Yo du der, der brugte mig som boksebold i 2.b – jeg tager også dankort
For 660 millioner dollars kan man købe et par af den her slags highprice entertainment:
http://www.willitblend.com/videos.aspx?type=unsafe&video=iphone
Ikke desto mindre er 660 millioner dollars det, den katolske kirke i Los Angeles må sone deres seksuelle misbrug af 500 børn med – vel at mærke uden at få Iphones-blends for pengene. Og selvom det er et sjældent syn, så har jeg faktisk været i gang med lommeregneren. Efter timers kalkuleren må jeg konkludere, at hvert offer får 1.320.000 dollars hver. Det er over 7 millioner i kroner.
Mange penge? Jo, jeg ville da kunne få fikset en swimmingpool op her i Vollsmose og holde falske negle i noget tid, men ville det gøre ud for en langtidsskadet psyke, en for altid medtaget krop og alt det andet, der måtte følge med efter en barndom i skødet på ulven i fåreklæder?
Nej, det mener jeg så sandelig ikke det gør – faktisk ville ingen penge kunne gøre det godt igen!
Men man kan jo godt tage imod dem! Måske får man bare en smule af den lykke, man burde havde følt som uskyldigt barn, ved at kunne bruge penge på det man altid har drømt om. Det lyder faktisk som en helt god ide det der med, at få penge i stedet for at sparke idioten i nosserne – det giver alligevel altid bagslag, når man ikke er den store “sparker” ..
Faktisk har jeg selv tænkt mig at uddele bøder, når folk påfører mig ganske unødvendig smerte og indkræve penge for gamle rettighedskrænkende slag. Nu må du ikke misforstå – jeg skal ikke til at være urimelig som folk i Hollybollywood, der sagsøger alt og alle og ripper dem for hver en enøre de ejer, og det er jo heller ikke som om jeg spiser Mac D-mad og planlægger amerikansk skoleskyderi i 2008.
Nej mit nye foretagende skal foregå fair – eksempelvis vil jeg ikke kræve millionbeløb, hvis en person spilder neglelak på mit gamle sofabord. Jeg vil blot bede om det dobbelte af det bordet kostede fra nyt. Og en ny neglelak! Altså hvis det var min… Nej ved du hva, også selvom det ikke var! Det skal holdes fair.
Men det er noget helt andet, hvis vi taler om folk, der har kaldt mig øgenavne op gennem tiden! For dem, og så dem der altid skulle hyle af grin over en eller anden lille latterlig løgn de fik mig til at tro på, er der ingen nåde – de må for alvor punge ud.
Medmindre de kan argumentere, begrundende og beskrivende, for at jeg har misforstået dem, at de ikke kaldte mig krukke men smukke fx . Så er det en helt anden sag.
Kategori: Indlæg | 2 kommentar »
18. July 2007 kl. 23:34
hmm nu lagde du en kommentar hos mig og syntes jeg ikke skrev nok.! men der er altså ikke mere i min hjerne.. mht. mit kærlighedsliv håber jeg ikke at det bliver nødvendigt at sende et billede så du kan lege kirsten giftekniv, da jeg idag har haft besøg af en rigtig dejlig pige.. som jeg allerede har diskuteret børn med
hun er jo perfekt
Anyways er det meget spændende det her med at kræve penge, jeg tror jeg vil gå igang.. du skylder mig for det glas du drak af, jeg kan ikke få det helt rent
22. July 2007 kl. 22:37
Følger lige op, at nu er det så slut igen, så du skal til at lege kirsten giftekniv alligevel! Men det var ikke mig der droppede det, bare så du ved det..ejj tror jeg vil holde lidt lav profil..!!
Forresten hørte jeg lige at erstatningerne til de der børn bliver udmålt efter hvor meget de er blevet misbrugt og skal afgøres af forsikringsselskaber.. kirken har åbenbart tegnet en forsikring mod voldtægt af børn :p