Svedig søgen

Dette blogindlæg giver mest mening, såfremt man har fulgt voice/videobloggen
”Omkring år 1900 gik den respekterede læge og kirurg Dr. Duncan MacDougall omkring i Massachusetts, USA og spekulerede over, hvordan man videnskabeligt beviser sjælens eksistens.” (Kilde: starten på en artikel fra videnskab.dk – Sjælen vejer 21 gram)

Godt så; jeg er altså ikke den eneste respekterede person, der spekulerer over sjælens eksistens.  Og selvom jeg ikke giver meget for MacDougalls ”resultater”, er jeg tvunget til at lytte til folk, der har spekuleret før jeg.
Men hvor er jeg dog begrænset i forhold til at finde svar. En ting er min menneskelighed, og at jeg måske ikke officielt er hjernekirurg, men havde jeg blot kunnet tale/forstå alle sprog.

2. juledag fik jeg i en ganske almindelig – næsten tom – folkekirke vendt op og ned på mit syn på et meget kendt bibelvers. I Matthæus kapitel 10 handler det åbenbart ikke om at miste sit ”liv” i den forstand, jeg hidtil har troet – men at miste sin SJÆL (psyke på græsk), da det åbenbart er ordet livs betydning i denne sammenhæng, hvilket man ville vide, hvis man kunne græsk. Det at give sin sjæl, sin psyke, afføder for mig andre overvejelser, end havde verset omhandlet det dødelige liv. (Måske selvet også kan dø  –  jeg henviser til flere spekulationer på voicebloggen ”selvbedrag”, hvor jeg læser fra bogen ”Tankens biologi”, der indikerer at selvet er i hjernen, som noget der altså derved slukkes, når hjernen gør det…..)

Suk, den slags sker igen og igen for mig. Da min søster (fra Tarm) eksempelvis blev ved med at bruge udtrykket ”jeg synes”, da vi i sidste uge debatterede videnskabsteori, måtte jeg indvende, at man skal altså ikke kan SYNES det rigtige resultat frem. Mens der i hendes udtryk snare lå en overbevisning om efterfølgende udsagn. Jeg MIStolkede hendes sprogbrug.

Det vil sige, der både er sprogforholdet og tolkningsbrug , at tage hensyn til, når man skal forstå andres forklaringer. Og så er der selvfølgelig alt det øvrige, der bestemmer hvilket budskab du fanger- fx tillid til fortælleren. Hvis jeg ikke vidste, at præstens uddannelse indeholdt store mængder af origin sproglærdom, så ville jeg nok holde fast i min egen tekstforståelse.  I denne tid kan man købe en bog i Netto med titlen ”kunsten at elske sig selv” til 79 kr, men hvis jeg ønskede, at lære at elske mig selv, så havde jeg kraftigt betvivlet denne kilde. Det var straks en anden overvejelse, hvis jeg så den i Bog og Ide nedsat til 79 kr fra 279 kr.

I min søgen efter sandhed er jeg afhængig af, at jeg har tillid til de spor jeg følger. Om det er en teolog eller en hjerneforsker. Men reelt set kan jeg ikke vide, hvem jeg bør stole på. Min søgen går netop ud på SELV, at undersøge, men medmindre jeg tager samtlige Ph.d- uddannelser, ja så kommer der bare et punkt (ret tidligt faktisk), hvor jeg må lytte til andres overleveringer.

Om det er så er erfaringer eller videnskabelige forsøg –  er det andres forstand, jeg må stole på.
Måske hvis jeg kunne lugte folks sved, ville jeg vide besked….  ( Women can sence attraction in mens sweat )