Mor, se, mor, se en snegl!

16. May 2014 af Maria Guldager

Og hvad bedre er end solen på legepladsen:

min mor, der står og kigger på mig

og min leg og det jeg kan og det jeg finder på

hun vil ikke være med

ikke længere, det er en grænse

men hun ser og hører

min sang på gyngen, åh jeg gynger i vilden sky op til den syvende himmel

kom bare mariehøns, små spurve, sindrige edderkoppevæv i mønstre jeg kan tegne

og alt det Gud ellers drysser ned over min legeplads

Min mor hviler sig på en bænk

som en håndværker fra nabolaget

har installeret til trætte voksne

og jeg mærker hvordan, jeg leger godt i hendes øjne

soler mig i modermærket

på hendes, og på min kind

og jeg vokser op i hendes øjne

men jeg vokser ud af hendes øjne

må skrige om hjælp

for jeg har regnet forkert, regning er forkert, og mine spidse ørere har skåret sig ind

i nerven

i dagligstuen

på hospitalet

Det er en fælles dagligstue

men ingen sidder der

for at se på andet end genudsendelser

jeg kommer til at slå om

men de tarvelige blikke får mig til at skifte tilbage

til sjippetovet, klik klik

afbrydelse og begyndelse

på en forelskelse, der både indskrænker og udvider

min barnlighed

jeg kan ikke bestemme

mig for om den fremmede mand er en jeg vil kende

og vokse sammen med

På en træstup står jeg og taler

foran en forsamling

det store fremmøde af usynlige fantasigæster

der sidder på græsset, lytter til mine mange råd

min mor møder en hun kender

forsamlingen tager på ekskursion til den bagerste del af legepladsområdet

det grænser op af en privat have, der har trampolin og et bamsehus

jeg stirrer ikke

jeg samler blade

det blæser og jeg får mit hår i munden

gæsterne forlader mig langsomt, jeg har været stille for længe

jeg finder en aflang beskidt sten og giver mig til at pudse den

Men så drejer min mor sit hoved

måske fordi hun kommer i tanker om mig

og hvor vigtig kærligheden er

hun holder øjnene fast til min krop

der stadig leger

men jeg skal lige ordne noget, før jeg kan overskue hende

Der er stadig sol men det har regnet tidligere

så sandkassen har det, der skal til

for at holde mig i gang

De farvede plastikspande gemmer på regnvandet

jeg docerer det og planlægger et større projekt

kanaler graves ud til små vandløb

et hus i cement formes med klappende skovle

pyntes med kviste og min fingertegning af en smiley

den sidste vandrest forvandler det sand, der har ligget i ly for regnen, til en tynd mudderdej

det kunne også være en jungle, man kunne svinge sig af sted i

så var den sorte aflange sten en krokodille

ser du mor, ser du krokodillen, er det ikke smart?

-Åh, det mener du ikke, ikke allerede på dine nye overtræksbukser!?

hun ser mig se ud som om, jeg ikke er ked af det

kritikken er min lynlÃ¥s, altid til stede, altid drilsk, altid til for “mit eget bedste”

surt show, siger jeg, fordi det ligger godt i munden, og minder mig om disney show

men det kan jo ikke være rigtigt, at hun skal rende og vaske hele tiden

PÃ¥ legepladsen er der en vippe

og en mor

små siddende hop på stedet

støder af med mudrede støvler

men mangler modvægt

- Ã…h det var alt for meget mor

alt for meget modvægt

det skal både gå op og ned

Vi skal hjem fra legepladsen, bliver der sagt

jeg gemmer mig bag et legehus, jeg er storesøsteren

og de andre sover, så jeg må være stille

- Fundet! Det er nu, inden vi bliver alt for kolde!

- Ã…h ikke endnu, ikke endnu

der er snegle under busken

og små pinde

de sjoveste pinde finder jeg

da mor siger -SÃ…!

Og så er der ikke noget at gøre

ikke mere at lege med

man må hjem

og aflevere sin mor til køkkenet

med en emhætte der suger alle mine råb

om hjælp

men sneglene i min lomme kan høre mig

for de reagerer tilbagetrækkende

og jeg begynder at føle, det er lidt ulækkert

at jeg har slimede fingre efter at have knust husene

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!