Ude af fatning

7. December 2013 af Maria Guldager

At kende forskel på mig selv og andre

at vælge venner med fremtid i

at opdage når det der kommer ud, skal blive ude

at have en kompetence og ikke en arrogance

at tage skridtet lige før det næste

at stole på at det man ikke kan vide, ved man ikke

at formidle hvordan en samtale kan ændre liv

er ikke det samme som

at holde pause fra pauserne

at være velbevandret i quizprogrammer

at få svar på svar på svar på svar

at læse en vens ansigt

at se en løgn i øjnene

at støvsuge resterne op dagen derpå

at høre musik der rummer alt hvad man er.

En samtale kan ændre sig dramatisk- en samtale kan ændre parternes liv- en samtale kan ændre den ene parts dramatiske liv- en samtale er et dramatisk liv- en samtale er et evigt liv gjort sprogligt- en samtale følger helst parternes tankerække- en samtale kan forfølge parternes tankerække- en samtale kan henlede til en evig tankerække- en samtale kan ødelægge alle gode tanker- en samtales minde er en ødelagt samtale- et minde om en samtale følger sporene fra en aften der ikke er- en samtale kan ødelægge en god aften- en samtale er et spor der ikke længere er- en samtale er en aften der ændrer parternes liv- en samtale er et drama om det sprogliges evige liv- en samtale er et minde om en tankerække- en samtale er en god aften ødelagt af en tankerækkes umulighed- en samtale kan henlede til en falsk forventning om forståelse- en samtale er en falsk forståelse- en samtale er den umulige foregribelse af fælles tanker.

At være et menneske er at være en relation er at være i muligheden er at være i glæden er at være i risikoen er at være i en fælde er at være i en overmenneskelig relation er at føres af fortrydelser er at være afmægtig er at være erkendende er at være nødlidende er at være overset er at være skrumpet ind er at være som de andres andre er at være til uden at vide det er at være færdig uden at vide det er at være forstilt er at være relation er at forværre alle forståelser.

Forståelsen som de atomer imellem os vi ikke kan dele. Forståelsen som den lærer der aldrig holder mund. Forståelsen som alt hvad jeg higer efter. Forståelsen som den jeg har krav på. Forståelsen som umisteligt i arv går. Forståelsen som idealet træthed forsømmer. Forståelsen som den samtalen helst vil være, når den bliver stor. Forståelsen som alle efterligner. Forståelsen som den alle tilsviner. Forståelsen som pure udsagn i håret. Forståelsen som den der burde spærres inde. Forståelsen som legende der indrømmer. Forståelsen som den der har for mange lag tøj på. Forståelsen som den der skal graves efter. Forståelsen som et mytologisk skattekort. Forståelsen som en supermarkedsvare. Forståelsen som rødder under træet. Forståelsen som junkfood. Forståelsen som demokrat. Forståelsen som interiør. Forståelsen som elastisk vigør jeg springer i. Forståelsen som korrupt fængselsbetjent, der har det rart. Forståelsen som den der må afgive alle sine ejendele. Forståelsen som en autoritet der prædiker om det hele. Forståelsen som en nedstrippet snigskytte. Forståelsen som ethvert brud på tillid. Forståelsen som et plaster på foråret. Forståelsen som syndebuk for masserne. Forståelsen som frugten af giftgasserne. Forståelsen som den der har skubbet mig udover kanten. Forståelsen som negationen af alle formaninger. Forståelsen som den der ødelagde min aften. Forståelsen som saften af mit sammenbrud. Forståelsen som skellet mellem mig og den anden. Forståelsen som den min ånde ikke kan bringe til live.

Kategori: Indlæg | Ingen kommentar »

Skriv en kommentar

Bemærk: For at gøre bloggen så god som muligt, skal denne kommentar godkendes. Dette kan tage lidt tid, så lad venglist være med at skrive den igen!