Vælg nu, lev det i morgen

Er det mon muligt, at leve i nuet som et fornuftpræget intelligent menneske?

Oprah siger Oh yes og nogle vil måske påstå, at bibelen siger det samme. Men definer nuet, for om vi tager valg i familien eller politisk eller karrieremæssigt eller whatever, så afhænger vore valg jo af, hvad vi tror kommer til at ske. Nuet, vil jeg mene, kan leves, hvis det går ud på at forudsige fremtidens hændelser.

- Vi har fx en skøn kirke-og integrationsminister (lidt endnu i hvert fald), der netop har taget ansvar for nuet ved at overlade beslutninger til fremtiden. Der er ikke noget aktuelt eksempel på en tørklædebærer i domstolen, og hvorfor ikke også lade den arbejdsplads selv styre et sådant tilfælde, hvis det måtte komme? Folketinget er desværre ikke lige så begejstrede for BRH’s korrekte holdning. Måske fordi vi for år tilbage har været et kristent land på en måde, som vi ikke ønsker at gentage nu, og derfor ved vi måske ikke helt hvordan vi så skal være det. Een model er altså at lovgive alle religiøse symboler langt væk fra offentligheden, for hvis nu, uh hvis nu, det skulle opfattes uprofessionelt at have en tro. Læs selv Birthes kronik her

http://politiken.dk/debat/kroniker/article508110.ece

Problemet med at lovgive om noget NU, der tydeligvist er uaktuelt, er at man derved gør noget andet aktuelt – i dette tilfælde negativ fokus på tørklædebærere igen igen igen igen. Og ved at tage et valg, som alene tilhører fremtiden, i nuet, kan nuet ændres så drastisk at fremtiden er i fare. Skulle vi se danske muslimer blive demokrati-fjendske– var det mon så også sket, hvis vi ikke konstant havde haft frygten for dette? Påvirker vi fremtiden med vores valg, eller har vi allerede skabt fremtiden med vores tanker?

Jeg har vist før på denne blog nævnt, at bekymringer er livsopslugende, og jeg håber at du på nuværende tidspunkt har opfanget, at det ikke er emnet her. At bekymre sig for fremtiden er både forkert og nyttesløst, men vi snyder os selv, hvis vi tror det betyder vi ikke skal forberede os på den. På fremtiden. På det efter lige nu. På det vi hele tiden har det ene ben i.