden er flygtig, så svær at jagte som et spøgelse. Når man tror, man har gennemskuet den, siver den bort mellem fingrene og lokker på ny. Hverken synlig eller hørbar befinder den sig alle vegne uden at være: på fjerne planeter, i kiosken på hjørnet, i går såvel som i dag og i morgen. Virkeligheden er alles og ingens og hver vores alene, den er god og ond, sand og falsk, rumlig og tidslig og umulig at definere.”

Totalt Matrix.. Hvor er virkeligheden, hvordan sandhed og hvem bestemmer hvordan man staver til ærlighed…

Jeg ved ikke hvilken virkelighed jeg bedst kan lide – det jeg vælger at skjule for andre eller den virkelighed der….. ej okay, glem det- DET ER HELT KLART den officielle ydre sandhed der er bedst! Lad os holde os til den og fortrænge alle andre grusommeligheder..